Skriv en kommentar
Madmor du chef
Den anerkendte kok Hortense Laborie (Catherine Frot) driver et lille spisested i Périgord i Frankrig, da hun uventet får et jobtilbud om at arbejde som Præsident Mitterands (Jean d'Ormesson) personlige kok med ansvar for alle hans måltider. Hendes traditionelle husmorkundskaber og upåvirkethed får Élyséepalæets køkken til at modsætte hende så meget som muligt. Da ingen vil give Hortense klarhed over præsidentens foretrukne mad, opsøger hun ham selv og det viser sig, at Mitterand vil have mad som hans mor lavede det: fransk landkøkken med gode råvarer uden pynt og pomp og pragt.
Bon Appétit Hr. Præsident er en fransk ’feel-good’ madfilm, der bygger på den sande historie om Danièle Delpeuch, som blev den første kvindelige kok for den franske præsident. I 1988 blev hun håndplukket, efter ønske af Præsident Mitterand, til at komme til Élyséepalæet og kokkerere hans daglige måltider. Derfor efterlod hun sin gård og tog egnens hjemmedyrkede trøfler, sin egen hjemmelavede foie gras og selvfølgelig sin mor og mormors franske køkken med sig til Paris.
Det simple køkken
Det er vel næppe nogen overraskelse, at den franske præsident har ansat tyve kokke til dagligt at kreere udsøgte gastronomiske måltider, som efter alle kunstens regler vil udfordre smags-, lugte- og synssansen. Men der er åbenbart en grænse for, hvor mange kulinariske oplevelser én mand kan bære. I hvert fald for præsident Mitterand, som en dag slog i bordet og forlangte hverdagsmad som hans mor lavede den!
Hortense laver mad efter alle de traditionelle franske køkkendyder, og hun bliver bragt til præsidentpalæet for fuld udrykning og i al hast: allerede der har det vist kostet det franske samfund et par betydningsfulde summer penge. Men hendes simple køkken efter de ægte franske opskrifter, skal få has på alle de moderne gourmetmiddage. Men budgettet bliver ikke mindre af den grund, fordi Hortense forlanger specifikke råvarer fragtet på tværs af landet. Det hele stiger vist hende til hovedet!
Højt at flyve, dybt at falde
Bon Appétit Hr. Præsident imponerer ikke nær så meget som Hortense kogekunst tilsyneladende gør på Mitterands smagsløg. Men den utrolige autentiske historie fortjener i den grad at blive fortalt, men vi ved alle sammen at mors mad er den bedste i verden: lige meget hvor mange penge man ligger på Noma eller El Celler de Can Roca.
Filmen er fortalt i to tider, hvor den ene følger Hortenses tid som ”madmor du chef” hos præsidenten 4 år forinden, og den anden i nutiden på en lille ø udenfor Antarktis, hvor Hortense er ved at afslutte sit ophold som madmor i en kantine til stor glæde øens beboere og forbipasserende!
Sidstnævnte del af filmen virker i den grad overflødig. Vi følger en journalist som tilfældigvis støder på historien om Hortenses eventyr som kok for præsidenten. Men Hortense ønsker ikke at lade sig interviewe, så i stedet følger vi en journalist, der ikke lykkedes at få nogen historie med hjem. Det virker håbløst og ikke velovervejet!
Filmen har både Ingredienser af varme, humor og drama, men det hele bliver en smule for råt og smagsløst. Filmen har både smag og kvalitet, men man kommer aldrig helt ind under skallen på hverken historien eller karakterne, som bliver lidt ligesom en musling, der aldrig åbner skallen under kogning: det er hverken kokkens eller udstyrets skyld, men muslingen er bare ikke frisk nok til at blive tilberedt.
