Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det kan næsten ikke blive mere trist at være Claire og Phil Foster. Dagligdagen, familielivet og kærligheden er blevet en triviel fase, som bare skal gennemleves uden skrammer. Det gælder også på de planlagte dates som parret udfører, mest for at være lige som andre. En enkelt aften lykkes det dog Phil at finde en form for motivation, og jagten går på en dyr restaurant kaldet Claw. Alt er dog reserveret, lige indtil han får sneget ham selv og Claire ind som heddende Tripplehorn til efternavn. Det går rigtig godt, lige indtil 2 korrupte strømere haler The Tripplehorns med uden for, og truer dem med skudhuller og andre gode ting. Det lykkes ikke Claire og Phil at overbevise skurkene om deres uskyld, men i stedet må de kaste sig ud i en rasende jagt på et computer-stik indeholdende vigtige oplysninger, som skal i hænderne på gangsterbossen Joe Miletto. Phil og Claire er på ingen måde uddannet i biljagter, afpresning, tju bang og den slags, så på deres egen kontroversielle måde må de sammen klare deres noget vilde date...
De to garvede stand up komikere Tina Fey og Steve Carell kaster sig ud i et stormvejr af happenings for at holde sig i live. De spiller rollen som The Fosters / The Tripplehorns, mens gode kræfter som Mark Wahlberg (The Lovely Bones, The Happening, The Departed), Mark Ruffalo (Shutter Island, Zodiac), Ray Liotta ( Cop Land, Narc, Hannibal), James Franco (Spiderman, Milk, Pineapple Express) og Will.I.Am (som sig selv), følger trop som diverse input der kan gøre denne Date Night et hæsblæsende helvede for Claire og Phil. Det er Shawn Levy, manden bag den rædselsfulde genindspilning af Pink Panther, der står bag kameraet på Date Night. Ret skal det dog siges at ryet fik en pil op ad med de to Night At The Museum-film.
Men når det drejer sig om Date Night, så har Levy ikke ramt bullseye. Periodevis virker dialog, tempo og samhørighed i handlingen, men primært er den klichéfyldt, slapstick (læs: usjov) og ligegyldig. Bedst som det er allersjovest, stoppes det ikke mens legen er god og vi ender i noget der lige så godt kunne have været bananskræls-humor. Rodet er også sammensætningen af plot og fremdrift. Det er tilskueren så evigt lige meget, om computer-dimsen bliver afleveret, for scenerne med krudt og kugler og gemmeleg er så pumpede, at man taber opmærksomheden til dette. Som komedie er Date Night i sidste ende en lettere anstrengende omgang, og end ikke Steve Carells Mr. Bean-ansigt kan gøre meget ved dette.
Ekstra materiale på denne udvidede version, er der masser af. Forlængede scener, samt dem der ikke kom med i filmen, Steve og Tinas kamera tests samt fraklip og en masse andet er proppet ned som godbidder til alle dem der ikke har fået Date nok.
Afrundingsmæssigt er der kun at sige: kunne du tænke dig at se en taxa køre i havnen, se Steve og Tina betjene en stripper-stang og se Mark Wahlbergs israelske elskerinde, så er Date Night lige noget for dig. Hvis ikke, så brug din tid på noget mere fornuftigt.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
