Skriv en kommentar
Mange har ventet med længsel på nyt fra instruktøren Baz Luhrmann. For ikke længe siden gik hans planer i vasken mht. en film om Alexander den Store, hovedsageligt fordi Oliver Stones film om det samme floppede stort, men dette banede vejen for et nyt projekt, der endte med at blive kaldt ”Australia”. Endnu engang hiver Luhrmann fat i en nærmest uddød genre, blot for at forny den. Denne gang er det dog uden hans velkendte barnlige kreativitet, som i film som ”Moulin Rouge” og ”Romeo + Juliet” udmundede i en enorm energi og en visuel sanselig oplevelse. Mange vil mene, at den voksne Luhrmann er en kedelig affære, men jeg synes at efter en film som denne, bliver hans karriere meget interessant at følge. ”Australia” er ikke værket Luhrmann vil huskes for i fremtiden, om den så skulle ende med at høste en stor portion Oscars eller ej, lad os slå det fast med det samme. Den er derimod en fremragende samt intentionel naiv storfilm, som vækker minder om filmene fra det årti den hovedsageligt udspiller sig i – 1930’erne. De utallige referencer til Victor Flemings to hovedværker, ”Troldmanden Fra Oz” og ”Borte Med Blæsten”, skal ikke kun ses som værende små morsomheder, for tematisk og metaforisk går man hurtigt glip af en stor del af filmen, hvis man ikke læser mellem linjerne.
Filmen foregår (naturligvis) i Australien, mere præcist den nordlige del, under 2. verdenskrig. Her har Lady Sarah Ashley netop rejst til fra England, da hun mistænkte sin man for at have en affære, da han nægtede at komme hjem, og blot efterlod tvetydige telegrammer til sin kone. Det viser sig dog, at noget langt større er på spil, da en vis King Carney stjæler kvæg fra deres farm for at få monopol på markedet og levere kød til Australiens tropper. Sammen med den selvstændige men ganske habile studedriver Drover tager Lady Ashley kampen op, selvom det ender med at blive en kamp om liv og død.
”Australia” er en veloplagt blanding af romantik, humor, eventyr og drama, og selvom den måske forveksler kærlighed med sentimentalisme, er man tilbøjelig til at tilgive den, for man skal mange år tilbage i den amerikanske filmhistorie for at finde en lignende film. Man kommer aldrig tæt ind på livet af Australien, som man ellers ud fra titlen kunne håbe på, og beskrivelsen af de australske aboriginer bliver heller aldrig særlig detaljerig, selvom dette er et af filmens absolut tungeste og vigtigste emner, men man er underholdt fra start til slut, og filmens 3 timer flyver forbi imens man både griner og græder undervejs. Man kan roligt sige, at også dette eksperiment er lykkedes for Luhrmann, selvom jeg personligt er mere spændt på et mere karakterdrevet drama fra ham i fremtiden, der enten vil bevise hans spændevidde, eller afsløre ham som en visuel fantastisk men ligegyldig sentimentalist. Endnu engang viser Luhrmann os nemlig hvordan man kan trylle med et kamera, blot man har pengepungen i orden og en sans for naturens skønhed.
Valget af skuespillere inkluderer endnu engang Nicole Kidman i en hovedrolle. Kidman er da også en dygtig skuespillerinde, men kemien mellem hende og den anden hovedrolle Drover, spillet af Hugh Jackman, fungerer ikke helt så godt som man kunne forvente. Det vigtigste er dog, at de forbliver troværdige hele vejen igennem, og deres forhold kommer også igennem problemer som man sjældent oplever på film, men de mangler lige det sidste, før man er fuldstændig overbevist om at de er ment for hinanden, og derfor overser man hurtigt, hvor stor en del af filmen der hviler på disse to. Dette skyldes også at billedet hurtigt bliver stjålet af den lille dreng Nullah, spillet af Brandon Walters. Det er hans debutfilm, men som han siger flere gange i filmen, synger han med sin magi folk til ham, og på samme måde bliver man fuldstændig forelsket i den lille drengs charme og skuespil.
”Australia” er bestemt ikke en film for alle. Den er ærkeamerikansk, overfladisk og der er intet specielt revolutionerende ved den. Alligevel har den det faktor mange film mangler i datiden – filmmagi. Dens balance mellem spænding, romantik og humor er så perfekt, at man ikke vil kunne undvære et minut af dens fortælling.
