Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Som sædvanlig er der tale om ”en virkelig begivenhed” fra området kaldet Fargo, som Coen-brødrene udødeliggjorde i 1996. Dengang med Jerry Lundegaard, bilsælgeren, med de financielle problemer, der fik ham til at bestille en kidnapning på sin egen kone, der endte med at gå gruelig galt. Siden Oscar-succes’en med den humoristiske og dog brutale tone, er der spundet 3 sæsoner af den tilsvarende scene, som har fået stjerneskuespillere som Billy Bob Thornton, Martin Freeman, Colin Hanks, Kirsten Dunst, Patrick Wilson og Ted Danson til at flokkes om det sneklædte og absurde miljø. Nu er det i særdeleshed Ewan McGregor (Star Wars, Moulin Rouge), der tager spotlightet. Ikke mindst på grund af hans dobbeltrolle som brødrene Stussy, der ryger i konflikt over noget så tåbeligt som et frimærke, men dog et særdeles værdifuldt et af slagsen.
Emmit er den rige og succesfulde bror, mens Ray er den lettere overvægtige og kiksede bror. Arven er ikke blevet fordelt ligeligt, hvis du spørger Ray, der er økonomisk trængt. Han henvender sig derfor til sin storebror angående et lån, som Emmit afviser. Det får Ray til at udtænke en plan, om at skaffe sig likvider på Emmits grund. Det involverer dog en lettere afdanket kriminel, som ikke har for mange brikker at flytte med, og snart er mord en del af dagsordenen. Det leder politiet på sporet af brødrene, men også en firmaspekulant ved navn Varga (David Thewlis – Harry Potter), som sætter tænderne i Emmits virksomhed.
Alt er som det plejer. I Fargo møder vi et helt særligt persongalleri, som hver især har sin helt egen agenda i forhold til at blive succesfulde. Det kan være løgn og bedrag, men også ren og skær blackmailing. Jo flere der blander sig i løjerne, jo mere kikset og problematisk bliver det. I 10 afsnit bliver der vendt op og ned på personernes tilværelse, og det er svært at forudsige hvem der ender med at komme ud af det med skindet på næsen. På politisiden blander en nytilkommen chef sig, hvilket også gælder for Emmits rådgiver. Duoen spilles af Boardwalk Empire-makkerparret Michal Stuhlbarg og Shea Whigham.
For hvert trin (læs: afsnit), så sker der ting og sager, og mystikken bliver mere og mere prekær. Dermed ved vi også at vi befinder os i Fargo. Det er en helt særlig fæstning, for i snelandskabet gælder alle regler, hvor overlevelse er den mest centrale. Ikke mindst økonomisk og magtfuld, men også bare via pulsslag. Ånden fra Coen-brødrene er i den grad tilstede, og parret fungerer fortsat som producere på serien. Personligt er dette så galimatias at man kun kan ønske sig en tilbagevenden i form af en sæson 4. Det er mørkt, morbidt, anderledes, blodigt og stadigvæk grinagtigt. En helt særlig nerve er sat i dette fortidsmorads, hvor intet er som det ser ud. Selvom ordensmagten til stadighed er heltene, så fatter man en sympati for de fleste af de medvirkende, også selvom de sjældent har rent mel i posen.
Er sæson 3 – eller year 3 – så på højde med sine forgængere? Ikke helt, for ganske vist så viser det sig jo at en simpel plan gr galt, og så griber det om sig, men helt som sine forgængere er sæsonen ikke. Man kan savne er større lethed i skildringen af personerne, og en mere tydelig vinkel på hvorfor Varga blander sig i sagerne. Dermed ikke sagt at Year 3 ikke udmærker sig, men det er mig ikke muligt at eksemplificere uden at afsløre plots, så det vil jeg undlade. Fargo er stadig en makaber og dyster satire over skæve mennesker, og deres ønsker for livet, men en uigennemtænkt vej dertil. Det gør det stadig til en af de absolut sjoveste og skøreste serier denne signatur har set.
Bonusmaterialet består af 4 featuretter. En pr. disk.
