Den 18-årige Star flygter fra sit usle liv, hvor hun leder efter mad i skraldet og bliver begramset af sin far. Hun lokkes af den charmende Jake til at tage et job som magasinsælger, og sammen med en flok andre utilpassede unge rejser de USA rundt i jagt på ussel mammon.
Instruktør og forfatter Andrea Arnold giver os med ’American Honey’ et skræmmende portræt af Amerika fra de ludfattige forstæders white trash og rednecks over de frelste og rige kristne til det velhavende olieland. Filmen vandt velfortjent Jury Prisen ved Cannes i 2016.
Den uhyggelige sandhed om den amerikansk drøms bagside er indhyllet en sanselig og blomstrende roadmovie, der følger teenageren Stars kamp for at finde sin egen frihed på landevejen og i naturen.
Med håndholdt kamera skildres denne rejse med smukke naturbilleder og intense og skælvende nærbilleder af de unge hustlere, akkompagneret af et skarpt og overlegent soundtrack som strækker sig fra rå og festlige hiphopnumre til blød indiepop – der fornemt sætter stemningen i de enkelte scener.
Den debuterende Sasha Lane (der eftersigne blevet fundet til spring break i Miami) leverer en rørende og flot præstation som den teenageforvirrede Star, der kun forstærkes af en stærkt spillende Shia Labeouf i rollen som den charmende og udfarende Jake, som under overfladen simre af en latent psykopatisk side.
Arnold arbejder uden en klar fremdrift og springer mellem intense scener, hvor hun gang på gang leger med vores forventninger, som når Star hopper i bilen med en gruppe fremmende mænd, og stemningsfyldte scener i bussen, der transporterer de unge.
Imod filmens slutning virker flere af scenerne dog som gentagelser, og de 163 minutter er måske lige lovlig lang tid, især i den allersidste fase, der udvikler sig til at følelse som en længere musikvideo. Det hele er dog fortalt med en gribende sanselighed og indsigt, der både vækker varme og foragt over for den tabte ungdom.
Ekstramateriale
Blu ray'en indeholder intet ekstramateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.