Skriv en kommentar
Med visse film kan det være svært at vide, hvor man som anmelder skal starte. Og det har aldrig været et godt tegn i mine øjne. I bedst fald vidner det om en film, der er ligegyldig, i værre fald direkte dårlig og i allerværste begge dele. Og netop det er den ligegyldige genindspilning af Pang-brødrenes lejemorder-film fra 1999 af samme navn.
Så kort kan det vel siges, hvis ikke det var fordi, undertegnede føler, at anmeldelser har et slags minimumskrav på kreativitet, argumentation og omfang. Ikke at denne film fortjener det, ligesom den ikke fortjente at undertegnede blev længere end den gumpetunge indlednings monolog, der satte den forudsigelig standard for de resterende overflødige 90 minutters spild af tid. Hverken filmen som helhed, endsige dens forlorne hovedrolleindehaver, Nicholas Cage, de retarderede replikker og ditto instruktion, det formulaiske, forvirrede og alligevel dybt forudsigelige manuskript samt den trætte, uengagerede og fantasiforladte undskyldning for skuespil, der trak filmen endeligt ned i hængedyndet fortjener de få bytes, som omtalen her fylder. Filmen har perverst lidt på hjerte.
At den thailandske original blev en kritikersucces føjer kun spot til skade. Det er fx. tankevækkende, at historiens dynamik var bedre tjent med en døvstum fortolkning af hovedrollen end Cages tale-version, hvor vi ikke alene skal finde os i at hans karakter leverer den ene ligegyldige og forudsigelige replik efter den anden, men også at han som fortæller konstant sparker sine banale kommentarer ind for at lime den uhjælpelige historie sammen. Cages indsats er ikke kun uinteressant og energiforladt, den tilmed selvhøjtidelig på den pinlige midtvejskrise-manér, hvor minens hårdhed ikke stammer fra verjbidt John Wayne-maskulinitet, men den overflod af botox og collagen, der skal postulere en virilitet, som alle andre indikatorer i filmen modsiger.
Skal man se denne stinker, er det ikke i biografen, eller på premiere- eller favorit-dvd. Det er den slags film, man ved et uheld klikker over på i en sen nattetime, og hænger ved af morbid fascination – og selvsagt af den billige slags.
Åh ja, og plottet kan man læse sig til i teaseren.
