Herlighederne indledes med ”Boggie Wonderland” sunget af Martin fra X-factor. Gad vide hvornår han får sit eget efternavn tilbage?, men det er Hedegaard, som denne udgivelse også applaudere. Han viser igen sit enorme talent, med en snert Fine Young Canibals, og ellers en fin og svedig indføling i dette klassiske soul disco. Selve orkestreringen er idéfattig og lige ud af landevejen.
Soundfactory og Mavelicious danser op til groove på nummeret ”Disco Inferno”. Det mangler kraft og saft for at nå originalens nerve.
Ida Corr er det nye navn på dancescenen. Hun gør det overbevisende godt på ”Upside Down”.
Baccara´s gamle sødmeladet discoperle, ”Yes Sir, I Can Boggie”, fremføres af Sophie. Baccara havde ikke den største stemme, men en særegen charme, Sophie´s vokal er lidt for flad og uspændende, men ellers går nummeret fint i tråd med originalen.
Hjælp hinsidans, om Magnus Carlsson er trådt i læderdresset, eller i indianerfjerene, så har han lead vokalen på ”YMCA”. Den stikker lidt ved siden af originalen.
Et af pladens bedre fremførelser ”Blame It On The Boogie”, bliver overraskende fremført af Peter Frödin og Trine Dyrholm, der dog ikke er så stærke i selve duetten, men gode hver for sig.
Velvet synger front på ”Love To Love You Baby”, og dette er bedste rille på pladen. Sexet og funky.
En spansk lignende guitar indleder ”I Will Survive”. Trine Dyrholm er endnu engang hentet ind. Discoen er blevet amputeret alvorligt, og nummeret er blevet forvandlet til en gemen lighterserenade. Det holder slet ikke, i hvert fald ikke her.
Heldigvis er vi igen på dansesporet med ”Le Freak”, superb fremførelse af Lizzie.
Peter Fröndin har også fået tildelt et solo nummer. ”Play That Funky Music”, men den lidt alternative version gør sig ikke godt til. Martin Hedegaard kunne sagtens have fået tildelt dette nummer. Peter Fröndin skuffer lidt her.
Andreas Van Lunteren (who´s he?) synger på ”Feelings”, en rigtig hjerteknuser, og en fin afslutning, på en pose blandet bolsjer. Der er lidt for meget leflen efter den originale version, uden at tøre lave de store eksperimenter. Men generelt et højt bundniveau, også takket være det gode udvalg af datidens discorytmer.
Tracklisten:
1-Boogie Wonderland
2-Disco Inferno
3-Upside Down
4-Yes Sir, I Can Boogie
5-YMCA
6-Blame It On The Boogie
7-Love To Love You, Baby
8-I Will Survive
9-Le Freak
10-Play That Funky Music
11-Feelings
CD´en er venligst stillet til rådighed af:
EMI Music Denmark.