Ally Mcbeal (Calista Flockhart) starter på et advokatkontor, med mildest talt skingrende sindssyge kollegaer bl.a. ejeren Richard Fish (Greg Germann) som bliver sexuelt tændt af kvinders dobbelthager, medejer John Cage (Peter MacNicol) med pibende bussemandsnæse og Elaine Vassal (Jane Krakowski) som er opfinder af ansigtsbhen. Sidst men ikke mindst arbejder hendes store kærlighed og tidligere kæreste Billy (Gil Bellows). Desværre bliver genforeningen hurtig bitter, da Billy imellemtiden er gift med Georgia (Courtney Thorne-Smidt) som ikke alene er smuk men også advokat. Tingene bliver heller ikke bedre da Georgia bliver ansat i samme firma.
Alle afsnittene er opbygget ens, med en retssag som gerne er bindegal og en dom der som hovedregel falder ud til fordel for deres klienter. Serien er derfor meget afhængig af de sager de enkelte afsnit drejer sig om. I længden bliver det også trivielt med seriens forudsigelighed, og drivkraften bliver derfor udelukkende Billys utallige fortalelser i form af kærlighedserklæringer.
Allys kamp for karrieren og for at glemme sin store kærlighed på trods af at han tydeligvis stadig ikke helt har glemt hende og gør at mange kvinder kan identificere sig med Ally. Seriens gakkede personer og humor gør at den på trods af sin forudsigelighed alligevel holder.
Ekstramateriale:
Efter 6 DVD’er og 16 timers Ally kunne man godt forvente at få lidt ekstramateriale, som ikke er blevet vist på TV. Men må bittert konstatere at der intet er på. Derfor må det selv sagt få nul stjerner.
Dvd'erne er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.