Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Vejen Hjem
Vejen Hjem billede

Heretic


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Den Store Dag (DVD)

20. oktober 2005 af Per C. Halling

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Den Store Dag (DVD) billede

Udover en masse film til børnene er efterårsferien også tidspunktet for premiere på film for de lidt ældre seere, uden børn, der kan varme sig på mens efteråret og vinteren rykker nærmere.

Nu hvor efteråret er over os, vi går den mørke tid i møde og det til tider er for koldt eller vådt til at være udenfor, så er det jo rart at man har mulighed for at sætte sig indenfor med kæresten, konen eller bare sig selv og hygge sig en kop varm chokolade og en god film efter fx en god tur i skoven eller dum dag på arbejde. Uanset grunden skal der altid være plads til en god, varm og romantisk film at varme sit hjerte på.

Bryllupper ikke kun om foråret

Anne er bryllupsarrangør og har netop startet bryllupsfirmaet ”Den Store Dag” sammen med sine to venner Lars og Jesper. Anne har dels travlt med at skaffe nye kunder, men det selv svært med sit eget kærlighedsliv. På tros af dette har hun dog alligevel efter mange uger fået planlagt sit eget forestående bryllup med sin kæreste, bankmanden og meget punktlige Steen. Problemet er bare at romantikken stille og roligt er dels gledet ud af forholdet, men også glæden det ved selv at skulle giftes. Kærligheden kommer dog uventet tilbage i Annes liv, da hun ved et andet bryllup støder ind i studieværten Anders, der skal giftes med sin medvært på tv Signe. Efter en række lidt fjollede optrin lykkedes, det dog Anne, Lars og Jesper at blive hyret til at arrangere årets helt store mediebryllup. De tre venner arbejder hårdt på at gøre begivenheden perfekt for alle parter, så de kan bruge det i deres markedsføring bagefter, men da Anne forelsker sig i den kommende brudgom, bliver alting pludselig meget problematisk. Der er også en rækkeside historier bl.a. om at springe ud som bøsse og erkendelse af hvem man er, men det er kun fyld for at få historien op på 90 minutter. Selvom filmen havde premiere i foråret og alt er grønt i filmen udenfor, kunne den sagtens have foregået i efteråret for kærligheden gør altid smukt og grønt uanset årstid, specielt med de mange skønne aftener vi har haft på det seneste, er der god grobund for romantik i luften.

Gammel vin på nye flasker

Siden slutningen af 80’erne, er vi af amerikanerne blevet fodret med den ene romantiske komedie efter den anden. Startende for alvor med Da Harry Mødte Sally, Søvnløs i Seattle, til Mens Du Sov, How To Lose A Guy In 10 Days, Vild Med Mary, Men Så Kom Polly og senest i Wedding Crashers og The Wedding Date. Fælles for dem alle er, at de har populære skuespillere i hovedrollerne og handler altid om mand møder kvinde, de falder for hinanden, men tør ikke vise det, en hændelse bringer dem fra hinanden, så de kan konstatere de ikke kan undvære hinanden og så bringes de sammen igen på den ene eller anden måde. Herhjemme har vi set genren i bl.a. i form af En Kort En Lang og Den Eneste Ene. På den ene side er de håbløs ensformige, men på den anden side er manuskriptet skrevet ordentligt, kan der komme en både sjov, sød og dejlig film ud af det, mens vi lærer lidt om kønnenes ligheder og forskelle på en mere underholdene måde end at sidde og læse i en kedelig fagbog eller sidde og se Dr. Phil, Oprah Winfrey og andre tv-shows, der dagligt forsøger at lære os hvordan man lever rigtig sammen. Det er jo også rart, at ind i mellem lade sig suge ind i drømmen om den eneste ene eller blive bekræftet i sin kærlighed til den man holder og samtidigt få grint lidt af nogle situationer, man kan kende igen fra sit eget liv, måske bare lige sat lidt på spidsen for at fremme forståelsen.

Plagiat eller Efterligning

Efter den succesrige og lidt mere alvorlige film om kærlighedens veje og vildveje Lykkevej kan man godt for stå at instruktøren Morten Arnfred vil køre videre i samme spor, med endnu en film i samme genre bare lidt lettere en af slagsen og det er da også personinstruktionen, som bærer denne film hjem, for handlingsmæssigt, vil garvede kendere af genren nok syntes, at der er lige lovligt for meget genbrug af den amerikanske film The Wedding Planner over den og uden nogen som helst fornyelse eller forfriskende vid og bid, som førnævnte Lykkevej havde. Der bliver derfor næppe nogen Bodil til denne film ved næste uddeling.

Lidt nyt er der da i filmen, om end kun på skuespiller siden

Skuespilmæssigt er det rart at se nogle andre ansigter i de bærende roller end en altid mut Mads Mikkelsen eller sød Sidse Babett Knudsen/Iben Hjejle og overgearet Peter Födin som bøsse. Louise Mieritz, der spiller Anne, levere en god og troværdig præstation, selvom der stadig er langt til en dansk Meg Ryan eller en Bodil statuette. Anders spilles af Nikolaj Steen, der tager springer fra den evige birolle indtil en hovedrolle, men han kommer meget hurtigt til kort, da manuskriptet simpelthen ikke giver ham nok at spille med. Jesper, spillet af Henrik Prip, giver den som bøsse som ikke rigtig kan finde sine ben, men hans figur er skrevet så kedeligt, at han aldrig rigtig kommer på banen, selvom man kan se han kæmper hård for at få lidt ud af den ud over at være pauseklovn i mellem scenerne med Anne og Anders. Nu skal det ikke kun lyde som om det er en kedelig film for det har da sine sjove øjeblikke, specielt med den anden homoseksuelle - Lars spillet af Christian Tafdrup, der står for de fleste one-liners fra filmen og hjælperen til den forvirrede Jesper og en slags moralens vogter, så han er den som skal sige de rigtige ting på de rigtige tidspunkter, hvilket gør at han har lidt mere at arbejde med. Signe spilles tought af Trine Dyrholm, som for længst har vokset sig fra lille pigerollen i Springflod og normalt er en skuespiller der indtager hovedrollen, men her må hun se sig skubbet ud på sidelinien i mere end en forstand, selvom hun da også har leveret en af sangene til filmen. Sidst men ikke mindst er der Frank Thiel som Annes Sten kan ikke rigtig tage springet, som sikkert ønsket, fra talrige reklamefilm til spillefilm, da hans rolle heller ikke giver ham hverken i replikker eller handlinger, mulighed for at vokse sig ud af sin rolle og blive en troværdig person eller bare en god karikatur af den type han skal vise.

Det var lidt om selve filmen, men lad os da også tage et kig på hvad dvd’en ellers har at byde på.

Ekstra materiale

Udgivelsen er ikke fyldt med den helt store omgang ekstra materiale, men lidt har da også ret. Desuden er det underligt at hvis man vælger engelsk (hvorfor står det på dansk ???) i åbningsmenuen er der ikke adgang til andet end filmens Trailer.

Der lægges ud med en ”Bag om filmen” på godt 25 minutter som ikke er end den sædvanlige salgstaler fra alle både foran og bag kameraet, med masser af klip fra optagelserne og selve filmen. Lidt sjovt er det dog at høre hvad skuespillerne høre fortælle om hvad de syntes et romantisk bryllup er, men eller er der ikke meget man gider at vende tilbage til når man først har set det en gang, da det efter man har set filmen mere virker som en lang reklame for filmen.

Herefter følger en meget hurtig (mindre end 2 minutter) gennemgang af filmens forskellige brudekjoler og man kan nok regne ud at det bliver meget overfladisk når der ikke er sat mere tid af til det.

Efter denne skuffelse får vi et interview med Trine Dyrholm og Nikolaj Steen fra programmet ”Go’ Morgen Danmark” hvorfra Trine Dyrholms efterfølgende fremførelse af en af sangene fra filmen er taget. Et af den type indslag som godt nok når at komme rigtig i gang før det er forbi.

Her efter kan man gense filmens teaser, trailer og et TV-spot fra den gang filmen fik premiere i biografen.

Der rundes af med trailere fra 2 kommende film fra Nordisk Film - Kinamand og The Wedding Date

Menu, Kapitler og Tekster

Menuerne er er kedelige og ledsaget af en stump musik fra filmen.

Filmen er delt ind i 12 kapitler, alt efter smag kan man diskutere om stederne er velvalgte. I menuen er hvert kapitel ledsaget af et stillbillede fra filmen/scenen og nummer men ikke en ledetekst.

Tekster kan du vælge på Dansk, Svensk, Norsk, Finsk og Engelsk, men der er ikke tekster på alt så dermed får fx engelsksprogede seere ikke glæde af ekstra materialet.

Video og Audio

Billedet præsenteres i Anamorphic Widescreen 1.77:1, men bestemt ikke en udgivelse, der er kælet for. Billedet står dog skarpt og godt, men ellers ikke noget at skrive hjem om.

Lyden er heller mere end hvad man kunne forvente af en dvd i dag – 2.0 eller 5.1 Dolby Digital uanset hvilken du vælger udgave at se filmen med er lyden er ren og klar og som den skal være, men også selvom den er hurtigt mixet sammen uden de større tanker eller nogle specielle effekter så dine baghøjttalere og subwoofer kommer ikke på rigtig overarbejde i denne film. Det skal dog bemærkes at der på coveret stå angivet at lyden kan vælges i DTS, men dette er som du se ikke muligt.

Konklusion

Nogle gange er det bare lige man trænger til et rigtig godt grin og en varm stemning uden alt for mange falbelader og store kunstneriske ambitioner, derfor skal et forsøg på en dansk feelgood-film hilses velkommen til en hver tid, da vi efterhånden er ved at få nok af amerikanske i både tv, på og på det hvide lærred. Problemet er bare at denne film bare ikke rigtig har noget at byde på udover masser af klicher fra diverse romantiske film, serveret på en klodset og til tider kedelig måde og når så filmen ikke rummer nogle nye twists eller bare lidt fornyelse går den hurtig i tomgang og man begynder at kede sig. Personligt syntes jeg det er manuskriptet, som halter for Morten Arnfred har flere gange vist at han kan lave gode film, men dette projekt skulle han have lade ligge. Filmens største plus bliver derfor, at man har forsøgt at lave feelgood-film med skuespillere vi ikke ser så tit, men der er kun at sige – ”Bedre Held Næste Gang !”, og gå så ned og lej en af de andre danske film fra de sidste par år, for vi kan godt lave film med hjertet på rette sted og som luner meget mere i denne kolde tid.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Den Store Dag
Original Titel: Den Store Dag
Premieredato: 3. oktober 2005
Instruktør: Morten Arnfred
Skuespillere: Nikolaj Steen, Louise Mieritz, Henrik Prip, Trine Dyrholm, Martin Brygmann, Christian Tafdrup, Frank Thiel
Spilletid: 91 min.
Selskab: Nordisk Film Production A/S, Nordisk Film Vision, 2005
Genre: Romantik
Link: http://www.nordiskfilm-vision.dk/nfv/main.asp?LCK=ZEABY9128&sdi=3239
Anne og Anderses første møde - Der er mange måder at mode hinanden, men denne virker lidt for konstrueret.
Anne og Anderses første møde - Der er mange måder at mode hinanden, men denne virker lidt for konstrueret.
Anne, Lars og Jesper I firmabilen efter deres første vellykkede bryllup.
Anne, Lars og Jesper I firmabilen efter deres første vellykkede bryllup.
Der er lagt op til flere sjove situationer, men de tabes desværre ofte på gulvet længe inden de rigtig er begyndt eller fordi de bliver udført klodset. Her ses Signe og Lars i en situation, der vist nok skulle have været lidt frækt.
Der er lagt op til flere sjove situationer, men de tabes desværre ofte på gulvet længe inden de rigtig er begyndt eller fordi de bliver udført klodset. Her ses Signe og Lars i en situation, der vist nok skulle have været lidt frækt.


banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...