Skriv en kommentar
Michael Apted("Coal Miner's Daughter", "Gorillaer i Disen")bruger den store personpensel til at lede os igennem den 17 år lange kamp for slavehandlens afskaffelse, der er uløseligt knyttet til manden William Wilberforce.
Dermed bliver en filmatisering af slavernes historie paradoksalt nok mere af hvide mænd i parlamentet frem for sorte mænd i bomuldsmarkerne. Men det fungerer. For det er samtidig historien om en kamp for andres og ikke deres egen vinding. Rigtig gættet: det er en film fuld af gamle mænd i hvide parykker, men nej, det gør den aldeles ikke kedelig.
William Wilberforce huskes af historien som en stor mand i enhver henseende. Selvom hans dannelse, intelligens og politiske tæft bringer ham langt hurtigt, så er det mest af alt hans gode hjerte, der uddødeliggør ham. Wilberforce bliver i barmhjertighedens navn Abolitionismens højrøstede fortaler. Men i starten prædiker han for bedrøveligt døve øren i parlamentet. I starten står han alene. Men så kommer gode mennesker ind i hans liv. Privat introduceres han for den smukke, men skarpe og selvstændige Barbara Spooner (forførende spillet af den smukke Romola Garai), der deler hans kampgejst og syn på slaveriet. Politisk kommer en karismatisk gruppe af store idealistiske hjerner ham til undsætning. Og snart drives vi gennem Westminsters overraskende farverige haller med to brændende spørgsmål; "Får William Wilberforce og co. afskaffet slaveriet" og "Får William sin Barbara?"
"Amazing Grace" demonstrerer hermed den episke storfortællings fornemmeste opgave: at indlejre de små historier og perspektiver, at male med den lille pensel i ny og næ for at give publikum lidt luft og perspektiv. At William Wilberforce fx. overraskes af sin tjener i at ligge og slikke morgendug og nyromantisk natursyn af sine frugttræer, er mere end bare et empatisk pit-stop. Det er så fantastisk sigende – både for hans forhold til sin hushovmester, der tillades at trodse standsforskelle og slå ham følge i morgengræsset, og for han og hans samtidige inspirerende behov for at spænde vidt i ånden og følelsen.
Trods en skrivebordskamp der strækker sig over 18 år. Trods en kampplads af gemakker og på talerstole fremfor en på søen og grønsværen. Trods en sag der mere fremsiges end fremvises. Trods alt det, er "Amazing Grace" hér hverken mindre medrivende eller rørende end de største episke tårepersere som "Borte med Blæsten" eller "Braveheart". Som bevis fremdrages denne anmelders øjne, der blev bekræftet ophovne og rødsprængte, da han trådte ud af biografmørket. "Amazing Grace" er vital og rørende ikke kun pga. sine etiske pointer, men også pga. filmens stjernebesætning af klassepræstationer, der hver især løfter ordene op i en højere dramatisk sfære. Foruden Michael Gambon og Albert Finney som de barkede giganter, leverer både Ioan Gruffud og Benedict Cumberbatch blændende fortolkninger af to venner, der var for unge til at vide, hvad der ikke kan lade sig gøre, og dermed skaber politisk verdenshistorie.
"Politisk ædle" film kan, med den hedengangne Roddy McDowalls ord, være ren kloroform. Men her viser "Amazing Grace" at højstemt sagtens kan være højeksplosivt. Eller omvendt, at det højeeksplosive endnu kan gavne af det højstemte. Filmens hældning væk fra slavehandlens grafiske grusomheder og mod det analytisk argumenterende er ikke efter undertegnedes mening en udglatningsmanøvre. "Amistad" har Spielberg jo for fanden allerede filmet. Men sandt er det at filmen, med sine ærværdige personer balancerer på kanten af det patetiske og entydigt bifaldende, imens mange historiske trivialantagelser (såsom at slaveri alene var den hvide mands gerning og ide) forbliver uudfordrede.
Jo. "Amazing Grace" er lidt et retorisk glansbillede, men det er måske et nødvendigt onde. En mere saglig film ville måske ikke både kunne bære alle sine argumenter og den dramatiske spænding, som igen bærer sit publikum igennem. En mere grafisk film kunne let have duknet problematikken i slaveejernes blodige piskeslag, og en afvejet dokumentar havde aldrig fået folk op af lænestolene. Det tror denne anmelder at "Amazing Grace" ville kunne, og derfor er den anbefalet på det varmeste.
