Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Bunker Paradise.

22. februar 2009 af Henrik Andersen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Bunker Paradise. billede

Bunker Paradise er en spændende Belgisk produktion. Solidt skuespil holder den trivielle historie oppe.

Mimmo (François Vincentelli) køre taxa, og en dag får han en tur fra en fest, hvor en ung kvinde skal med. Men de er ikke nået langt, før hun kaster sig ud af bilen og er død på stedet. Mimmo køre i desperation tilbage til festen for at hente hjælp. Festen holdes af den arrogante og yderst usympatiske rigmandssøn John Devaux (Jean-Paul Rouve) og hans ven og højre hånd David d’Ermont de Viard (Bouli Lanners). De vil under ingen omstændigheder kendes ved kvinden der tog af sted fra festen, og i stedet invitere de Mimmo indenfor til et party, hvor de unge og de rige fester i en rus af stoffer og sprut. Mimmo møder også Johns kone, den smukke og tiltrækkende Laëtitia (Audrey Marnay). Mimmo bliver drukket fuld og får nogle ”dårlige” stoffer, og pludselig er han midtpunkt i en ondskabsfuld leg, hvor det er meningen at Laëtitia skal forføre ham, så John og hans venner efterfølgende kan tæske ham.
Nogle dage efter opsøger Mimmo igen Laëtitia, og de to indleder i smug et forhold. Laëtitia kan godt fornemme at John er ved at gå i opløsning, og frygter for hvad det skal ende med. Mimmo erkender, at hvis han skal have en chance for at få sin elskede Laëtitia, bliver han nød til at blive en del af hendes sociale omgangskreds. Han påtager sig nogle lyssky opgaver for gruppens pusher, og langsomt bliver han involveret i det jetset liv Laëtitia og John lever på godt og ondt. Men Johns psykiske tilstand forværres, og det hele kulminere da gruppen inviteres til jagt af Johns far.

Bunker Paradise er en simpel fortælling, og langt hen af vejen ganske forudsigelig. Heldigvis er skuespillet så godt at man kommer til at holde af de forskellige karakterer. Specielt Jean-Paul Rouve der spiller John er virkelig god i rollen som rigmands sønnen, der er ved at gå op i limningen. På den ene side er han manden, der har alt. Penge, stoffer og en smuk kone. Men på den anden side mangler han, at der virkelig er nogen der holder af ham, for det menneske han inderst inde er. Specielt kærlighed fra hans far er en stor mangelvare. Johns far Henri, spilles af den garvede skuespiller Jean-Pierre Cassel, der totalt stjæler de scener han medvirker i.

Sideløbende med historien om Mimmo der bliver optaget i det højere samfundslag, får vi også en parallelhistorie om en dreng der alene rejser til Japan for at lære nyt om landets fremmede skikke. Filmen starter med at Mimmo køre ham til lufthavnen, og resten af filmen vender man i små scener tilbage til drenges dannelsestur til Japan. Denne sidehistorie havde ikke været nødvendig, og den trækker tempoet ned i hovedhandlingen. Selvfølgelig kan der drages paralleller imellem de to historier, og drengen og Mimmos oplevelser er også på mange måder forbundet. Men denne oplevelse af en ny verden/et nyt samfundslag kunne godt have været præsenteret på en anden måder, der ikke sænker tempoet i den egentlige fortælling.

Bunker Paradise er smukt fotograferet (af Jean-Paul de Zaetijd) og billeder og musik (af Casimir Liberski) går op i en højre enhed, både når det gælder den stemning der sættes til de vilde fester i Johns hus, og de modsatte meget følelsesladede scener der opstår imellem de forskellige karakterer.

Så alt i alt er Bunker Paradise en film, der fortjener at blive set af et bredt publikum, og derfor er det rart, at et selskab som Another World Entertainment tager chancen og sender den ud på det Danske DVD marked. Selvom Bunker Paradis starter langsomt, og historien på mange måder er forudsigelig er den bestemt et kig værd.

Ekstramateriale.

Der er en del fint ekstramateriale at hente på Another World Entertainments udgivelse af Bunker Paradise.
Et udmærket making of program fortæller lidt om tilblivelsen af filmen, og det er også muligt at se en trailer for filmen. Har man ikke fået nok af instruktøren Stefan Liberski så ligger hans kortfilm ”Paradise Blues” også her. Desuden er der det obligatoriske trailershow for andre AWE udgivelser.

Alt i alt får ekstramaterialet 2 ud af 6 mulige stjerner.

Bunker Paradise kan ses med Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster. Billedet er flot og præsenteret i dets originale Cinema Scope format.

Bunker Paradise er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Titel: Bunker Paradise.
Original Titel: Bunker Paradise.
Premieredato: 16. september 2008
Instruktør: Stefan Liberski
Skuespillere: Jean-Paul Rouve, Francois Vincentelli, Audrey Marny, Bouli Lannes.
Spilletid: 109 min.
Selskab: Artémis Productions. 2005.
Genre: Drama
Rollen som Laëtitia bliver spillet af den smukke model Audrey Marnay.
Rollen som Laëtitia bliver spillet af den smukke model Audrey Marnay.
Rigmands-sønnen John Devaux holder de vildeste fester i byen.
Rigmands-sønnen John Devaux holder de vildeste fester i byen.



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...