Vi kender alle historien om Askepot; først dør hendes moder, så bliver faren gift med en ny kvinde, hvorefter han dør. Så Askepot bor alene med sin stedmor og to stedsøstre. Eventyret om Askepot, har alt det den skal have; den gode fe, den smukke prins, de magiske glassko, den onde stedmor og de onde stedsøstre, som behandler Askepot elendigt.
Lily James(Downton Abbey, 2012-2014), spiller den unge Askepot, og hun tilføjer en masse elegance til karakteren og filmen. Askepot er smuk udenpå og indeni, hun lever efter sine mors sidste ord; hav mod og vær venlig. Filmens bedste skuespils præstation leveres af Cate Blanchett(Blue Jasmine, 2013), som den onde stedmor. Uden på er hun en smuk femme fatal, der svømmer i flotte kostumer. Men indeni er hun ond, lusket og iskold, og Blanchett er filmens scoop.
Instruktøren Kenneth Branagh (Jack Ryan 2014, Thor 2011), har skabt en overraskende livlig og underholdende udgave af den velkendte historie, men Branagh formår at give fortællingen mere dybde og mere personlighed. Det visuelle er en teknisk triumf og noget af det bedste ved filmen og den lykkedes med den udfordrende opgave om at gøre en live- action film mere kunstnerisk. Eventyret om Askepot, må siges at være den bedste Disney live-action film, indtil videre.
På det tekniske plan, er billedet er visuelt vidunder. Designproduktionen af Dante Ferretti er en fantastisk blanding af den virkelige verden og den magiske verden. Filmen er et eventyrland af levende farver og stemningsfulde kulisser, pakket ind i en 2D variation. Den store dansescene, til ballet, mellem prinsen og Askepot er flot skåret og helt igennem klassisk. Filmen er et yderst visuelt flot stykke håndværk, der vil kunne underholde store som små.