Skriv en kommentar
Året er 1932 og det engelske efterår indbyder til selskabelighed. Derfor beslutter Gosfords værtspar, Sir William McCordle (Michael Gambon) og Lady Sylvia (Kristin Scott Thomas), at invitere deres uoverskueligt store familie- og vennekreds til jagtweekend. Blandt gæsterne finder man Lady Sylvias gnavne og total indspiste, gamle tante, Lady Constance (Maggie Smith), der trods sin snobbede attitude er dybt økonomisk afhængig af Sir Williams månedlige lommepenge, som hun selv føler er for få. Den berømte engelske Matiné kunstner Ivor Novello, ankommer sammen med en Amerikansk Instruktør der er ved at researche sin næste film, og derfor gerne vil se hvordan det engelske overklasse opfører sig. Med sig har de deres mystiske tjener Henry Denton. Også Freddie Nesbit og hans ”Common” kone, der ikke modtager nogen nåde fra den gamle Lady der er fra den rigtige overklasse, er kommet. De er i store finansielle vanskeligheder og han prøver at få et job hos Sir McCordie, ved at presse hans datter med at fortælle hendes far nogle hemmeligheder.
Men dette er kun et begrænset og hurtigt udsnit af gæsterne. Da Gosford Park til dels er inspireret af 70’er-serien Upstairs & Downstairs, er persongalleriet mindst lige så fyldigt og levende nede på etagen med tjenestefolk. Her finder man bl.a. hovedhusholdersken Mrs. Wilson (Hellen Mirren), butleren Jennings (Alan Bates) og stuepigerne Elsie (Emily Watson). Alle gæsterne har også medbragt deres egne tjenestefolk. Lady Constance’s tjeneste pige Mary(Kelly MacDonald)., har da også et godt øje til Lord Stockbridges tjener, Robert Parks, der som alle andre gemmer en hemmelighed. Filmens to universer er forbundet gennem en masse led der først opdagens som filmen skrider frem. Alle har bagtanker og motiver og da Sir William McCordle findes myrdet i biblioteket udvikler filmen sig. Altman formår her at skab en film der ikke bare spørger hvem har gjort det, men hvorfor har han gjort det, og den er svær at regne ud.
Gosfort Park er ikke en normal hvem har gjort det Agatha Christi mord mysterium. Det er nærmere et hvorfor har han gjort det. Altman udpensler alle personlighederne i huset, men et sådan kraft at man kommer til at kende dem alle. Deres skæbner, der leder op til denne jagt weekend på Gosford Park kommer stille og roligt frem. Også de problemer de alle har, Mrs. Wilson og Mrs. Croft kan ikke fordrage hinanden men viser sig at være tættere på måder man ikke kunne forestille sig.
Robert Altman er kendt for at vælge sine skuespillere meget specifikt, og der findes næsten ingen skuespiller på denne jord der ikke ville juble ved tanken om at kunne være med i en af hans film. Dette er også overvældene at han har kunne samle så mange, fantastiske, skuespiller om dette projekt. De mange, eminente engelske skuespillere funkler i deres respektive roller, Maggie Smiths giver en kraft præsentation i hende protræt af en ældre indspist og arrogant engelsk Lady. Det er fantastisk at se hvor onde den engelske overklasse i virkeligheden var. Kirsten Scoor Thomas er også fantastisk i den rolle som huses frue. Hun er kølig og ond. Derimod er Ryan Phillippe ikke præcis nok i sin skildring den amerikanske yndling, der involverer sig i et dobbeltspil, han virker bare lidt underlig og vedsiden af de engelsek skuespilleres kraftpræsentationer falder han let igennem, det er heller ikke let at skulle mache klassisk trænede skuespillere som Hellen Mirren, Maggie Smith og Michael Gambon.
Gosford Park’s eneste svaghed er de mange subplots og bifigure, der let bliver forvirret med andre. Lord Rupert og hans ven Jeramy blond kunne sagtsen have været klippet ud for at give filmen et lettere plot. De kommer og går igennem hele filmen og spiller ingen væsentlig rolle. Men personer som disse gør at man let taber den røde tråd, men alle disse subplots er også med at at skabe nuancer og viser forholdet mellem Upstairs & Downstairs. Det er også dette forhold der bærer hele filmen.
Slutningen på filmen er også et herlig nyskabelse, det er ikke det velkendte Hollywood plader hvor vi alle fortæller om hvad vi har lært og klapper hinanden på skulderne. Det kører stilen helt ud. Alle personerne bliver i deres roller kun en enkelt viser dig fra en anden side. Det er rigtigt dejligt at se noget nyt for en gang skyld.
Altman har her skabt en klassiker, der vil blive brugt stå ud som en fabelagtig film mange år frem.
DVD-udgaven kommer med et let overskueligt menu design, der holder filmens og hjemme sidens grafiske look, som man kender det fra trailere og teasere.
Der er det altid interessante kommentatorspor, med Robert Altman og forfatteren Jullian Fellows. Det er spændende at side og se hvorfor man valgte at lave filmen som man gjorde.
Der gemmer sig også den obligatoriske trailer og Behind the sceenes, der mest af alt glorificere Altman som værende en fil gud, det bliver lidt trættende i længden.
DVD udgaven indeholder også et ” Q and A” med nogle af skuespillerne og Robert Altman. Det er lidt sjovt at se hvad normale folk fik ud af filmen og stille nogle lidt anderledes spørgsmål til filmholdet.
Endelig en masse slettede scener, som faktisk er fine at kigge nærmere på, og som giver et indblik i, hvor svært det må være at vælge til og fra i klipningsprocessen, for at holde filmens længde nede, for den er næsten 2 timer og 12 min.
Det mest interesante er klippet ” The Authenticity og Gosford Park” hvor gamle tjenere go huspiger fra den tid fortæller om de ting de har måtte vise skuespillerne for at filmen blev helt korrekt. Det sjoveste klip er hvor kokkepigen må vise en skuespiller hvordan man piskede æg i hånden!!
Alt i alt har DVD’en alt det man normalt kunne forvente, men da det er en Robert Altman fil så kunne de godt have nedtaget noget af manuskriptet, eller noget om ham, for det er det der vil interessere de fleste Altman fans.
DVDen får 5 ud af 6 stjerner, for en fantastisk smuk og uforudsigelig film. Ekstra materallet 4 ud af 6, for det er gennemført men mangler alligevel det sidste for at være perfekt.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.
