Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Vejen Hjem
Vejen Hjem billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Eksperimenter i nazilejren

15. juni 2008 af Kristian Jensen

1 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Eksperimenter i nazilejren billede

Muligvis verdens dårligste film…

Danmarks absolut bedste distributør af film inden for de mere obskure filmgenrer, Another World Entertainment, har denne gang været nederst i bunken af exploitation film, og hevet en grum lille film frem fra mørket, og med grum mener jeg ikke uhyggelig og ulækker, men derimod tåbelig og ufrivillig morsom. ”Eksperimenter i nazilejren” hedder denne lille ”filmperle” fra Italien, og som titlen antyder, så handler den smagfulde historie om ondskabsfulde nazisters overgreb på uskyldige fanger.
En gruppe kvinder ankommet til en hemmelig kz-lejr, hvor de får til opgave at tilfredsstille soldaternes seksuelle behov. Samtidig bliver kvinderne brugt som forsøgsdyr i den sadistiske lejrkommandants perverterede eksperimenter. Lejerkommandantens formål med eksperimenterne er ikke kun at bruge kvinderne som rugemødre for en ny generation af nazister, men samtidig også at finde en passende soldat, der kan indgå i endnu et eksperiment. Sagen er den, at den ondskabsfulde kommandant mistede sine testikler til en sulten kvinde på østfronten [ja hun spiser dem faktisk], og derfor er han nu på jagt efter en passende donor, der kan levere et par nye kugler til kommandanten. Ja det lyder tåbeligt, og det er det helt og aldeles også!
”Eksperimenter i nazilejren” tilhører en niche inden for exploitation genren, der meget passende bliver kaldt for nazisploitation. Denne filmniche blev sparket i gang af amerikaneren Lee Frost i 1969, da han lavede filmen ”Love Camp 7”, som senere kom til at danne grundlag for resten af den slags film. De bedst kendte eksempler på nazisploitation film må nok være filmene om ”Ilsa – hunulven fra SS” og til dels Pier Paolo Pasolinis ”Salò” fra 1975.
Fælles for stort set alle nazisploitation film er, at de svælger i blod, sadisme, masochisme og soft-core sex, og jeg vil i den forbindelse komme med den påstand, at hvis man har set én nazisploitation film, har man set dem alle. Grundhistorien er altid den samme. En gruppe kvinder mishandles og voldtages af ondskabsfulde nazister, gerne udpenslet i groteske nærbilleder af kvindernes lidelser. Dernæst følger en række soft-core sexscener, typisk lidt lesbisk elskov eller begramsning af bryster og deslige. Det hele rundes af med, at kvinderne gør oprør og dræber deres bødler på en ligeledes udpenslet og voldelig facon. Det handler i bund og grund om at chokere publikum, hvilket jo nærmest er synonym med exploitation film.
Men selvom om mange af nazisploitation filmene er modbydelige, gælder dette bestemt ikke ”Eksperimenter i nazilejren”, der på trods af, at den indeholder alt det ovenstående, alligevel er en tåbelig og fjollet film. Historien er rodet og skuespillet tangerer til det latterlige. Samtidig er der så mange mærkværdige plothuller, at jeg tvivler på at manuskriptet har været tykkere end et reklameblad fra netto. Eksempelvis bliver den slibrige kommandant på forunderlig vis rask nok til at forplante sig, på trods af at han for få timer siden fik transplanteret to nye testikler til hans forulempede kønsdele. Det er seriøse plotfejl som det førnævnte eksempel, der sammen med de hysterisk overspillende skuespillere, som gør det ualmindeligt svært at lade være med at slå sig på låret af bare latter.
Spørgsmålet er nu om man skal give ”Eksperimenter i nazilejren” topkarakter og hylde filmen som den omgang lattervækkende makværk det nu engang er, mens man forundres over hvad man egentlig kunne slippe af sted med som film-skaber dengang i 70’erne. På den anden side kan man også se filmen som noget af det værste exploitation slam, der nogensinde har ramt det danske marked. Jeg vælger det sidste. Jeg bliver dog lige her på falderebet nødt til at fremhæve filmens cover, der er noget af det sejeste cover-art jeg længe har set. Coveret alene er næste grund nok til at man burde købe denne film.

Lyd, Billede og Ekstramateriale
Som altid er kvaliteten i topklasse når det drejer sig om et produkt fra Another World Entertainment. Billedet er i anamorfisk widescreen 1.85:1 og vanvittig flot overført til dvd. Lyden er den engelske dubbing, og det fungerer også godt. Bonusmaterialet består af en trailer til filmen, en Sergio Garrone filmografi samt et trailershow med andre titler fra AWE.

Samlet bliver det til 3 on-z stjerner.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Another World Entertainment.

Titel: Eksperimenter i nazilejren
Original Titel: Lager SSadis Kastrat kommandantur/SS Experiment Love Camp
Premieredato: 10. juni 2008
Instruktør: Sergio Garrone
Skuespillere: Paola Corazzi, Mircha Carven, Giorgio Cerioni, Serafino Profumo
Spilletid: 91 min.
Selskab: Società Europea Internazionali Cinematografica 1976/Another World Entertainment 2008
Genre: Gyser


banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...