Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Godzilla – De Originale Japanske Film (6DVD)

24. juni 2006 af David Lund

4 stjerner Skriv en kommentar

Godzilla – De Originale Japanske Film (6DVD) billede

Japans store uhyre i en 10 timers box med 6 film.. hurra, for DVD-markedet!

Nu er den her! Godzilla (eller Gojira om du vil), japanernes svar på King Kong, er nu udkommet i et boxset med 6 af de mest væsentlige film af de indtil videre 28 udgivne film. Godzillas oprindelse, største fjender og endeligt (hvis man da kan kalde det det) er alt med i de 10 timers spilletid boksen indeholder. Det er alt sammen underholdende, medrivende og skingrende sindssygt, selvom det bestemt anbefales i små doser af gangen da det ellers kan blive for repetitivt at se i et eller to hug.

Lige lidt info for dem der ikke kender Godzilla: Godzilla er et kæmpe uhyre, der fra film til film åbenbart har tiltaget i størrelse fra ca. 50 meter til nu 100 meter. Gojira hedder uhyret på japansk, og oversat betyder det en blanding af hval og gorilla. Hvad Godzilla præcis er, er der mange forklaringer på, men det eneste vi ved er, at uhyret er meget gammelt og nærmest udødeligt, og er opstået pga. menneskenes brug af atomvåben og radioaktivitet i det hele taget. Derfor kan Godzilla desuden også skyde radioaktive stråler ud af dens mund.

Den første film er (underligt nok) den originale Godzilla film fra 1954. Selvom det er langt fra den mest underholdende i pakken, er der nok skøre idéer der udfordrer Ed Woods mangel på troværdighed til det yderste. Legetøjsbiler, -helikoptorer og –bygninger bliver alle smadret af Godzilla og den enorme storm der opstår ved dens ankomst, og selv et barn kan med lethed se det er legetøj. Men som sagt mangler der ikke idéer i denne film, den er spændende selvom den sidste kamp ganske vidst optager ca. en halv time af filmens spilletid.

Den næste film er The Return Of Godzilla. Det er den første film i serien af The New Breed Of Godzilla, og boksen har derved sprunget 14 film over, heriblandt væsentlige som The Son Of Godzilla og Godzilla Vs. King Kong (en kamp som Godzilla selvfølgelig vinder). The Return Of Godzilla er mere eller mindre en genindspilning af den første Godzilla film, og den ignorerer alle fortsættelser hidtil i serien. Forskellen er dog effekterne og selve Godzilla, som er tiltaget i størrelse og kræfter, og nu skyder stråler i stedet for røg ud af munden. Her kommer der også mere vigtig info til i serien, idet at parasitter der har levet på Godzilla også er vokset pga. radioaktivitet, hvilket sætter nye standarder og love for Godzilla-universet.

Godzilla Vs. Biollante er filmen hvor Godzilla kæmper mod en gensplejset plante. Filmen er en direkte forlængelse af The Return Of Godzilla, hvor forskerne leger med plante DNA og Godzillas DNA, og herudaf kommer Biollante. Udover det introduceres vi pludselig til et TK 6000 system, en injektion af bakterier på Godzilla og Super X 2, alle former for våben vi prøver at ramme Godzilla med, men ikke rigtig lykkedes i. Denne film har blandt de mest forvirrende plots i Godzilla historien, men det betaler sig at følge med, der er mange gode grin, spændende scener og den sidste kamp mod Biollante er forrygende.

Godzilla Vs. King Ghidorah er min personlige favorit, og indeholder også det mest fjollede plot, måske endda i verdenshistorien. Lad os bare sige der er en masse tidsrejser involveret, og det til sidst resulterer i, at Godzilla skal slås mod en trehovedet drage. Det er medrivende, mest pga. det usigeligt fjollede plot og de store, lange kampe til sidst. Godzilla Vs. King Ghidorah mangler måske mange af de politiske og samfundskritiske problematikker mange af de andre film besidder, men det ændrer ikke på dens underholdningsværdi som slår stort set det meste derude på DVD-markedet.

Godzilla Vs. Mothra er en stor episk kamp mellem godhedens æg/larve/puppe/sommerfugl Mothra og ondskabens dæmon Battra. Godzilla er nærmest en bifigur der kommer ind mellem de to, der kæmper om jordens endeligt. Desuden er to små alfer ved navn Kosmos lige så med, som endda røber at Jorden er et levende væsen der kan blive fornærmet. Igen er vi i et utroligt fjollet grænseland, og det er nok igen derfor at jeg hylder denne film som den anden bedste i serien. Det ene væsen efter det andet smadrer sin vej igennem Japan, og til sidst kæmper de alle tre på lige fod med hinanden, det kan jo knap nok blive bedre.

Godzilla Vs. Destroyah starter med destruktionen af Godzillas hjem-ø og det faktum at Godzilla er begyndt at lyse og snart vil eksplodere. Destroyah, et væsen der som besat jagter Godzilla, er på banen. Menneskene fokuserer hellere på at nedfryse Godzilla, så ingenting vil ske, men hvem skal så dræbe Destroyah? Dette var ment som den sidste film i serien om Godzilla, men er siden hen blevet ignoreret, lidt ligesom Jasons endeligt i Fredag d. 13. filmen Jason Goes To Hell blev ignoreret. Dog er dette stadig en fremragende og fantastisk underholdende film, selvom den ender lidt sørgeligt, for hvem har lyst til at se Godzilla, vores alles store antihelt, dø?

Der er masser at fortælle om Godzilla filmene, men for at tage det i grove træk, startede det hele som en kritik af den kolde krig mellem USA og Rusland, og alle filmene har på trods af deres fjollede historier masser af gode og stærke moraler. Ganske vidst blev filmene stødt mere fjollede med tiden, men de bibeholder stadig deres pointer og virker nærmest lige så aktuelle i dag som dengang de blev lavet. Den første Godzilla film er en milepæl i filmhistorien, og skal bestemt ses af enhver filmelsker. De andre film derefter er mere et smagsspørgsmål, men jeg har en hang til det fjollede hvis det da gøres på en underholdende og ironisk manér, og det mener jeg bestemt disse film gør. Ganske vist er ingen af filmene direkte mesterværker, men knaldunderholdende i det rette selskab kan man vist ikke benægte de er.

Instruktionen er faktisk ret forskellig fra film til film. Mest bemærkelsesværdigt er den i Godzilla Vs. Biollante der indeholder utroligt mange zoom-ins på diverse personer, samt et panorerende kamera på Godzilla der skulle forestille et overvågningskamera. Underlige træk der dog er ganske morsomme, og virker ret godt i spænd med det fjollede plot der også indeholder en synsk pige der kan snakke med blomster. Instruktionen er selvfølgelig også vigtig at bemærke i den første Godzilla film, der som nævnt indeholder mange lavbudgets scener af legetøj der falder om i vinden.

Skuespillet er derimod ret end filmene igennem, og som med mange japanske film er disse baseret på overskuespil af en særlig morsom grad. Alle film indeholder en helt og en kvinde der står ved hans side, og denne kvinde skriger umådeligt meget. Alle film indeholder mange scener med statister der løber fra Godzilla, og mange af disse statister griner af uforklarlige årsager. Ja, det er et lavt skuespilsniveau, men igen er det med til at skabe et helhedsindtryk, der bestemt gør filmene seværdige.

Har jeg overhovedet nogen direkte negativ kritik til disse film? Ja lidt, det bliver som sagt ret repetitivt, og The Return Of Godzilla er knap så underholdende i den sidste halvdel. Men jeg anbefaler alle som finder det her tiltagende, at købe boksen alligevel, og se en film sammen med vennerne en gang om måneden måske. Giv lige filmene lidt tid til at blive glemt, og tag så en ny. De er nemlig alle underholdende og morsomme, og ofte på hver deres måde. Men kampene er og bliver de samme; 1, 2 eller 3 monstre slås midt i en storby. Helhedsniveauet for mig giver denne udgivelse 4 stjerner, enkeltvis kan du se nedenfor.

Godzilla – 4/6
The Return Of Godzilla – 3/6
Godzilla Vs. Biollante – 4/6
Godzilla Vs. King Ghidorah – 5/6
Godzilla Vs. Mothra – 5/6
Godzilla Vs. Destroyah – 4/6

Ekstramaterialet er der ikke meget at råbe hurra for. Der er trailere til de andre film i boksen på hver DVD, og den første har en lille tegnefilm der hedder Godzilla Vs. Bambi som er ganske morsom. Derudover kan vi kun glæde os over den gode billedkvalitet i 16:9 anamorphic widescreen og 5.1 dolby surround på alle filmene, på nær den originale som kun fås i en 4:3 fullscreen og mono udgave. Selve ekstramaterialet må dog nøjes med 2 stjerner (ja, så meget er tegnefilmen åbenbart værd).

Filmen er venligst stillet til rådighed af

PAN Vision.

Titel: Godzilla
Original Titel: Gojira
Premieredato: 6. juni 2006
Instruktør: Ishirô Honda, Motoyoshi Oda, Kazuki Omori
Skuespillere: Akira Takarada, Hiroshi Koizumi, Kunihiko Mitamura, Kosuke Toyohara, Tetsuya Bessho, Takuro Tatsumi
Spilletid: 600 min.
Selskab: Toho Studios, Panvision, 1954 og frem
Genre: Sci-Fi


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...