Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

De Danske vildkatte.

23. maj 2009 af Henrik Andersen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

De Danske vildkatte. billede

De Danske vildkatte er en flok utæmmelige glædespiger i 70’ernes København. Joseph Sarno instruerer og levere både sleeze og drama.

På et bordel i det indre København i de frie 70’ere styrer bordelmutter Margareta (Diana Dors) løjerne med hård hånd. De forskellige piger bliver sminket og bobypaintet som vilde dyr, og opfører foran kunderne en tillokkende og erotisk dans. Specielt leoparden (Chrtistina Lindberg) er yderst populær. Når herrerne så har valgt deres dyr, får de udleveret et stort net, som de kan indfange deres bytte med.
En af de prostituerede, Susanna (Cia Løvgren), har imidlertid et liv udenfor bordellet. Hun brænder for ballet, og hendes største drøm er at kunne leve af dette. Men er man først blevet stemplet som glædespige, er det svært at bryde lænken, der holder en fast i de nu engang valgte rammer. En dag møder hun den charmerende Peter (Peder Kinberg). De indleder snart et forhold, og Susanna ser Peter som sin vej ud af bordelmiljøet. Peter har en ven ved navn Gerhard (Ib Mossin). Gerhard er misundelig på Peter, og begærer Susanna så meget at han opsøger hende på bordellet og køber hende. Et stort drama er under opsejling og spørgsmålet er om Peter nu også er den rigtige for Susanna.

Instruktøren Joseph W. Sarno der står bag filmen fik slået sit navn fast i 1970’ernes frie erotiske filmmiljø. Han fik stor omtale med film både i England, Tyskland og Sverige. I Sverige er han nok mest kendt for sexploitation-klassikeren: Jeg, en oskuld. Denne og flere andre af Sarno’s film er sendt på det Danske DVD marked af selskabet Another World Entertainment. Joseph Sarno er ikke den store visuelle kunstner, og historierne plejer heller ikke at være dem der trækker stikket hjem. Men med de Danske Vildkatte, har han alligevel formået at skabe en lille film der selvfølgelig indeholder sexploitationgenrens klassiske elementer som softcore sexscener, masser af nøgenhed og andet sleeze. Men den indeholder også et fint lille drama om kærlighed, og berører fint det at bryde ud af de rammer, man har sat sig selv fast i.

Skuespillet er nogenlunde, og det er til dels Cia Løvgrens og Peder Kinbergs skyld at man køber historien.
Sjovt er det at folkekære Danske skuespillere som Ib Mossin og Poul Glargaard også medvirker i denne erotiske perle. Ib Mossin blev senere kendt som Peter i de gamle Far til 4 film. Poul Glargaard blev nærmest folkeeje da han fik en rolle i julekalenderen Jul i Gammelby.

De Danske Vildkatte er en ægte ”glemt” perle fra en stor skattekiste af Europæiske sexploitationfilm fra 1970’erne. Er man fan af genren og ellers syntes om Joseph Sarnos stil, er den bestemt et kig værd. Andre vil måske finde det mere spændende at iagttage de flotte billeder, af et København der var engang.

Ekstramateriale.

Another World Entertainment har fyldt godt på med ekstramateriale, og det meste er bestemt et kig værd.

Som det helt store er der mulighed for at se den 46 minutter lange nyindspilning som instruktøren Johnny Crash lavede i 2003: New York Wildcats. I en af de bærerne roller ses det moderne sexploitation idol Misty Mundae. New York Wildcats er bestemt ikke en specielt god film, og har slet ikke den charme originalen har. Alt lige fra erotik til bobypaints er mere direkte og beskidt, men dette gør den bestemt ikke til en god film.

På ekstramaterialet findes også et minidokumentar med Joseph Sarno og hans kone Peggy Sarno, et specielt Sarno trailershow, Biografier, filmografier og et slideshow om Svenske sexploitationfilm. Another World Entertainment har som vanligt lagt et trailershow ind med andre af deres filmudgivelser.

Alt i alt får ekstramaterialet 3 stjerner ud af 6 mulige.

De Danske Vildkatte kan ses med Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster. Billet står flot af sådan en produktion at være og lyden kan nydes i Engelsk Dolby digital 2.0.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Titel: De Danske vildkatte.
Original Titel: Swedish Wildcats.
Premieredato: 29. maj 2005
Instruktør: Joseph W, Sarno.
Skuespillere: Diana Dors, Cia Løwgren, Peder Kinberg, Christina Lindberg, Ib Mossin, Poul Glargaard, John Harryson.
Spilletid: 86 min.
Selskab: Unicorn Enterprises Film. 1972.
Genre: Romantik
Et par ægte Danske vildkatte!
Et par ægte Danske vildkatte!
Der er også plads til drama i Sarnos historie.
Der er også plads til drama i Sarnos historie.



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...