Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Filmen er baseret på Veronica Roths meget populære trilogiserie for det unge teenagepublikum, ”Divergent”-bøgerne. Rent genremæssigt befinder vi os i science fiction afdelingen, men bøgerne kan tilpasses, så de falder i samme kategori som f.eks. ”Hunger Games”, ”Twilight” eller ”Mortal Instruments”. Vi befinder os i Chicago i en uspecificeret fremtid. En ødelæggende krig har fjernet samfundet, som vi kender det, og det er nu delt op i fem forskellige grupper. Fem faktioner, som hver har deres dyder og er skarpt opdelte. Hver faktion tjener et formål for at få det nye samfund til at køre, så man undgår fortidens stridigheder.
Når borgerne bliver seksten år gamle, skal de tage en prøve, som vil vise, hvilken faktion de tilhører. Men det er op til individet selv at beslutte, hvem man helst vil være hos. Når man har taget valget, er det faktionen, der bliver ens familie. ”Faktion før familiebåndet,” som man siger.
Twistet kommer, da Beatrice Prior (Shailene Woodley) tager sin prøve og den afslører, at hun er en såkaldt ”divergent”. Altså en person, som ikke tilhører en bestemt faktion, men alle faktionerne og som derfor er en fare for dette samfund. At være ”divergent” er en dødsdom, så hun genopfinder sig selv som Tris og beslutter at blive et medlem af politifaktionen, som skal opretholde lov og orden. Men før hun kan blive en soldat i denne faktion, skal hun bevise, at hun har, hvad der skal til, og må kæmpe mod hårde instruktører som Four (Theo James) og Eric (Jai Courtney) og andre nye medlemmer, som er bange for hende, samtidig med at hun skal holde sin rolle som ”divergent” hemmelig.
Filmen er instrueret af Neil Burger (”Limitless” og ”The Illusionist”), som præsenterer en interessant science fiction verden og dens baggrund gennem en interessant hovedperson. Burger anretter en atmosfære, som har et nogenlunde godt flow med et par fængslende locations, men skaber aldrig en komplet filmisk oplevelse. Hvad der virker, er Burgers forståelse for de psykologiske aspekter, især i sekvenserne hvor hovedpersonen bliver afprøvet i diverse tests.
Generelt føles det bare ikke, som om filmen er helt færdig. Det føles dog tydeligst i scener, hvor computereffekter bliver en del af miljøet. ”Divergent” lider af samme dårlige effekter som ”Twilight” gjorde og de ser i særdeleshed falske ud, når vi kommer uden for bymurene.
Værst er dog, at filmens samfund er ikke guf for øjnene. Hverken infrastrukturen eller bygningerne skriger ikke tilnærmelsesvis, at dette er science fiction eller en postapokalyptisk verden. Det meste af det, vi ser, ligner noget fra en tom, nybygget by eller fra en sci-fi tv-film med sparsomme midler.
Desværre lider ”Divergent” også af de sædvanlige elementer, som trækker ned i film, der er baseret på denne slags bøger: en jævn historie og banal romantik. Det er ikke til at vide, om de problemer stammer fra manuskriptet eller kilden (da jeg ikke har læst bøgerne). Men de gode dele af filmen hænger dog fast ved det, som jeg regner med er bogens præmis, Tris som hovedperson og de overordnede temaer om identitet og det at vende konformitet ryggen til fordel for individualitet. Gudskelov er det de aspekter, som udgør filmens to første dele, mens Tris finder sin nye faktion og gennemgår træning hos faktionen.
Når historien så endelig kører galt, er det, når den romantiske andenrangs-historie tager plads i forgrunden og suger al marven ud af det, der har været det mest seværdige indtil videre. Det har såmænd ikke noget med skuespillerne (Woodley og Theo James) at gøre. De har skam kemi og gør det, de skal gøre, men det ødelægger Tris’ rejse til at opnå selvstændighed og selvindsigt.
Shailene Woodley som Tris er et godt valg og hun ved med sikkerhed, hvordan hun skal takle sin rolle. Dialogen til sidst er lige lovlig for meget og hun gør, hvad hun kan, for at få den til at lyde så troværdig som mulig. Men hun imponerer i en svær rolle i en historie, der godt kan binde hende lidt på hænder og fødder. Birollerne er for det meste besat af kendte navne/ansigter. Jai Courtney som Eric har en af de mest seværdige, fornøjelige roller i filmen, mens Kate Winslet (som leder af en faktion) og Ashley Judd (som Tris’ mor) tilføjer lidt krydderi og spænding til et par intetsigende karakterer. Ellers er resten af de kendte ansigter spild af talent (de inkluderer navne som Maggie Q, Ray Stevenson, Tony Goldwyn, Miles Teller, Mekhi Phifer og Zöe Kravitz). Tris’ bror bliver spillet af Ansel Elgort, som var Shailene Woodleys store kærlighed i ”The Fault In Our Stars”. Det er da lidt komisk.
I sidste ende er ”Divergent” en meget middelmådig oplevelse. Den er ikke helt forfærdelig, men så sandelig heller ikke spændende nok til at tryllebinde sit publikum. Den er der bare. Og vi må se – når de andre film i serien bliver udgivet – om det hele har været besværet værd.
Ekstramateriale:
Audiokommentar med Neil Burger. Audiokommentar med Douglas Wick og Lucy Fisher.
Fraklippet scener. Marketing gallery (plakater, billeder, trailers). ”Beating heart” musikvideo.
4 featurettes: Meet Four. The Look of ”Divergent”. Choice. Behind the Scenes of “Divergent”.
45 minutters eksklusiv ekstramateriale: Beyond the Initiation (interviews med skuespillerne). Faction Fashions (et blik på kostumerne). Setting the Score (et blik på musikken i filmen).
Ekstramaterialet får 5 stjerner, fordi denne 2-disc special edition bugner med materiale, som ikke kun er det sædvanlige pr-materiale og bag kameraet-optagelser, man normalt får. De fraklippede scener er nok det, som vil have mest interesse for fans af bøgerne. Ellers har instruktør Neil Burger masser af god viden om optagelserne og hvad de fjernede fra det endelige produkt. Fans vil især blive glade for det 45 minutters lange eksklusive ekstramateriale, som sætter mere fokus på filmens produktionsside. For andre er det også interessant, men det er endnu mere skønt, at der ikke bliver sparet på ekstramaterialet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
