Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Far til Fire & Vikingerne

15. marts 2021 af David Lund

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Far til Fire & Vikingerne billede

En af de bedste Far til Fire film i nyere tid. Ikke at det siger så meget.

På trods af at være en af Danmarks allermest elskede frachises, så er det vel reelt set de færeste, der følger med i “Far til Fire” med store forventninger. Vi er nu et par film inde i den 5. generation af skuespillere i rollerne som Lille Per, Søs, Ole, Mie og selvfølgelig Far - ja, han hedder bare Far, hvis I skulle være i tvivl. 20 film af svingende kvalitet hvor de fleste sværger til de ældste af slagsen hovedsageligt grundet nostalgi. Nu skal jeg ikke lyde alt for negativ, for selv blandt de nye Far til Fire film er der højdepunkter. Efterhånden er niveauet bare så lavt, at det er blevet en sjældenhed.

I denne film har Far (Martin Brygmann) fået nok af mobiltelefoner, computere og anden nymoderne teknologi, så han booker et ophold, hvor de skal leve som vikinger i nogle dage. Og naturligvis kommer Onkel Anders (Thomas Bo Larsen) med på slæb. Far er dog ikke god til at læse op på ting, og ej heller at planlægge, så han får mere for pengene, end han havde regnet med. Børnene forsøger at snyde og flygte, og snart står de med en samlet plan for at komme igennem opholdet uden at skulle blive sindssyge.

Pointen fejler ingenting for de fleste af os, vil egentlig gerne lægge skærmen fra os mere end vi gør - den er blevet en dominerende del af vores dagligdag. Sammenlagt med en virkelig skæv og spøjs humor, er “Far til Fire & Vikingerne” da også det bedste bud på en nogenlunde underholdende og velfungerende Far til Fire film i mange år. Lille Per (Elton Rokaheim Møller) træder mere i baggrunden end nogensinde før, og overlader meget af spilletiden til sine søskende og især Far. Det er ikke helt dumt, for Møller er ikke den bedste inkarnation af Lille Per, selvom han da har sin charme.

Især samspillet mellem Brygmann og de to ledere af vikingeopholdet (spillet af Signe Lindkvist og Anders Lund Madsen) vækker latter hos både store og små. Det er ligeså karikeret som altid, og det hele er så langt ude, at man til tider føler det som, at man er havnet i en alternativ virkelighed. Lindkvist og Madsen virker ærlig talt til at være på LSD hele filmen igennem, og Brygmann er mere naiv, dum og intetanende end nogensinde før, og det skaber en ret unik dynamik. Thomas Bo Larsen er den eneste, der virkelig prøver at spille sin rolle til punkt og prikke, og det skaber en sær kontrast. Mest af alt virker alle til, at de virkelig hygger sig, og det er svært ikke at komme i godt humør af.

Plottet er dog i sidste ende for tyndt. Der sker ikke meget hverken udvikling eller spænding undervejs, og den der bliver tilsat, virker anstrengt og ligegyldig. Så selvom jeg har kastet en masse positive ord efter denne film, skal den stadig ses med den vished, at “Far til Fire & Vikingerne” ikke er en decideret vellykket film - den kunne bare være langt værre. Martin Miehe-Renard er langt bedre til at instruere i Tv-serieform, og jeg håber stadig han vender tilbage dertil igen i fremtiden, for hans spillefilm er ikke det stærkeste fra hans hånd.

Ekstramaterialet består af et par korte featurettes, der er ganske charmerende og underholdende.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Far til Fire & Vikingerne
Original Titel: Far til Fire & Vikingerne
Premieredato: 12. februar 2021
Instruktør: Martin Miehe-Renard
Skuespillere: Martin Brygmann, Thomas Bo Larsen, Elton Rokahaim Møller
Spilletid: 85 min.
Selskab: ASA Film Production, 2020
Genre: Familie , Humor



banner
Overskrift Højre Block
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...
Fargo season 5 (...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...