Skriv en kommentar
Det er meget svært at leve sig ind i en film, der bygges op omkring det univers, Chris Koch prøver at binde os på ærmet med ’A guy thing’. Stereotyperne har nemlig fået frit albuerum i denne amerikanske, vistnok, ungdommelige forviklingskomedie, der meget passende kunne blive påklistret etiketten ’talentløst makværk’.
Helt umuligt er det at få bare en minimal grad af sympati for filmens absolutte hovedperson, den mildest talt fjogede Paul Coleman (Jason Lee). Han opfører sig nemlig både umodent, ucharmerende og, ikke mindst, utro. Ikke desto mindre skal han giftes med den stokkonservative og temmelig tilknappede Karen (Selma Blair), der da heller ikke har mange smil til overs for hverken Paul eller nogen som helst andre. Det kan derfor næppe komme bag på nogen, at Paul får kolde fødder i halv tolvte time, vågner op med en fremmed pige efter det traditionelle (og våde) polterabend og går i panik. Og så er kimen ellers lagt til noget, der formodentligt skulle være en underholdende og forfriskende komedie om de unge på vej mod de tredive. Resultatet er imidlertid en særdeles horribel affære, der er uigennemtænkt, utroværdig og forudsigelig i alle sine facetter.
I sengen finder Paul, efter føromtalte polterabend, Karens farverige og flamboyante modsætning Becky (Julia Stiles). Hun er smilende, sjov, har krudt i rumpen og, hvorom alting er, ja så er hun Karens dødlækre kusine. Dermed står dilemmaet malet i øjnene på den forvirrede og forvoksede skoledreng, Paul. Skal han, eller skal han ikke droppe det forestående bryllup?
Bedre bliver det selvfølgelig ikke af de mange perifære figurer, der alle er med til at give ’A guy thing’ sit eget, personlige og ikke alt for heldige tilsnit. Beckys psykotiske ekskæreste, Pauls primitive hillbillie forældre, Karens svampede og småalkoholiserede tante og nyrige snobforældre er blot nogle af de karakterer, der spiller op med en uendelig lang række af platte happenings og useriøse indslag. De er blot kransekagefyld og peger frem mod bryllupsforberedelserne og i sidste ende det endegyldige bryllup. I mellemtiden bliver Paul mere og mere rådvild og febrilsk - helt i tråd med manuskriptets ringe beskaffenhed. Det er nemlig, ligesom alt andet, fuldstændigt kæmmet for den mindste nerve, sjæl eller humor.
’A guy thing’ skraber simpelthen bunden med et manuskript, der udelukkende lugter af kommercielle interesser, amerikansk metervareproduktion og generelt dårligt håndværk. Talent og kompetence kommer tilsyneladende i anden række. Historien er traditionel, kedelig og fuldstændigt ude af trit med virkelighedens hektiske samfundsorden, og bæres for i øvrigt frem af hujende falsk Skuespil, der næppe kan være set dårligere. I tilgift er der ikke, på et eneste tidspunkt, grund til at trække på smilebåndet, hvilket da ellers skulle være en ret så vigtig parameter for komedien som genre.
Ekstra materiale: Hvis ’A guy thing’ alligevel falder i den rette smag, er der derimod lagt op til et velsorteret udvalg i ekstramaterialets krinkelkroge. Slettede scener, Alternative slutninger, bloopers, trailers, fotogallerier og bag om kameraet optagelser udgør den spraglede palette, der om noget afspejler filmens eklatante formåen eller mangel på samme. Fra sidelinien supplerer instruktør Chris Koch, skuespillerne og resten af filmholdet med relevante så vel som irrelevante kommentarer og interviews. Desværre præges materialet af filmens generelle elendighed.
Filmen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox.
