Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Diary Of A Wimpy Kid 1, 2, 3 & 4

3. marts 2018 af Jesper Poulsen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Diary Of A Wimpy Kid 1, 2, 3 & 4 billede

En af filmhistoriens absolut sjoveste franchises omhandlende en spøjs barndom er nu at finde samlet. Alle 4 film om Greg og hans jagt på popularitet er nu tilgængelig.

Det var ikke en aprilsnar, da Jeff Kinney udsendte den tegnede satire-roman Diary Of A Wimpy Kid tilbage i 2007. Præcis på den første dag i den 4. måned kunne man få fingre i bogen om Greg Heffley og hans skøre familie. Her snart 11 år senere er bogserien faktisk nået op på 11 bøger. Bogserien gik sin sejrsgang verden over, og her i Danmark har ungdommen også fået øjnene op for de mange pinligheder, der er forbundet med at være i Gregs sko. Et par kiksede forældre, en dødirriterende storebror, en opmærksomhedshungrende lillebror og så et par rigtig kiksede venner. Succesen er tre gange tidligere blevet filmatiseret i form af bog 1, 2 og 4 – og med udgivelsen af den fjerde film, kaldet Det Seje Træk (baseret på bog nummer 9), så er det samtidig tid til at udgive et box-set indeholdende alle 4 film.

I de første tre film får man et grundigt indblik i Gregs daglige kamp for at blive populær. Det er umådeligt svært med de meget anstrengende børn og voksne, som Greg er omgivet af. De mangler alle situationsfornemmelse og har på et eller andet plan altid held med at få bragt Greg i tåkrummende sammenhænge. Greg Heffley er en slags børnenes svar på Frank fra Klovn. Tingene er ikke blevet lettere for Greg her i den fjerde film. Der er nemlig arrangeret et sommer-familie-roadtrip på tværs af USA med destination ”bedstemors fødselsdag”. Det passer bestemt ikke Greg (og storebror Rodrick) at skulle tilbringe 2 døgn i bil med deres tåbelige forældre – og da slet ikke når turen er en såkaldt Ingen Online-tur…

Med snilde og kløgt (eller mangel på samme) må Greg prøve at få det bedste ud af sin sommerferie på bagsædet af familiens bil. Hjemmefra har Greg da også lagt en plan, for det er i den grad også en sommer med noget på spil. Greg er nemlig endt med at gå viralt på diverse medier, da han var så uheldig at komme i nærkontakt med en fyldt ble på en familierestaurant. Greg skal for alt i verden af med sit øgenavn – og i stedet opnå berømmelse og anerkendelse. Koste hvad det koste vil!

Den store forskel fra de tre første film er at skuespillerne til Heffley-familien og co. er byttet ud. Zachary Gordon (som var et fund til rollen) har veget plads til Jason Drucker, der hermed prøver kræfter med adskillige pinlige situationer for første gang. Han gør det faktisk fint og efterlever glimrende rollen som den splejsede knægt med de mange udfordringer. Alicia Silverstone og Tom Everett Scott er de nye Susan og Frank, mens Rodrick er overgivet til Charlie Wright. Dynamikken virker hele vejen rundt, og samhørigheden mærkes heldigvis både hjerteligt og kærligt, hvilket man kunne have frygte ville blive en mangelvare. Det Seje Træk er fortsat fyldt med pinligheder og Greg ender da også med både en overnatning sammen med en skægabe og en orange krop efter at have gået i boblebad med en pose ostepops.

Diary Of A Wimpy Kid-filmene hører til blandt de absolut bedste børne/ungdomsfilm denne signatur har set. De er ikke sådan coming of age-udviklingshistorier, men nærmere øjeblikssammenhænge omsat til spillefilm. Humoren er helt i top og tempoet er konstant uden at blive hysterisk. Det er faktisk en fornøjelse at se disse film, også i min alder, som ligger langt væk fra kernepublikummet. Hvis du endnu ikke kender til Wimpy Kid-filmene, så tøv ikke med at give dig i kast med dem. Dog skal der komme en advarsel. Har du først sat film 1 på, så risikerer du at ende i en maraton. Figurer, rammer, narrativ, humor og en kærlighed til bogserien er til at tage og føle på, og du kommer til at knuselske hvert et sekund. Ikke mindst fordi du sidder i sikker afstand bag skærmen og heldigvis ikke er en del af de pudsigheder som Greg og co. udsættes for. Jeg er stor fan og tildeler denne boks 5 stjerner.
Bonusmaterialet består af alt fra slettede scener, fraklip og trailer. Du kan dog også høre Greg fortælle om sjove lege til bagsædet, hvis du skulle være så uheldig at udstå et roadtrip a la dette. Der findes også en sektion, hvor du kan lære at tegne Greg og familien i fri hånd. Det er Jeff Kinney selv, der står for den trinvise instruktion. Du kan også komme med på besøg hos Kinney, der fortæller om tilblivelsen af bogserien tilbage i 2007. Hvad har han haft af inspiration og hvad har han gjort sig af tanker. Det kan du lære mere om her. Du kan også kigge nærmere på udvalgte sceners udfordringer, og hvordan de blev løst, for at kunne virke på film.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount

Titel: Diary Of A Wimpy Kid 1, 2, 3 & 4
Original Titel: Diary Of A Wimpy Kid 1, 2, 3 & 4
Premieredato: 1. februar 2018
Instruktør: Thor Freudenthal, David Bowers
Skuespillere: Zachary Gordon, Jason Drucker, Steve Zahn, Rachael Harris, Alicia Silverstone, Robert Capron, Tom Everett Scott, Devon Bostick, Charlie Wright, Owen Asztalos
Spilletid: 377 min.
Selskab: Twentieth Century Fox, 2010-2017
Genre: Familie , Humor




















banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...