Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Be Kind Rewind

21. september 2008 af Kristian Jensen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Be Kind Rewind billede

Michel Gondry slipper den indre filmnørd løs i hans nyeste film...

"Be Kind Rewind" hedder franskmanden Michel Gondrys nyeste påfund, der netop har fået danske dvdpremiere. Filmen handler om de to originaler Jerry (Jack Black) og Mike (Mos Def), der får til opgave at passe deres favorit videobiks, mens ejeren Elroy (Danny Glover) er på forretningsrejse. Videobiksen, hvis filmudvalg udelukkende består af vhs kassetter, er truet af lukning, og derfor er Elroy rejst ud for at finde en måde hvor på, han kan redde sin forretning. Men måske skulle Elroy have tænkt tingene en ekstra gang igennem, inden han overlod butikken til Jerry og Mike, for ved et af skæbnens luner lykkes det for Jerry at slette samtlige videobånd i den lille butik. Jerry er nemlig blevet magnetiseret under et mislykket attentatforsøg på byens strømforsyning, som han mener er del i et større komplot omkring tankestyring af byens indbyggere. Magnetisme og videobånd er som bekendt ikke nogen god cocktail, og da en kunde vil leje "Ghostbusters" er gode råd særdeles dyre. Mike og Jerry kommer derfor på den tossede ide, at de vil genindspille filmen med et gammelt vhs-kamera, for som de selv siger "Så er der ingen der vil lægge mærke til det, hvis man ikke har set filmen i forvejen". Bluffnummeret virker, og selvom folk selvfølgelig godt ved at filmene er falske, så stiger efterspørgslen efter nye genindspilninger hurtigt, og inden længe har Mike og Jerry fået stablet en fornuftig forretning på benene.

At kalde plottet i "Be Kind Rewind" for specielt vil nok kunne kategoriseres som dagens underdrivelse, idet historien simpelthen er så ufatteligt langt ude, at det ikke kan være andet end yderst underholdende. Filmen er proppet med vanvittige optrind og finurlige påfund, at jeg gentagende gange havde meget svært ved ikke at trække på smilebåndet. Jack Black og Mos Def er det perfekte makkerpar og deres evige småskænderier om alt mellem himmel og jord, hvor af størstedelen tydeligvis er ren improvisation, tilfører filmen en herlig stor portion galskab. Danny Glovers afdæmpede portræt af den livskloge Elroy giver en fin balance i forhold til Black og Mos Def, der begge fremstår hyperaktive i forhold til veteranen Glover.
Michel Gondry er og bliver et visuelt legebarn, men i "Be Kind Rewind" træder instruktøren speederen i bund og kaster om sig med stilistiske kuriositeter. Eksempelvis lader Gondry filmen hakke og flimre når den magnetiske Jerry kommer for tæt på kameraet i filmens første del, hvilket siger en hel del om Gondrys måde at lave film på. Billedet og lyden spiller en ligeså stor rolle som skuespil og plot, når Gondry står bag kameraet, og det er med til at gøre hans film til fascinerende små (film)kunststykker, der både pirrer fantasien og øjnene. Gondrys kreativitet kommer også til syne i Jerry og Mikes hjemmeproduktioner, der alle grænser til det geniale i udførelse og opfindsomhed.
Der er desværre også nogle problemer med ”Be Kind Rewind”, som i sidste ende trækker ned i den samlede oplevelse af filmen. Blandt andet er karaktererne papirtynde, og jeg kunne godt have ønsket at Gondry havde brugt lidt mere krudt på at udvikle nogle flere nuancer i persongalleriet, da det ville gøre filmens fjollede plot en anelse nemmere at sluge. Filmens tempo er ligeledes et problem, da historien bliver fortalt alt for hurtigt. Gondry skøjter igennem plottet med fuld fart, og igen er det med til at fjerne fokus fra historien, der trods sit fjollede udgangspunkt stadig er nok så interessant.
”Be Kind Rewind” er bestemt en seværdig film, men langt fra Michel Gondrys bedste. Instruktørens finurlige visuelle stil er intakt, men filmen lider af en tynd historie og et fladt persongalleri. Men kan man se bort fra filmens åbenlyse mangler, så er ”Be Kind Rewind” halvanden times god underholdning.

Ekstramateriale
I bonusmaterialet til ”Be Kind Rewind” er der rig mulighed for at få plejet sin indre filmnørd, for dvd-skiven er simpelthen proppet med masser af underholdende ekstramateriale. Udover en rigtig god bag-om-kameraet dokumentarfilm, får man en masse små film, der på hver deres måde belyser tilblivelsen af filmen. Eksempelvis er der en lille kortfilm, der portrætterer byen, Passaic, hvor filmen er optaget ligesom der også er blevet plads til en lille optagelse af Jack Black og Mos Def, der improviserer sig frem til nye versioner af velkendte filmtemaer. Et andet sjovt indslag er en filmet samtale mellem Jack Black og Michel Gondry, der hver især fortæller sjove anekdoter fra produktionen.
Det overraskede mig meget at finde så meget bonusmaterialet til en så smal filmproduktion, og det skal selvfølgelig belønnes

5 On-Z stjerner til ekstramaterialet.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Sandrew Metronome.

Titel: Be Kind Rewind
Original Titel: Be Kind Rewind
Premieredato: 26. august 2008
Instruktør: Michel Gondry
Skuespillere: Jack Black, Mos Def, Danny Glover, Mia Farrow, Melonie Diaz, Sigourney Weaver
Spilletid: 98 min.
Selskab: Partizan 2008/Sandrew Metronome 2008
Genre: Humor





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...