Skriv en kommentar
Efter et par mindre succeser i ”Intolerable Cruelty” og ”The Ladykillers”, tog Coen-brødrene sig sammen og lavede ”No Country for Old Men”. Et Mesterværk, der blev hyldet med Oscars for bedste film og bedste instruktion. Coen-brødrene er dog ikke kendt for at ligge på den lade sidde, og her bare et år senere er de igen biografaktuelle med ”Burn After Reading”
”Burn After Reading” er mere klassisk Coen tossethed. Den omhandler et farverigt galleri af hovedpersoner, sjældent set lignende. Osbourne Cox(John Malkovich) er CIA agent. Eller det vil sige ikke længere, for CIA er endelig blevet træt af Osbournes vredesudbrud og har besluttet sig for at fyre ham. Hjem tropper en skuffet Osbourne, der er tydeligt deprimeret, men hans læge hustru Katie(Tilda Swinton) har ikke tid til at hører hvad han siger. Osbourne beslutter sig at han vil skrive en bog om sine oplevelser i CIA, en slags memoirer, en ting hans kone griner af, men Osbourne er dog stadig fast besluttet på at komme i gang alligevel. Grunden til Katies vrede viser sig dog hurtigt, da hun som CIA, er blevet træt af Osbourne, og søger en advokat om råd for hvad hun skal gøre. Advokaten råder at hun bør tage et kik på deres fælles finanser, før hun gør andet, og Katie skynder sig i al hast at downloade en masse filer fra Osbournes computer, ned på en cd. Hun kommer dog til at downloade en del af hans memoirer, og da selvsamme cd bliver glemt i omklædningsrummet hos fitness centeret Hardbodies, ser det slemt ud. Rigtigt galt går det dog først da Chip(Brad Pitt) og Linda(Francis McDormand) finder cd’en, og beslutter sig for at presse penge ud af Osbourne. Intriger og problemer følger hurtigt.
”Burn After Reading” er mere ”The Big Lebowski” end det er ”No Country for Old Men”, men det gør ikke noget. Historien er ikke specielt simpel, der er en cd, måske med hemmelige oplysninger om CIA på, og der er forskellige personer der forsøger at få fat på den, for at presse penge ud af andre, så de kan få det de altid har ønsket sig. Det er klassisk Coen, denne sammenblanding mellem civilpersoners trivielle livsstil, og muligheden der pludselig kommer, men det fungere stadigvæk. Skuespillet er super fra alle førnævnte, inklusiv George Clooney, og J.K. Simmons, der alle er så rutineret at de bare kan det her, og nærmest er rollerne.
Hvis man først er blevet klar over at der er nogle instruktører der hedder Coen-brødrene i forbindelse med ”No Country for Old Men”, er ”Burn after Reading” nok ikke det bedste sted at starte, da brødrenes spektrum er kæmpestort, og de to film ikke minder synderligt om hinanden. Der skal man måske starte med ”Fargo” eller ”The Big Lebowski”. Hvis man derimod er kendt med Coen, er ”Burn after Reading” endnu et bevis på hvor gode brødrene er, for skønt filmen ikke er noget mesterværk, er den stadig bedre end de fleste ting der kommer ud i løbet af et filmår.
