Skriv en kommentar
Sarah Jessica Parker og Hugh Grant som makkerpar virker på papiret ikke som en dårlig sammensætning. Faktisk kunne det sagtens være et makkerpar der trak en halv-sløj komedie op fra rendestenen og gjorde den ganske vellykket. Men ak nej, så heldige er vi ikke.
Filmen handler om ægteparret, Paul (Hugh Grant) og Meryl (Sarah Jessica Parker). De bor i New York og har begge to velbetalte job. Men det er ikke så lykkeligt under facaden og Paul og Meryl er på 3. måned separeret. En aften forsøger de at få løst deres problemer over en middag, men de bliver vidne til et mord. De bliver kronvidner i sagen, men morderen har færten af dem. Efter et mordforsøg på Meryl ser politiet ingen anden udvej end at sende dem langt væk for at beskytte dem. Langt væk er i dette tilfælde en lille bitte flække, hvor køer og heste er en del af hverdagen. Det ligger langt fra ægteparrets hverdag og gør dem bestemt ikke tilfredse.
Man kan undrer sig over både handling og replikker i denne film. Hvornår sker der noget, hvornår bliver den sjov? Det sker ikke og jo længere man kommer ind i filmen jo mere rynker man på næsen og krummer tæer og det pinagtigt tynde manuskript.
Hugh Grant kommer med irriterende kommentarer hele filmen igennem, og bliver en parodi af sig selv. Han er anstrengende at kigge på i 103 minutter. Måske det vil gavne hans karriere hvis han for en gang skyld spillede en anden rolle end vi er vant til at se ham i. Bevares, det har da været meget sjovt at overvære engang i 90'erne. Men det lang tid siden og det ser ud som om han har kedet sig under alle indspilningerne af filmen her.
Der er mange ligheder med Sarah Jessica Parkers figur i Sex and the City (som hun desværre nok ikke rigtig nogensinde vil kunne slippe) og hendes figur i ”Did you hear about the Morgans”. New-Yorker- kvinden der er noget så uafhængig, men som så inderligt bare gerne vil elskes og have en kernefamilie. Det er et dumt træk fra manuskriptforfatternes side, for det bliver for patetisk at overvære.
Slutningen er den mest forfærdelige og pinagtige slutning jeg længe har været vidne til. Der er dermed sagt ikke meget at komme efter, så spar pengene på biografbilletten denne gang.
