Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Beverly Hills 90210 sæson 3

13. december 2007 af Ellen Norvang

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Beverly Hills 90210 sæson 3 billede

90’ernes mest populære ungdomsserie er i gang med at blive sendt ud på dvd. Vi er nu nået til 3. sæson.

Enhver der voksede op i 90’erne kan huske den enormt populære, amerikanske tv-serie fra det famøse postnummer 90210. Vi var alle på fornavn med Brandon (Jason Priestly), Brenda (Shannon Doherty), Kelly (Jennie Garth), Steve (Ian Ziering), Dylan (Luke Perry), Donna (Tori Spelling), Andrea (Gabrilla Carteris) og David (Brian Austin Green) og fulgte dem i tykt og tyndt i godt og vel 10 år.
I sæson 3 synger high school på sidste vers. Der er knas i forholdet mellem Dylan og Brenda fordi Kelly spøger i baggrunden. Donna og David har ligeledes deres ting at slås med i forholdet og Brandon og Steve kommer op og toppes om den samme pige.
8 dvd’er med knap 22 timers ungdomsnostalgi er perfekt til søndag eftermiddag på sofaen. Kvaliteten er efter næsten 15 år til at diskutere, men hvad angår serier der stadig kan tåles at ses efter flere år er Beverly Hills 90210 dog stadig til at bære over med. Man har muligvis set samtlige afsnit flere gange end en enkelt hånd kan tælle på tv hver eftermiddag, men mindes man de gamle afsnit med glæde er der så mange afsnit i en sæson at man godt kan tåle at eje dvd’en selvom ikke alle afsnit falder i god jord.

Følgende afsnit er at finde på dvd’en:
Misery Loves Company: Sommerferie begynder og Brenda begynder at lyve overfor sine forældre for at se Dylan. Brandon begynder at arbejde på The Beach Club.
The Twins, The Trustee and the Very Big Trip: Walsh-familien bliver vred over Brendas forhold til Dylan og Steve bliver involveret med to tvillinger. Kelly får opbygget et bånd med sin nye lillesøster.
Too Little, Too Late: Brenda og Donna ankommer til Paris, mens Dylan kæmper med hans fars planer om at få prøveløsladelse fra fængslet.
Sex, Lies and Volleyball/Photo Fini: Mens Donna arbejder som model i Paris bekymrer David sig om hvorvidt hans hjerte tilhører Donna.
Shooting Star/American in Paris: Brenda lader som om hun er franskmand for at bruge tid sammen med en amerikansk student i Paris. Brandon bliver venner med en hjemløs. Dylan og Kelly diskuterer deres venskab.
Castles in the Sand: Brenda og Donna vender hjem fra Paris og Brenda mistænker Dylan for at have haft et romantisk forhold med Kelly I løbet af sommeren. Brandon konfronterer en vens racistiske udtalelser.
A Song of Myself: Det er skolestart og problemer opstår da Brenda, Steve og Donna skriver sig op til “senior buddies”. Andrea og Brandon forsøger at præciserer deres arbejdsforhold på West Beverlys skoleavis.
The Back Story: Brenda får prøvet sine venskaber af efter at have udtalt sig til et slibrigt tv-show. Walsh-familien opdager Brenda ryger.
Highwire: David overrasker uheldigvis Kelly i badet. Brandon og Brenda tumler med økonomiske problemer da der skal vælges college.
Home and Away: Et skyderi på en anden high school skaber problemer på West Beverly.
Presumption of Innocence: En skandale opstår på skolen efter beskyldninger der involverer en elev og en lærer og sandheden viser sig at være mere chokerende.
Destiny Rides Again: Dylan og Brendas forhold bliver anspændt, mens David forsøger at overtale Donna til at have sex. Steve forsøger at bryde ind på skolens computer for at ændre sine karakterer.
Rebel With a Cause: Efter at have slået op med Brenda begynder Dylan at se mere til Kelly igen. Cindy Walsh bliver jaloux over Jims nye, attraktive sekretær.
Wild Horses: Steves indbrud på skolen resulterer i bortvisning fra skolen, mens Dylan møder en smuk og rig kvinde. Brenda og Kelly forsones.
The Kindness of Strangers: Walsh-familien fejrer Thanksgiving med en hjemløs som Brandon har mødt over sommeren. Dylans far bliver løsladt for at fejre Thanksgiving.
It’s Totally Happening Life: Kliken fejrer julen ved give gaver til underprivilegerede børn. Andrea finder ud af om hun er kommet ind på Yale.
The Game is Chicken: Steve og Brandon bliver involveret i et farligt bilræs. Brenda og Kelly går på blind date for at gøre Dylan jaloux.
Midlife…Now What?: Hemmeligheder bliver afsløret under en pige-tur til et spa-center og Brandon begynder at gamble.
Back in the Life Again: Dylans far bliver prøveløsladt og David får konsekvenser at mærke efter sin fars utroskab. Brenda afbryder kontakten med Dylan og Kelly.
Parental Guidance Recommended: Dylans far mistænkes for at behandle Dylans penge til egen fordel. David bliver tilbudt en pladekontrakt, men er presset til at fyre Steve som sin manager.
Dead End: Brenda kommer af med sine aggressioner til et selvforsvarskursus og Dylans far dør.
The Child is the Father to the Man: Efter Dylan accepterer at bo hos Walsh-familien begynder gamle demoner at hjemsøge ham.
Duke’s Bad Boy: Brandons gambling kommer ud af kontrol. Donna føler at Davids pladekontrakt styrer hans musik.
Perfectly Perfect: Kellys besættelse med hendes vægt udvikler sig dramatisk. Brandon og Steve slås om den samme pige i et tv-show.
Senior Poll: Resultatet af afgangselevernes kåringer er klar og skaber splid. Kelly begynder at komme i en terapi-gruppe for folk med spiseforstyrrelser, mens Dylan begynder at skrive om sit liv.
She Came in Through the Bathroom Window: Afgangseleverne er på tur i tivoli.
A Night to Remember: Der er afdansningsbal og forventningerne er høje. David planlægger at sove med Donna på et hotel, men hun bliver meget fuld.
Something in the Air: Kliken forsøger at støtte Donna da hun får af vide hun ikke kan få sit afgangsbevis fordi hun var fuld til festen.
Commencent (part 1 & 2): Dimissionsfesten er nær og Brenda, Brandon, Dylan, Kelly, Andrea, Steve, David og Donna overvejer deres fremtid.

På dvd-udgaven har flere af afsnittene fået lagt musik ind over for at peppe det lidt op, men noget af den originale nostalgi mistes en smule.

Som ekstra materiale er der et interview med Nat (ejeren af Peach Pit).

Titel: Beverly Hills 90210 sæson 3
Original Titel: Beverly Hills 90210 season 3
Premieredato: 27. november 2007
Skuespillere: Jennie Garth, Jason Priestly, Shannon Doherty, Luke Perry
Spilletid: 1314 min.
Selskab: Paramount Home Entertainment, 2007
Genre: Drama


banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...