Skriv en kommentar
Qing Lee, en forhenværende succesfuld skuespillerinde, er ved at føle alderen snige sig op på hende, og hun føler sig bestemt hverken mere ung eller tiltrækkende, da hun finder ud af, at hendes mand er hende utro. En kvindelig kok ved navn Mei rygtes at have opskriften til evig ungdom, og Qing har råd til det hele, og har intet problem med at gøre et forsøg. Mei laver ”dumplings”, små melboller med kødfyld, men det er den hemmelige ingrediens der gør den store forskel – menneskefostre.
Historien lyder måske bekendt for den erfarne biografgænger og/eller ekspert i asiatiske film, det er nemlig ikke meget mere end et år siden filmen Three Extremes kørte i de danske biografer, og i denne fandt man tre kortfilm, hvoraf den ene var en klippet udgave af Dumplings. Som kortfilm var Dumplings noget uforløst, og mange detaljer samt problemstillinger blev efterladt uudforsket. Som spillefilm er Dumplings en noget mere fuldendt oplevelse, der dog stadig efterlader mange problemstillinger åbne, men filmens holdning skinner klart igennem. Filmen har nemlig rigtig meget den gerne vil ud med, og tabuer som misbrug, incest, et-barns politikken i Kina og naturligvis forfængelighed danner ramme om en ulækker men svært medrivende film.
Instruktøren Fruit Chan er en mand uden særlig mange film på bagen, især med hans nationalitet taget i betragtning. Den kinesiske instruktør holder sig mest til mere eksperimenterende film i Hong Kong, og Dumplings er ingen undtagelse. Selv med det bizarre plot, er det intet i forhold til hans instruktion. Chan gør hvad han kan for, at gøre alt det man ikke må indenfor film. Hans kameravinkler og billeder er skåret direkte forkert i forhold til films normale regelsæt. Chan placerer ofte sine karakterer helt ude i siden af billedet, og efterlader et stort tomrum ubenyttet. Selvfølgelig har manden sine pointer med dette, og det er en befriende kunstnerisk frihed at observere.
Skuespillet i Dumplings er gennemgående fantastisk. Alle skuespillere leverer tilfredsstillende præstationer, og selvom persongalleriet stort set holder sig til 6 mennesker, føles det rigt og det går ubemærket hen. Bai Ling som Mei er en velkendt skuespillerinde, også i vestlige film hvor hun har været med i f.eks. Star Wars Episode III, The Crow og Wild Wild West. I Dumplings spiller hun den skæve og skøre eksistens Mei, en person man nødvendigvis aldrig regner ud, og dette får Ling æren for. Hendes skuespil er intet mindre end sublimt. Miriam Yeung Chin Wah er ligeså fantastisk som Qing Lee. Hendes rolle er balanceret mellem det sympatiske og direkte irriterende, men Wah gør dette naturligt og realistisk. Qing Lee er en svær rolle at kontrollere, men Wah har styr på håndværket.
Dumplings er et filmteknisk vidunder, og er fantastisk banebrydende hvad angår kameravinkler og lydniveauer. Denne frihed gør filmen konstant seværdig og interessant, selvom hastigheden i filmen ofte er langsommere end nødvendigt. Det er dog dejligt at få styr på de løse ender, som Three Extremes bød os på i sin tid. De åbne problemstillinger i filmen kan snildt starte en debat efter rulleteksterne, og dette er uden tvivl filmens motiv og stærkeste punkt. Visse dele står stadig lige uforløst nok tilbage, og slutscenen er mere antiklimatisk end den egentligt behøver. Stadig er Dumplings en god film, som alle med en interesse for film bør se.
Der er absolut intet ekstramateriale i denne udgivelse. Det ville ellers være dejligt med et kommentarspor fra instruktøren, da han uden tvivl har en masse at sige om denne film.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.
