Cursed

Et soundtrack uden rigtigt bid i, og det er ærgeligt når det nu er til en varulvefilm.

Wes Cravens varulve film var et fint forsøg og et frisk pust til en genre der i en årrække har ligge stille. Et gammelt tema krydret med et ungdommeligt cast og rappe replikker blev denne lille film udmærket modtaget i biograferne uden den dog blev et stort tiltræknings moment. Sådan bliver det sikkert også med Soundtracket til Cursed der netop er at finde på hylderne.

Her er en liste over de numre der optræder på Soundtracket :

Lil’ red riding hood – Bowling for soup.
Better now. ( cursed mix ) - Collective soul.
Are you ready – Three days grace.
You’ll never catch me – Steve Harwell.
Stadium Parking Lot – Apollo 440.
Fine without you – Alkaline Trio.
Spirits – Junkie XL Feat. Saffron.
This is a forgery – Dasboard Confessional.
Still need your love – Reno.
If you don’t jump – Gusgus.
Bound to long – The crystal Method.
Freaks come out at night. – Whodini.
Sick – Steven Wiser.
Let me out – MBD.
O the edge of the world – Balligomingo.
Cursed Suite.
After all – Delerium.
Silent Engagement – D. South.

Soundtracket til Wes Cravens CURSED er en af de der soundtracks hvor man ikke skal forvendte at høre mere end et par minutter af filmens originale underlægningsmusik. Ærgeligt når det nu ellers fungere i selve filmen.

Om her er så tale om en lang række kendte og mindre kendte kunstnere der hver giver deres bud på et rock/pop nummer til denne moderne varulvefilm. Men burde teksterne eller stemningen i numrene så ikke i det mindste have noget at gøre med selve temaet i filmen ? Svaret er desværre: ikke nødvendigvis. For her er at finde det ene mere eller mindre ubetydelige nummer efter det andet. Soundtracket åbner godt nok med Bowling for soup der hyler op som en ulv, men her holder referencerne til en film om ulve også op.

Ok hvis man er fan af flere af de bands der optræder på Soundtracket, for så er det vel godt nok. Men hvis man som undertegnede gerne vil høre lidt af filmens underlægningsmusik så er man oppe imod en slem skuffelse. Marco Beltrami’s ellers fine score er kun repræsenteret her med alt for få minutter. Og at lytte til dette giver blot lyst til at høre mere, og så er det, at det er brænd ærgerligt, at der kun er temmelig ligegyldige numre at finde på dette soundtrack.

Soundtracket er venligst udlånt af Danacord Records.