Skriv en kommentar
Der er noget melankolsk over Cowboys og deres ensomme tilværelse. I de klassiske Westerns beskrives en macho-kultur, hvor fjenden er bad outlaws eller vilde indianere. I Ang Lees optik vendes Cowboy-myterne om, og i ”Brokeback Mountain” leveres et melodrama om to mænds umulige kærlighed. Første del af filmen foregår på Brokeback, hvor vi involveres i de tos ensomme og hårde liv på bjerget, her bygges det fundament, der gør kærlighedskonflikten troværdig. For da de to igen kommer ned fra bjerget og skal til at indgå i det Hill Bill-agtige westernmiljø, får det sine vanskelligheder. De to forsøger at assimilere sig og gifter sig med hver deres kone. Men da de to igen mødes viser det sig, at de ikke kan snige sig udenom deres stærke kærlighed. De to tager på fisketure sammen, men det kun for at kunne være sammen åndeligt og seksuelt.
Filmen, der er bygget på E. Annie Proulxs roman af samme navn, er en rørende fortælling, der fremkalder melodramaets sørgelige følelser. Det er en beskrivelse af en stærk kærlighed, der har meget trange kår i landmiljøets struktur. Hvor homoseksuelle film, der foregår i det Urbane rum, som F.eks. Wong Kar Wais flotte ”Happy Together” fokuserer på kærlighedens vilkår mellem to mennesker, forholder det sig helt anderledes med film, der foregår på landet. Her er det tragedier som i ”Boys don’t Cry”, hvor de homoseksuelle bankes og udstødes som abjekte elementer. I en film som den australske ”Strange BedFellows” pakkes problematikken ind i humor – og her fremstår landmiljøet langt mere fleksible i forhold til problematikken.
I Ang Lees kameralinse er der dog ingen udveje. Lee har skabt en film, der kan ses af alle, der har kærlighed i sig. Det er en meget bevægende fortælling, der fastholder sine konflikter og fortæller om kærlighedens trange kår.
Filmen kommer til live igennem de suverænt lavede stemninger og igennem det meget troværdige skuespil, som hovedrolleindehaverne Jake Gyllenhaal og Heath Ledger leverer. De tos kærlighed og indre dæmoner trænger igennem lærredet og forplanter sig i ens grædende hjerte. Men de to klarer det ikke alene, for filmens bi-personer er også helt oppe på højeste niveau. Særligt interessant er det at se drømmeprinsessen Anne Hathaway levere et godt portræt af Ennis’s kone, en overfladisk dulle, der dog synes at rumme mere under overfladen.
Ang Lee er en mesterlig instruktør, der bevæger sig let indenfor mange genrer. Senest lavede han den lidt vovede Hulk-filmatisering, der legede med tegneserieæstetikken, inden da fremstår en film som ”Tiger på spring, drage i skjul” som en revolutionerende film, der blev en kæmpe succes. Men de to action-prægede film er ikke alt, man husker den asiatiske film-tryllemand for. ”The Ice Storm” var en bevægende miljøbeskrivelse med en lettere underspillet humor. ”Brokeback Mountain” viser, at Ang Lee er tilbage ved undersøgelsen af menneskelige relationer, en sti han også fandt ind på med den asiatisk producerede ”Spis, drik, mand, kvinde” (1994).
Så er man til tårer og ulykkelig kærlighed, er ”Brokeback Mountain” en tåreperser, hvis eneste minus er, at den måske trækker tingene en anelse for meget i langdrag.
