Fransk komedie om en fars kamp for fred i familien.
Det er sjældent film fra Frankrig gør sig bemærket på de danske dvd-hylder eller på de danske biografers lærreder. I nyere tid har danskerne taget finurlige Amélie og den modbydelige Irrevisible til sig.
Father and Sons, eller på originalsprog ”Pére et fils”, er ikke som overnævnte. Derimod er det en komedie med en familie-fejde som udgangspunkt i handlingen.
Faderen (Phillippe Noiret) er godt træt af, at hans to ud af tre sønner ikke kan enes. Det virker umuligt at få dem i tale og han beslutter sig derfor, efter et lille slagtilfælde, at lade som om tingene ser mere sort ud end de i virkeligheden gør.
Lægen siger han er frisk, men faderen skjuler sandheden for sine sønner så han kan få sønnerne i tale som hans sidste ønske. Han planlægger derfor en spontan ferie til Canada.
Rejsen til Canada er for alle rollerne en slags dannelses-tur og dette skal jo markeres. Selvom det lykkedes fint bliver det lidt for udpenslet og tydeligt nogle steder. Enkelte passager i filmen bliver scenerne sentimentale på en måde der let kan tangerer til krummende tæer.
Humoren er herlig sarkastisk og varm og er en vigtig rød tråd i filmens start.
Handlingen er en smule tynd og opsætningen er klassisk og let forudsigelig. Derfor kan det efter en times tid virke svært at holde koncentrationen. Humoren går nemlig lidt på standby og så mister filmen lidt af sin charme og evne til at holde seeren fast.
Skuespille-præstationerne er perfekte til filmen og rammer godt den stemning filmen skal skabe.
Filmen har med sit europæiske og selvfølgelig franske præg, fat i noget der gør den til godt selskab, da den er kort og ligetil.
Filmen er let fordøjelig og muligvis hurtigt glemt igen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.