Skriv en kommentar
Henrik (Troels Lyby) og Nina (Sofie Gråbøl) er lykkeligt gift. Han er svømmetræner, hun er kursuskonsulent, og sammen med teenagedatteren Stine (Kirstine Rosenkrands Mikkelsen) lever de et almindeligt, velfungerende liv. Eneste skår i hverdagen er datterens problemer: Stine er indelukket og svær at nå, og hendes skolepsykolog (Bodil Jørgensen) er efterhånden så bekymret, at hun indkalder Henrik og Nina til en samtale.
En dag, mens han er på arbejde, ringer Henriks telefon. Han skynder sig hjem, og hér finder han Nina i chok: Stine er blevet tvangsfjernet, og hun har rettet en alvorlig anklage mod Henrik. Hvilken får vi ikke at vide med det samme. Men kort efter bliver Henrik hentet på sit arbejde af to kriminalbetjente. Han bliver varetægtsfængslet – anklaget for at have begået overgreb mod sin egen datter.
I fængslet må en rystet Henrik gå med til at sidde i frivillig isolation for at undgå, at de andre fanger tæsker ham. Han mærker fængselsbetjentenes utilslørede fjendtlighed. Han er kun anklaget, men i deres øjne kunne han lige så godt være skyldig. Og hans beskikkede advokat er heller ikke til megen hjælp; Henrik synes, at han virker nærmest ligeglad med sagen – og med om Henrik er skyldig eller ej. Kun i Nina finder han støtte. Deres sammenhold og hendes kærlighed er det eneste, der holder ham oppe.
Henrik kommer for retten. Hér hører vi for første gang detaljerne i Stines anklage mod sin far. Men vi erfarer også, at hun adskillige gange tidligere har løjet – om at hendes mor har kræft; om at faderen har tæsket hende. For Henrik, Nina og Stine er retssagen imidlertid kun begyndelsen. Henrik er blevet anklaget for noget så alvorligt, at hans liv aldrig mere kan blive det samme. Uanset dommens udfald er han en stemplet mand. Hans job, hans venskaber, hans ægteskab og hans forhold til datteren vil for altid være forandret.
Men hvorfor har Stine gjort det? Hvad har fået hende til at anklage sin egen familie? Lag for lag afsløres den skræmmende sandhed.
Sofie Gråbøl er efterhånden kendt for en lang række film her i landet. Hun har ofte haft roller hvor hun spiller den unge pige men i ANKLAGET har hun påtaget sig rollen som den voksne. Måske det kan være med til at udvide hendes roller fremover. Sofie Gråbøl er nok kendt af de fleste for hendes medvirken i TV-serien NICOLAJ OG JULIE.
Troels Lyby har de seneste år haft mange roller i både store og små danske filmproduktioner. Han huskes måske bedst for hans rolle i Dogme-filmen IDIOTERNE af Lars Von Trier. Men rollespekteret har været stort, favnende fra bøsse i EN KORT EN LANG til enspænder og kræmmer i TÆL TIL 100. I ANKLAGET giver Troels Lyby en både følsom og rørende præstation.
Instruktøren Jacob Thuesen siger selv om filmen:
”Tænk hvis du en dag blev hentet af politiet…”. Nogenlunde sådan var udgangspunktet for ANKLAGET. En historie om, hvad der sker, når almindelige menneskers liv forandres fra det ene øjeblik til det næste, og hvordan de navigerer i det nye og ukendte landskab.
Med ANKLAGET undersøger jeg primært, hvilke konsekvenser det kan have, at en tilsyneladende almindelig person bliver arresteret og kommer under anklage. Filmen er konsekvent fortalt fra hans synsvinkel. På den måde oplever han det samme, som vi ser, men det er også vores opgave som publikum at finde sandheden i hans ansigt.
Det er på én gang en fascinerende og frastødende proces at prøve at trænge ind i et menneskes hoved; at opdage hvorvidt manden er moralsk eller amoralsk.
Skyldsspørgsmålet har ikke været så påtrængende. Tværtimod har det været vigtigt for mig ikke at tage nogen i forsvar og heller ikke at dømme nogen. At forholde mig bevidst anti-emotionel. Hemmeligheden er udgangspunktet for filmen, ikke omdrejningspunktet. Samtidig er det essentielt for selve filmen at afsløre, hvorvidt manden bliver dømt eller ej til sidst. Jeg har ikke ønsket at lave en film med et amoralsk ærinde. Hele den principielle pointe er, at er man skyldig, straffes man, og er man uskyldig, bliver man frifundet.
Når en historie, som hér, foregår i et normalt univers, er det oplagt at anvende én persons synsvinkel for at få en subjektiv oplevelse. I arbejdet med manuskriptet blev det stadig klarere for Kim Fupz Aakeson og jeg, at både den subjektive synsvinkel og pauser var vigtige for at føje en ekstra dimension til karaktererne. Vi har bevidst prøvet at udfordre tiden. Give plads til drømme og undvigelse, til at komme tættere på fortrængninger – et begreb, som filmmediet er håbløst til.
ANKLAGET er fiktion. Det vil sige, at den spiller på de tangenter, som en genrefilm spiller på. Måske for ikke at blive opslugt af emnet. Men alligevel er filmen korrekt. Det har været vigtigt for mig at researche de helt almindelige procedurer omkring anholdelse, fængselsophold, retssager og svømmeundervisning. Den autentiske ydre ramme var vigtig for at fortælle den fiktive historie. Filmisk har jeg sammen med filmens fotograf, Sebastian Blenkov, søgt at holde en bevidst radikal stil. Stringent. ”
ANKLAGET er i øvrigt blevet udtaget til hovedkonkurrencen ved den 55’ Internationale Filmfestival i Berlin i år.
ANKLAGET er en fængslende oplevelse fra start til slut. Man lader sig helt uden besvær glide ind i den forfærdelige historie om Henrik, og de beskyldninger hans egen datter stiller imod ham.
Troels Lyby spiller hans bedste rolle til dato. Han giver en yderst realistisk skildring af en person, der er under mistanke for incest beskyldninger. Vi føler med ham da beskyldningen rammer, og vi er med ham under og efter det svære retsmøde. Og ikke mindst følger vi ham, og forstår ham i den hårde tid efter det hele er overstået, og hans hverdag skal begynde igen. Vi tror, at vi kender ham og da sandheden endelig kommer frem, sidder man som tilskuer lammet og chokeret over det, der viser sig at være den sande historie. Troels Lyby spiller med hele følelsesregisteret. Smukt, medrivende og skræmmende.
ANKLAGET er mesterligt skrevet. Historiefortællingen er præcis og skarp. Ikke en replik falder forkert og alt har betydning i den sidste ende.
Sofie Gråbøl er flot valgt til rollen som Henriks kone, der vil gøre alt for at bevise sin mands uskyld. Rart at se hende i en voksenrolle, det klær hende smukt at spille en kvinde rolle på hendes egen alder.
I det hele taget er ANKLAGET fyldt med velspillede biroller, og rigtig god er Paw Henriksen som vi sidst så i BRØDRER. Det bliver spændende at se hvornår han får en hovedrolle i en film. Det er han vist ved at være klar til. Her gør han det i hvert fald rigtig god som Henriks ven, der støtter op omkring Henrik i den svære tid og som Henrik ganske umotiveret ikke vil have mere med at gøre, da hans hverdag skal begynde på ny.
Også teknisk set er ANKLAGET rigtig flot. Billederne er velvalgte og underlægningsmusikken rammer rigtigt og er med til at frembringe den knugende stemning, filmens historie frembringer.
ANKLAGET er et lille mesterværk der efterlader publikum med en iskold klump i maven. Der er ingen forløsning på Henriks smerte, og hans liv er lagt i ruiner, om han har gjort det han er anklaget for, eller ej. Denne stemning og trøsteløse tilstand som vores hovedperson er ude i, rammer filmen perfekt, uden at blive langtrukken og forfalde til alt for mange klicher, og det er det der gør ANKLAGET seværdig, sammen med de gode skuespillerpræstationer.
Om sandheden kommer frem til sidst ? Det gør den, men jeg vil ikke afsløre for meget her, blot opfordre alle til at gå i biffen til årets indtil videre bedste danske film.
