Skriv en kommentar
”Det Levende Slot” er en kærlighedshistorie imellem den unge Sophie (Sofie Gråbøl) og den forfængelige magiker Hauru (Lars Mikkelsen). Ødeheksen (Susse Wold) forvandler i jalousi Sophie til en gammel kone, så hun ikke længere kan charmere den pigeglade Hauru.
Den forheksede og nedtrykte Sophie forlader byen for at finde lykken igen. I hendes søgen finder hun Det Levende Slot, som er Haurus benede-slot, som konstant er på farten i bjergene uden for byen. På slottet møder Sophie slottets ilddæmon Calcifer (Preben Christensen), som kan se, at hun er forhekset. Calcifer laver en aftale med Sophie: Hvis hun kan bryde det forheksede bånd han er bundet af til Hauru, vil Calcifer ophæve hendes forbandelse, så hun bliver ung og smuk igen.
”Det Levende Slot” er baseret på en roman af Diana Wynne Jones ” Howls Moving Castle” fra 1986. Hun var inspireret af sci-figenren og af Tolkien, hvilket skinner klart igennem ”Det Levende Slot”. Tegnefilmen er en magisk fortælling om krig, kærlighed og om at blive voksen. Magi og trolddom er drivkraften i filmens univers, men tynder enkelte steder ud og bliver overtaget af den militaristiske fortælling, hvilket til tider gør filmen en anelse langtrukken. Den fortælling som på en gang forfører, farer samtidigt lidt vild i sine egne særheder. Fortællingen i filmen løftes dog let op igen af endnu en af de karakteristiske flyveture som kendetegner Miyazakis univers som konstant vækker fascination.
Miyazakis univers har små træk fra det moderne eventyr med en helt, heltinde og en heks. Men her hører ligheden også op. De karakteristiske figurer har fået et tvist som slynger tegnefilmen eminent ud af den stereotypiske form og gør Det Levende Slot til noget helt særligt. Helten er fx, meget selvoptaget og heltinden er en gammel rynket kone.
Hayao Miyazakis har med ”Det Levende Slot” for anden gang gjort klar til at gå på pension og sætter måske et endeligt punktum for sin karriere. Samtidigt er hans navn først nu ved at blive kendt i den vestlige verden.
Miyazaki startede allerede sin karriere i 1960’erne på Toei-studierne i Japan. Miyazaki blev træt af de stereotype tegnefilm, hvilket fik ham til at starte Studio Ghibli. Paradoksalt nok er de amerikanske rettigheder til ”Det Levende Slot” solgt til Disney, som Miyazaki oprindeligt tog afstand fra. Miyazaki er visuelt mere eksperimenterende i sin stil end Disney, og skaber igennem sin stil et mere realistisk univers.
Alt i alt er ”Det Levende Slot” et glimrende eksempel på en tegnefilm ført af en fantastisk pen som både kan tegne og fortælle med et forfriskende pust. ”Det Levende Slot” er visuelt flot animeret, et farvestrålende univers med en kræsen for detaljerne helt ned til sidste rynke i Sophies ansigt.
Japanerne har for længst ”vedtaget” at tegnefilm ikke kun er for børn, men også for voksne. Det Levende Slot bør kunne åbne det voksne vestlige publikums øjne for tegnefilm.
