Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Katey Miller flytter i 1958 til Cubas hovedstad Havanna, sammen med sine forældre og lillesøster. Det er nu ikke lysten, der driver værket, for hun ville meget hellere være blevet hjemme, og fuldføre skolen der – faderens job gør imidlertid, at de er nødt til at flytte dertil.
Oprøret mod diktatoren Batista er begyndt at ulme kraftigt blandt befolkningen, der er skrækslagne for Batistas håndlangere. Det opfattes dog ikke rigtigt blandt de derboende ikke-cubanere, men de kommer jo også på de fine klubber, hvor den indfødte befolkning næsten kun optræder som tjenere.
En dag, da Katey farer lidt vild i Havannas gader, ser hun pludselig en ung, indfødt fyr, som hun også lagde mærke til, da en af overklassetøserne svinede ham til – han er tjener på det luksushotel, hvor de velhavende bor. Først ser hun ikke, at det er ham, hun stopper fordi nogle inciterende rytmer og fantastiske dansetrin går rent ind i kroppen på hende, midt på gaden. Han ser hende og følger hende hjem, det er jo ikke helt ufarligt for hende, at rende rundt i gaderne alene.
Kateys forældre forventer naturligvis, at Katey vil finde sammen med andre unge fra overklassen, det prøver hun da også først, men det går galt og hun bliver forulempet af en af overklassefyrene – ham, hendes forældre håber på, hun vil falde for. Javier kommer hende til undsætning og følger hende hjem. På grund af hende mister han sit job, som han har kæmpet hårdt for at få – faktisk er det Kateys lillesøster og hendes veninde, der sladrer. Personalet må nemlig ikke fraternisere med hotellets gæster.
Der sker jo det, der nødvendigvis skal ske og de to unge forelsker sig totalt i hinanden. Katey overbeviser Javier om, at de skal deltage i en dansekonkurrence, hvor der er 5000 dollars på spil. De mødes i hemmelighed og øver de sensuelle dansetrin. Men revolutionen lurer lige om hjørnet, og det er ved at blive farligt for amerikanerne at blive på Cuba, for Castros kommunistiske idéer er ved at vinde indpas i cubanernes hverdag.
Nu vil jeg jo ikke afsløre for meget af handlingen, men hvis du, som undertegnede, elskede Dirty Dancing, så er du pinedød nødt til at se denne film også. Der er godt nok ingen ”I just carried a Watermelon” eller ”Nobody puts Baby in a Corner”-replikker, men du vil elske den alligevel.
Personligt synes jeg bedre om disse rytmer og den sensuelle dans, der virkelig kan kaldes ”Dirty Dancing”, jeg synes ikke bedre om denne film, men det er også svært at sammenligne, når den først film er blandt ens yndlingsfilm, og man har set den mindst 15 gange – men jeg tror, at jeg om 14 gange, vil elske denne film lige så højt! Det er lidt som Dirty Dancing tilsat en anelse Strictly Ballroom – ikke så dårligt vel? ;o)
Der er dog ikke helt så god en personskildring som i etteren, hvor man følger lidt med i bl.a. Pennys abort og Babys fars redning af hende, denne film handler om disse to unge mennesker.
Kateys forældre accepterer også bedre datterens forelskelse i Javier og hendes fascination af dansen end Babys forældre, og det er selvom denne film jo foregår adskillige år før, men Kateys forældre har også selv været dansere – måske derfor..? Det er nu også ligegyldigt – bare se den – den er et must!
Javier spilles af den herhjemme forholdsvis ukendte, mexicansk-fødte Diego Luna. Han har dog medvirket i en del film bl.a.havde han en større rolle i ”Frida”, om Frida Kahlos liv med Salma Hayek i hovedrollen, ham tror jeg, at vi kommer til at se mere til i fremtiden.
Han danser fantastisk – jeg har læst, at han havde 6 uger til at lære at danse inden denne film, og man må da sige, at de 6 uger har givet udbytte.
Katey spilles af Romola Garai jeg kender ikke de få film hun hidtil har medvirket i, men hun spiller ret godt, så hende tror jeg bestemt også, at vi kommer til at se en del til fremover.
Moderen, Jeannie Miller, spilles af Sela Ward, som er ret kendt, og herhjemme nok mest for sine roller i de to skønne tv-serier ”Once and Again” og ”Sisters, hvor hun spillede hhv. Elizabeth og Theodora ”Teddy” – hun er en glimrende skuespiller, der dog ikke helt kommer til sin ret i denne film, nok mest fordi man ikke ser så meget til hende, men det man ser, gør hun vældig godt.
Faderen, Bert Miller spilles fint af John Slattery der herhjemme nok mest er kendt for Mona Lisa Smile, hvor han spiller over for bl.a. Julia Roberts, Kirsten Dunst, Julia Stiles og Marcia Gay Harden (som også medvirker i bl.a. Welcome to Mooseport og Mystic River - hende er jeg jo lidt vild med som skuespiller). Slattery spiller ganske udmærket som Bert.
Sidst men ikke mindst, og nok mest kendt for de yngre læsere, er soul/hiphop-sangerinden Mya (bl.a. kendt fra Lady Marmalade-sangen med Christina Aguilera, Pink, Lil Kim og Missy Elliott) – hun synger i filmen, og man må sige, at denne genre passer fantastisk til hendes stemme.
Patrick Swayze himself dukker op i et par scener, jeg er ikke helt med på, hvad han egentlig laver der, andet end at hjælpe Katey med nogle dansetrin, og man ved ikke, om der mon er tale om selv samme ”Johnny Castle” eller noget som helst – nå ja, fint nok så, og han har da stadig rytmesansen i behold.
Gennem hele filmen kører der masser af lækker musik, jeg har flere gange sat nogle af mine cubanske cd’er på, siden jeg så filmen – jeg elsker bare de rytmer, de går lige i hofterne på en!
Denne film får 5 stjerner, og det er ganske flot for en ”2’er”, den scorer ikke 6 stjerner, for så skulle der have været lidt mere ”kød” på personskildringerne – men mon ikke også der lægges lidt op til en fortsættelse..?
Ekstramateriale
- Bag kulisserne
- 10 Fraklippede scener
- Trailer
- Baila build the dance - flot
- Multi angle dance sequences – flot lavet, godt filmet, se dansen i flere vinkler.
Det gode ekstramateriale får også 5 stjerner, og det giver jo en samlet score på hele 5 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.
