Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Til Verdens Ende
Til Verdens Ende billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

8 Kvinder - Og Et Mord

19. januar 2003 af Uffe Karlsson

5 stjerner Skriv en kommentar

8 Kvinder - Og Et Mord billede

Et gådefuldt mord, 8 kvindelige hovedmistænkte og en række hemmeligheder der afsløres på stribe. Det er ingredienserne i et anderledes mordmysterie med flotte skuespilpræstationer

Lad det være sagt med det samme. 8 Kvinder – Og Et Mord er en pastiche i den bedre ende af skalaen på 50’ernes filmindustri i Hollywood. I et tryllebindende univers med umiskendelig fransk charme, sender instruktør Francois Ozon sin personlige hyldest til Agatha Cristie, til melodramaet, til musicalgenren og til den klassiske teaterscene. Filmen som helhed er bygget op som et teaterstykke, med de klassiske lyssætninger fra farvefilmens barndom, og foregår som udgangspunkt kun i et rum.
8 Kvinder, med hver deres personlige indgang til historien, er sneet inde i et hus ude på landet i julen. Et rigtigt juleeventyr skulle man tro. Men nej. Oppe på 1. sal i et af soveværelserne ligger husets herre og ejer med en kniv i ryggen – myrdet. Her tager historien sit udgangspunkt med en tydelig reference til mesteren inde for kriminalgåder – Agatha Cristie. Morderen skal findes blandt de 8 indesneede kvinder, som alle skjuler på hemmeligheder, der ikke tåler at se dagens lys. Alle har de forbindelse til afdøde og kan drage fordel deraf. Det gælder den sensuelle stuepige Louise ( Emmanuelle Béart ), der har haft en affære kørende med myrdede. Den skinsyge og dybt hysteriske Augustine ( Isabelle Huppert ) der altid er blevet trådt på og for i øvrigt stadig er jomfru i en meget sen alder. Den tidligere nøgendanserinde Pierrette ( Fanny Ardant )der er søster til afdøde, er i økonomiske vanskeligheder har derfor en slet skjult interesse i afdødes millioner. Den erotisk hungrende Gaby ( Catherine Deneuve ) der er offerets kone, men med et ægteskab der for længst er gået i stå kunne måske også have interesse i mandens formue. Den kørestolstrillende svigermoder Mamy ( Danielle Darrieux ) der nok næppe er så handicappet som øjet ellers afslører og har aktier i klemme hos offeret. Chanel ( Firmine Richard ) der er køkkendamen, som skjuler på et par hemmeligheder, der ikke er for sarte sjæle. Catherine ( Ludivine Sagnier ) der er den underkuede og trodsige teenager, der ikke må få lov til noget for sine forældre. Filmens Miss Marple – Suzon ( Virginie Ledoyen ) der er filmens store gådeløser, men også selv skjuler på en lille hemmelighed.
Den nemme løsning ville naturligvis være at ringe efter hjælp hos politiet. Men nogen har klippet telefonledningen over, startkablerne til bilen er kappet og for i øvrigt daler sneen tungt om det mordramte hus. Så det er op til 8 intrigante femme fatales at finde frem til morderen. Et udgangspunkt der vil byde på mange sammenstød, overraskelser, afsløringer af familiehemmeligheder og måske en morder.

Francois Ozon der også stod bag Under Sandet ( 2000 ) vandt en sølvbjørn på årets filmfestival i Berlin for 8 Kvinder – og et mord, der er hans personlige referenceramme til den klassiske filmstil. Musicalen tegnes på fornem vis i takt med at hver eneste af kvinderne har deres, mere eller mindre, sexfikserede sang, som de fremfører i løbet af filmen. Selve manuskriptet er skrevet i bedste Agatha Cristie ånd og kunne lige så godt være taget fra en af hendes mange kriminal gåder. Filmens fysiske rammer kunne til forveksling ligne en teaterscene. Det ligner da også et teaterstykke, når filmens skuespillere agerer foran kameraet – næppe en tilfældighed. Og så er det umuligt at komme udenom filmens kraftigt ansporede melodramatiske træk. Filmen emmer til tider af kærlighed og hed erotik. Især i form af den forbudte eller den uopnåelige kærlighed. Den forbudte ses ikke mindst præsenteret ved Chanel og den uopnåelige ved Augustine. Blot få af mange klassiske melodramatiske træk.
8 Kvinder – og et mord er en sand lile perle fra det franske smykkeskrin, der så ofte før har beriget filmverdenen med sine uvurdelige skatter. Der lurer en herlig fransk charme over denne film, som hiver den op på et højere niveau, ligesom tilfældet også var det med det sublime mesterværk Amélie ( 2001 ). Skuespillet er en fornøjelse at overvære og upåklageligt afleveret af en række af fransk films højest betalte. Emmanuelle Béart emmer af sex som den forførende stuepige Louise. Catherine Deneuve er en stjerne blandt stjerner som konen, moderen og datteren Gaby, der på sin vis både binder familien sammen, men lige så nemt splitter den ad. Fanny Ardant er på samme tid frastødende og uimodståelig som den mystiske udefrakommende søster, der tilsyneladende ikke har rent mel i posen og Virginie Ledoyen er en værdig tronfølger til Miss Marple, der gjorde en fortræffelig figur i Cristies bøger.
Manuskriptet er velgennemtænkt, overraskende og uigennemskueligt. Det er nok også en af filmens største forcer. For netop som man tror man har regnet den ud – ja så kan man godt tro om igen.
8 Kvinder – og et mord er en rigtigt julegåde, som man bør afsætte et par timer til, hvis man vil fornøjes, underholdes og udsættes for lidt hjernegymnastik mellem anden og de brunede kartofler.

Titel: 8 Kvinder - Og Et Mord
Original Titel: 8 Femmes
Premieredato: 25. december 2002
Instruktør: Francois Ozon
Skuespillere: Catherine Deneuve, Isabelle Huppert, Emmanuelle Béart, Fanny Ardant, Virginie Ledoyen, Danielle Darrieux, Ludivine Sagnier, Firmine Richard
Spilletid: 103 min.
Selskab: Fidélité Productions, Camera Film, 2002
Genre: Krimi
Link: http://www.8femmes-lefilm.com/
idyllen brydes i den indesneede hytte af et brutalt mord, som Suzon ( til venstre ) sætter sig for at opklare
idyllen brydes i den indesneede hytte af et brutalt mord, som Suzon ( til venstre ) sætter sig for at opklare
De 8 kvinder udsættes i bedste Agatha Cristie stil for en mordgåde
De 8 kvinder udsættes i bedste Agatha Cristie stil for en mordgåde
Stuepigen Louise ( Emmanuelle Béart ) er en af de hovedmistænkte
Stuepigen Louise ( Emmanuelle Béart ) er en af de hovedmistænkte


banner
Overskrift Højre Block
The Exorcism (Bl...
Joker: Folie a Deux
AFTERWAR
Megalopolis
Lee
Føreren og forfø...
Blod og vand
Speak No Evil
Vogter
BLOD OG VAND



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...