Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Bing Crosby Collection 3 (DVD)

12. maj 2006 af Per C. Halling

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Bing Crosby Collection 3 (DVD) billede

Her skal vi se nærmere på den tredje og sidste dvd i serien med Bing Crosby. Begge film er forholdsvis lange, i farver og med masser at grine af, se på og sange at lytte til.

De sidste mange aftener har jeg tilbragt i selskab sammen med, dels i selskab med Horatio og hans Team fra CSI: Miami, men også sammen med en af de helt store amerikanske stjerner fra 30’erne, 40’erne og 50’erne - Bing Crosby.

Oprydning i arkiverne

De seneste er der blevet ryddet op i film- og musikarkiverne rundt omkring i verden, og en af de mange kunstnere man har taget ned fra arkivhylden, og nu forsøger at give nyt liv, er skuespilleren og sangeren Bing Crosby, som de fleste nok herhjemme kender fra hans fortolkning af Irving Berlin nummeret ”White Christmas”.

Lidt om Bing Crosby …

Da de fleste køber i dag sikkert ikke er helt bekendt med hvem han er, vil jeg her i forbindelse med disse genudgivelser, gerne her bidrage med en lille minibiografi.

Harry Lillis "Bing" Crosby blev født den 3. maj 1903 i Staten Washington i Tacoma området som ligger tæt ved Seattle. Her voksede han op sammen med sin far, der var bogholder på et lokalt bryggeri, mor og hans 6 søskende, hvor han var nummer fire i rækken. Selvom Bing Crosby allerede som lille havde haft interesse for musik, startede han faktisk med at læse jura på det nærtliggende Gonzaga Universitet i Spokane. I de tidlige 20’er og under sit studie rendte han ind i pianisten Al Rinker, som han spillede sammen med i bandet Paul Whiterman’s Rythm Boys. I starten var de kun for at dyrke sin interesse og skaffe penge til studierne, men jo mere de spillede jo mindre var interessen for hans studie. I starten af 30’erne tog Bings bror en chance, der skulle vise sig helt afgørende for hans karriere. Hans ene bror sendte en indspilning af sangen ”I Surrender, Dear” til direktøren for CBS, der straks hyrede ham. Han blev nu et fast navn, når der hver uge skulle sendes en livekoncert fra New York.

Disse koncerter blev en så stor succes at filmselskabet Paramount Pictures i 1932 kontaktede ham, spurgte om han ville arbejde for dem og ikke mindst bruge hans sange i deres film ”The Big Bradcast”. Filmen blev en succes af flere årsager. Et var at tonefilmen var på fremmarch, et andet var at 30’erne var en hård tid, for få inden (i 1929) havde krakket i Wall Street, bragt Amerika ud i delt en økonomisk, men så sandelig også menneskelig krise, den såkaldte ”Store Depression”, som virkelig satte sit mærke på dem som levede eller voksede op i 1930’erne. Hvordan kan en film så blive en succes tænker du sikkert på, men faktisk var det en film fyldt med positive sange om penge ikke er de vigtigste og fokus på at bare man har det godt og man har en familie, skal det nok gå alt sammen. Det var hans helt rolige, nede på jorden og charmerende måde at fremme budskabet på og ikke mindst synge på, der skulle blive hans kendetegn. Efter adskillige lette roller begyndte han i 40’erne at få rolle med mere indhold og som også kunne vise at han var en god skuespiller, hvilket førte til en Oscar for hans hovedrolle som en letlevende præst i filmen ”Going My Way” fra 1944. Hvis man kort skal opsummere hans karriere, må man sige at det var let underholdning, med store navne og inden for forskellige genre som fx western, dog altid med et med et eller flere musiknumre indlagt.

Privat var han gift to gange og fik i alt 7 børn, først med den jævnaldrene Dixie Lee til hendes død i 1952 og senere med den meget yngre Kathryn Grant til hans egen død i 1977. Ligeså mange positive historier, der er om ham, er der også mange mindre pæne fx at han skulle have været en meget dominerende og voldelig far. Flere af disse skyggesider kom frem, da hans ældste søn Gary udsendte biografien ”Going My Own Way”. Her kom det også frem at 2 af hans andre sønner Lindsay Crosby og Dennis Crosby, led af en svær depression, så svær at de skød sig selv i henholdsvis 1989 og 1991. Flere af Bings andre børn, bl.a. Phillip og Mary (kendt fra Bl.a. ”Dallas”) tog dog afstand fra bogen og sagde at det passede ikke, og at han var både en både rar og gavmild far, fuldstændig som man kunne opleve ham i diverse film. Gary døde selv af lungekræft i 1995, måske havde han fået fred selv, men det havde med bogen lykkedes ham at bring en del splid i familien. Hvad, som er sandt og hvad som er falsk skal jeg ikke kunne bedømme, men et er sikkert han deltog i mange velgørenhedsarrangementer, hvor han kunne dels kunne rejse penge til gode formål, men også dyrke sin anden store interesse, nemlig Golf. Så hvem ved om det måske misundelse over ikke at få glæde af disse indtjeninger.

Bing Crosby døde i 1977 efter et voldsomt hjerteslag på en golfbane nord for Madrid, hvor han skulle slappe af efter en meget succesfuld turne i England. Han blev 74 år gammel.

Lidt om filmene på denne disk …

Dette er den tredje og sidste i en serie på tre dvd’en med genudgivelser af i alt seks af hans største film, med to film på hver disk.

Der lægges ud med den klassiske A Connecticut Yankee in King Arthur's Court fra 1949 baseret på Mark Twains bog af same navn. Bing Crosby arbejder her som smed i starten af det forrige århundrede. En dag bliver han slået bevidstløs og vågner op i Camelot i det 6. århundrede. Takket være amerikansk knowhow bliver crooneren udråbt som overtroldmand og får tilladelse til at lære kongens smukke niece nogle yderst nutidige romantiske tricks. Men Bing løber ind i problemer da han krydser "magiske" klinger med den magtfulde troldmand Merlin og senere udfordres af Sir Lancelot til at duellere om den smukke prinsesses hånd.

Vi fortsætter i bedste “Sommer I Tyrol” stil med filmen The Emperor Waltz fra 1948. Kan du forestille dig Bing Crosby iført sin gamle stråhat i selskab med Wiens kongelige, elegante damer og stilfulde herrer ved Donaufloden og kejser ved Franz Josephs hof. Det ender naturligvis med en masse musik, sjov og ballade og ikke mindst romantik.

Det er to film eventyrfilm, med masser af glimt i øjet, humor og musik, som du ikke må snyde dig og din familie for, hvis I er til film som fx ”Ivanhoe”, ”Scaramouche” og andre gamle eventyrfilm fra samme tid.

Mest for Bing Crosby fans …

Filmene er efter min mest af alt for fans, som får en tiltrængt opdatering af deres gamle VHS-bånd udgave, selvom man godt kunne have gjort lidt mere ud af restaureringen, som man er blevet forvent med de gennem mange genudgivelser af selskabernes bagkatalog.

Men når det er sagt vil jeg også sige at denne Vol. 3 er den bedste for ikke fans, for den byder på 2 lange og flotte filmoplevelser. Begge film har både en flot billede- og lydside, men byder også på rigtig godt Hollywood underholdning, som vor bedsteforældre lavede dem, med masser af harmløs humor, sød musik og sange og flotte optrin uden brug af CGI. Kort sagt to rigtig gode familiefilm, som kan ses sammen med bedsteforældrene.

Ekstra materiale

Der er ikke blevet plads til noget, hverken i tekst eller billeder. For nye eller kommende fans kunne det have været en ide at skrive bare en lille smule om filmen og/eller Bing Crosby.

Menuer, Kapitler og Tekster

Menuerne er ikke det mest spændende, for ikke at sige slet og ret kedelige og består af et stillbillede uden ledsagelse af musik, men tjenere ene og alene til hurtig at komme i gang eller finde et bestemt sted i filmen.

Begge film er inddelt i 20 kapitler og placeret på okay steder, så man kan hurtigt finde lige den sang eller det i filmen man ønsker at gense, men da kapitlerne kun har et nummer (ingen titel) og ledsaget et stillbillede, er det ikke helt nemt finde rundt i filmene, med mindre man kender den på forhånd.

Tekster kan man vælge på adskillige sprog udover de obligatoriske fire skandinaviske.

Video

Filmene præsenteres i Standard Academy /Full Screen - 4:3/1.33:1 (de er skudt i 1.37:1) og der er ikke tale om en fejl, men deres oprindelige format. På begge film er farverne rigtig gode og kontrasten god, hvilket giver nogle flotte og skarpe billeder, men der er stadig langt til andre nye genudgivelser som fx tidligere nævnte ”Borte med Blæsten” og ”Robin Hood”. Billedet på denne sidste dvd i serien klar den bedste, så skal du kun have en, bør du starte med denne her.

Lyden

Du får lyden kun i Dolby Digital 2.0 (2 kanals mono) spor. Måske ikke det store i disse i Dolby Digital 5.1 og DTS tider, men væsentlig bedre end de gamle udgivelser, hvor lyden kun bliver sendt ud i gennem Centerkanalen. Dette giver alt andet lige sangnumrene en smule mere liv, når man nu ikke har ofret penge på en egentlig restaurering af filmene. Lyden på denne dvd er ligesom farverne, den bedste af de 3.

Konklusion

Det er altid dejligt at se når et selskab hiver fat i bagkataloget og genudsender nogle af de mange film man har sukket efter i lang tid, enten i biografen eller bare en dvd-udgave med dansk tekst.

Filmene på denne disk er teknisk set den bedste af de 3, men også skuespillet og dialogerne er bedre og ikke mindst at Bing Crosby får mulighed for at spille ud fra en rigtig godt manuskript og synge nogle af hans bedste sange. Historierne er fyldt med mange sjove, dramatiske og romantiske øjeblikke, for slet ikke tale om sangene, der er søde og velskrevne. Det er også rart at se hans medspillere er godt med hele vejen og ikke kun er fyld.

Både disse to film og de andre fire i serien er nok mest for fans af Bing Crosby, selvom de afgjort blandt hans mest underholdende og han virkelig er god form i dem. Det er derfor afgjort en god serie at starte med at lære ham at kende igennem, hvis man ikke har set ham spille eller synge før også hvis man kun kender ham af navn. De 2 andre i serien kan du også læse mere om her på On-z.

Han nåede i alt at lave 79 film i sin mange år på lærredet og hvem ved måske, hvis denne serie bliver en succes, får vi måske lov til at se flere af de rigtig gode og med noget godt ekstra materiale om ham.

Der er mange gode hjemmesider på nettet, med både billeder og tekst om ham, men denne http://en.wikipedia.org/wiki/Bing_Crosby er et god sted at starte.

Samlet konklusion for alle 3 dvd’er

Dette er en god lille serie, som både viser nogle rigtig gode eksempler på Bing Crosbys talent som både komiker, sanger, danser og skuespiller. De kan være en god introduktion til ham, selvom filmene dog er i en knap så god teknisk kvalitet som man ellers er blevet vant til med genudgivelser af film fra dengang. Også totalt udeblivelsen af ekstra materiale om filmene eller Bing Crosby trækker ned på det samlede indtryk, for det kunne have været spænde at både høre noget mere filmene og ikke mindst om ham, for han regnes af mange fra den ældre generation for en ligeså stor kunstner for sin tid, som fx Elvis og The Beatles, hvilket hans store pladesalg fra dengang er bevis for.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures.

Titel: Bing Crosby Collection 3
Original Titel: A Connecticut Yankee in King Arthur's Court (1949) og The Emperor Waltz (1948)
Premieredato: 28. marts 2006
Instruktør: Tay Garnett, Billy Wilder
Skuespillere: Bing Crosby, Rhonda Fleming, Cedric Hardwicke, William Bendix, Murvyn Vye, Virginia Field, Joan Fontaine, Roland Culver, Lucile Watson, Richard Haydn, mange andre
Spilletid: 205 min.
Selskab: Paramount Pictures, Universal, 1948 og 1949 (på dansk dvd 2006)
Genre: Musical
Link: http://www.en.wikipedia.org/wiki/Bing_Crosby
Bing Crosby med den båndoptager, der startede med at optage hans shows rundt omkring, så de kunne transmitteres ud i radioen, kort efter hans optræden.
Bing Crosby med den båndoptager, der startede med at optage hans shows rundt omkring, så de kunne transmitteres ud i radioen, kort efter hans optræden.
Bing Crosby sammen med sin ven gennem mange år både på film og privat – Bob Hope.
Bing Crosby sammen med sin ven gennem mange år både på film og privat – Bob Hope.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...