Skriv en kommentar
Den fantastiske Robin Cavendish.
Andy Serkis plejer normalt at hoppe rundt i et motion capture suit og give os fantastiske karakterer, såsom Gollum fra Ringenes Herre og Caesar fra Abernes Planet, for ikke at nævne kæmpegorillaen Kong fra Peter Jacksons King Kong og Snoke fra de nye Star Wars film. Han var også at opleve i ’egen’ høje person som Ulysses Klaue i Black Panther fra i år, hvor han var noget af det bedste ved filmen. Med sin efterhånden mange års erfaring i filmens verden, har Andy Serkis nu kastet sig ud i at mestre endnu en svær disciplin inde for faget, nemlig instruktørrollen. Breathe er hans debutfilm som instruktør, og fortæller historien om Robin Cavendish, der i 1958 bliver ramt af polio mens han er på forretningsrejse i Kenya. Dette gør ham lam fra nakken og ned, og han bliver fortalt af lægerne, at han ikke har længe igen. Han er nu bundet til sygesengen, med en respirator til at trække vejret for ham. Langsomt mister han sin livslyst, men med hjælp fra hans gravide hustru, får han langsomt mod på livet igen. Hans eventyrlystne gen bliver vækket til live, og han bliver den første med lammelse til at komme ud fra hospitalet, da en af hans gode venner opfinder en kørestol med indbygget respirator til ham. Herfra kommer han tættere og tættere på et normalt liv, og hans livskvalitet stiger. Men hvad med alle de andre som er i samme situation som ham, og som stadig er bundet til sygesengen? Ville det være muligt at hjælpe dem?
Humor og hjertevarme i mørke scenarier.
Det første man lægger mærke til ved Breathe er dens overraskende lette tone. Der er mange dramatiske scener med, men trods disse bliver man aldrig tynget ned af det dystre emne. Robin Cavendish’ positive livssyn smitter, og kan få selv den mørkeste scene til at lyse op med humor og hjertevarme. Det er lidt af en genistreg, da emnets dunkle natur godt kunne gå hen og blive for meget i længden. Tom Holland spiller endda en form for comedy relief, langt væk fra de skurkeroller man plejer at se ham i. Han er blevet multipliceret på skærmen, så han spiller sin egen tvilling, og i nogle scener er det gjort så godt, at man sidder og grubler over hvordan de dog har gjort det. Filmen er generelt meget velspillet. Claire Foy spiller fantastisk som Diana, der med sin standhaftige kærlighed til sin mand, vil gøre alt for at holde ham i live bare lidt endnu. Andrew Garfield er også eminent i rollen som Robin Cavendish, hvor han for alvor er kommet ud af sin drengede Spider-Man dragt, og har trådt ind i rækken af skuespillere man skal tage alvorligt. Der er ingen finger at sætte på hans smukke præstation. Den store pris skal dog gå til Andrew Garfields og Claire Foys fabelagtige kemi. Man tror virkelig på deres kærlighed, og det er det grundelement der er med til at bære filmen hele vejen igennem.
Breathe er en meget smuk film. Skuespillet kan man ikke sætte en finger på, og den er tilmed flot skudt af Robert Richardson. Slutningen er rørende, selvom den godt kan virke lidt for sukkersød med sine flashbacks. Andy Serkis har med sin instruktørdebut skabt en film der giver følelsen af livslyst og glæde, skønt den handler om en af de værste situationer man nogensinde kunne havne i.
