Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Big Stan

28. juni 2009 af Helle Perrier

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Big Stan billede

Hvad gør en svækling, der står foran en fængselsdom blandt hærdede forbrydere? Han hyrer selvfølgelig The Master.

Det er nok aldrig sjovt at skulle i fængsel. Men for stakkels Stan, der er en lille mandsling, er det måske endnu mere ubehageligt.
Han er ejendomsmægler, og tjener sine penge på at svindle gamle damer. Det bliver selvfølgelig opdaget af lovmagten, og Stan bliver idømt en straf på minimum tre år i et hardcore fængsel.
Stan er dog ikke sen til at bestikke dommeren, og får en strafudsættelse på seks måneder. Da han finder ud af at i fængslet bliver svæklinge som han voldtaget, beslutter han sig for at bruge sine sidste måneder i frihed på at komme i form.
Han hyrer en kung-fu mester, der ganske enkelt hedder The Master, og kaster sig ud i halsbrækkende træning, der inkluderer spisning af en levende skorpion og våbenkamp. Da tiden for afsoning kommer, er han en lille, stærk kampmaskine.

I fængslet sætter han hurtigt bøllerne på plads og får snart kultstatus blandt de andre fanger. Men fængselsinspektøren har skumle planer, og pludselig er Stans største fjende ikke de barske mordere og voldtægtsforbrydere, der omgiver ham, men hans egen samvittighed.

Hovedrollen i Big Stan spilles af Rob Schneider, der også selv har instrueret filmen, og han gør det jo mest i drengerøvskomedier, og denne film er bestemt ingen undtagelse.
En mand, der frygter at blive voldtaget i fængslet er jo en idiotsikker affyringsrampe for platte vittigheder og slet skjulte hentydninger til bagdele og kønsdele. Og naturligvis er der en lang række af scener under bæltestedet i Big Stan. Men, for der er et men, det bliver aldrig utåleligt. Man går lige til grænsen og trækker så pointen hjem. Big Stan undgår at blive utålelig og er faktisk underholdende langt hen ad vejen.
Rollen som The Master spilles, naturligvis, af David Carradine, som vi jo var så uheldige at miste tidligere på året. Og han spiller en rolle, som han kan forfra og bagfra, men det bliver den bestemt ikke dårligere af.
Samlet set er Big Stan ikke noget mesterværk, men det er en fin lille komedie, der undgår at træde i de værste faldgruber, som emnet ellers lægger gevaldigt op til.

Der er intet ekstramateriale på dvd’en.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film

Titel: Big Stan
Original Titel: Big Stan
Premieredato: 16. juni 2009
Skuespillere: Rob Schneider, David Carradine
Spilletid: 105 min.
Selskab: Crystal Sky Worldwide, 2008, nordisk film, 2009
Genre: Humor


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...