Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Colette

27. maj 2019 af Jesper Poulsen

1 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Colette billede

Livløs og uvedkommende beretning om en dygtig forfatter, som bliver svigtet på det groveste. Desværre er der ingen andre end publikum, som er blevet svigtet dybere...

At skulle ændre livsstil fra et ydmygt liv på landet til at indgå i det pulserende storbyliv i Paris, er ikke let for Colette Keira Knightley). Hun er netop blevet gift med Willy (Dominic West), som er en stor inspiration for hende, og afgørende støtte i hendes spirende forfatterskab. De første romaner udgives under Willys navn. Men da disse bliver særdeles succesfulde, forrådes hun af Willy og må kæmpe en sej kamp for at vinde hævd og anerkendelse.

Sådan lyder omdrejningspunktet i hovedtræk i denne fortælling om en kvindes jagt på retfærdighed og ligestilling. Normalt har det altid været fascinerende at følge en underdog på film, og ikke mindst den slags som bliver noget så uretfærdigt behandlet. Til al uheld, så er filmen om Colette bare ikke en af de bedste, for tempoet er meget trægt, og udviklingen ret så stillestående. Hverken Keira Knightley eller Dominic West formår at bringe liv i det til tider umage par. Tonerne er grå og man savner noget mere eksplicit i fremstillingen af Colette og hendes nye omgangskreds i Byernes By. Specielt den første halve time er træg, og det er som om at den skygge aldrig rigtig bliver kastet fra sig.

Instruktøren med det mundrette navn Wash Westmoreland har ikke haft held med at gøre sin film vedkommende eller medrivende. Den er ret beset en kedelig sag, som jeg ikke rigtig kan finde rosende elementer omkring. Hvem der i sidste ende er det rette publikum til Colette er mig også lidt en gåde. Først tænkte jeg på fans af kostumedramaer eller historieinteresserede, men hvad man i nyere tid ellers er blevet budt i disse genrer, så blegner Colette til sammenligning.

Ikke engang da dramaet og Colettes oprør når sit højeste, lykkes det at få skabt bare en smule spænding. Det gør også at det slet ikke er så svært at lande Colette på karakterskalaen, for jeg har sjældent kigget så mange gange på klokken under en film, som det var tilfældet her. Jeg kan ikke hive Westmorelands værk op på mere end blot én enkelt stjerne.

Bonusmaterialet består af en række slettede scener, som det slet ikke er svært at spotte hvorfor de ikke fandt vej til en i forvejen dødbider af en film. Dertil kommer en række trailers for andre aktuelle film.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.

Titel: Colette
Original Titel: Colette
Premieredato: 21. marts 2019
Instruktør: Wash Westmoreland
Skuespillere: Keira Knightley, Dominic West, Denise Gough, Eleanor Tomlinson, Fiona Shaw, Karen Gagnon, Jake Graf, Aiysha Hart, Ray Panthaki, Rebecca Root
Spilletid: 111 min.
Selskab: Bold Films, BFI, 2018
Genre: Drama










banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...