Danny Zuko er Rydell Highs store forbillede, og alle pigerne svimler omkring ham. Han er den lidt hårde gut, eller vil bare se ud til det. Danny er første medlem af banden T-Birds, hvor hans bedste ven Kennicke også er medlem, derudover er der tre andre medlemmer nemlig Sonny, Putch og Doody og er ingen tvivl om at de er undersåtter for Danny og Kennickie. I den anden ende af skolen finder vi tøse klubben Pink Ladies bestående at den hårde Rizzo, den snobbede Marty, den bæver-lignende Jan og ikke mindst den kiksede kosmetolog ”wanna be” Frenchy.
Den første skoledag i 3 g efter sommerferien er lige begyndt, og skolen får en ny elev Sandy , hun kommer fra Australien og bliver taget godt imod af Frenchy. De bliver hurtigt gode venner og Frenchy vil gerne have Sandy med i kliken Pink Lady, men Rizzo mener hun er for jomfruelig, så den går ikke.
Til frokost samles begge kliker i hver deres ende af skolen og fortæller om hvad de har lavet i sommer ferien. Det viser sig at Danny har mødt en rigtig sød pige fra Australien. Og minsandten om det ikke er Sandy. Sandy sidder og fortæller om mødet med Danny i skolegården og de fortæller begge med store ord om hvor god en sommer de har haft. Uvidende om at de faktisk befinder sig på samme skole. Men det skal de snart finde ud af.
En af de første dage efter det nye skoleår er startet holder skolen en fodboldfest for skolens ”super” hold. De har aldrig vundet en kamp endnu, men træner Chalun, er sikker på at denne gang er lykkens gang. Sandy er blevet overtalt til at være heppepige, og det går ganske udmærket. Efter holdet er blevet heppet på har Rizzo arrangeret en møde mellem Danny og Sandy, og det kommer til at være noget af en overraskelse. Da de mødes bliver de begge to helt vilde og meget glade for at se hinanden, men pludselig vender Danny på en tallerken, da han kommer til at kigge på sine venner. Og i hans vennekreds er det ikke ”godt” at date en ”sukkerknald” som Sandy nok mest ligner. Danny spiller den hårde gut, og Sandy bliver enormt såret. Det ender med at Sandy løber derfra grædende og Fenchy må trøste. Tøserne tager hjem til Frenchy for at holde Py-party og drengene tager i byen. Men inden længe ender de foran Frenchy´s hus, og de lokker med pigerne, men kun Rizzo er lidt løs på tråden og kurer ned af nedløbsrøret.
Sandy begynder at date en Sports ”idiot” til Dannys store ærgrelse, og han gør alt for at vinde Sandy tilbage, så meget at han selv bliver sports idiot. Det egner han sig ikke helt til, men han vinder Sandy´s hjerte tilbage og hun siger ja til at gå med ham til skolebal. Til skoleballet går det igen galt, men denne gang er det ikke Dannys skyld. Sandy og Danny er ved at vinde danse konkurrencen og pludselig bliver Sandy hevet væk fra dansegulvet, og Danny er nødt til at fortsætte fordi der er live fjernsyn på.
For de få der ikke har set denne film vil jeg ikke afsløre hele filmen, så derfor vil jeg bare komme med en kraftig anbefaling: se denne film …om ikke andet så for 50. gang - det tager man bestemt ikke skade af. Den er stadig god, selv 20 år efter.
Olivia Newton-John (Sandy) spiller denne rolle rigtig godt. Hun var på forhånd meget nervøs om hvorvidt hun ville kunne klare denne rolle og bad derfor instruktøren om en prøvefilmning for at se hvordan hun ville være på film. Hun formår at spille denne rolle rigtig godt og man kan ikke andet end falde pladask for hende. Jeg mener hun spiller denne rolle så overbevisende, og jeg synes bestemt det var godt at hun sagde ja til den rolle i sin tid. Jeg kunne ikke rigtig forestille mig andre der kunne stå i hendes sted.
John Travolta spiller den charmerende unge mand kvindebedårer som ingen kan stå for. I denne film er han lidt af en bølle. Han er i en hård klike og er helst bossen der. Samtidig er han glad for pigerne på skolen, men Sandy er dog hende der har vundet hans hjerte. Han spiller denne rolle meget godt, og han er det perfekte valg. Travolta har før spillet Grease på teatret, men da var han meget yngre, og da spillede han den meget naive Doody, for da mente instruktøren ikke han var gammel nok til endnu at spille hovedrollen Danny Zuko. Instruktøren på filmen var meget imponeret over at Travolta med det samme kunne rollen næsten udenad. Han havde bestemt lyttet med i timerne på teatret. Rigtig godt skuespil. Og at se ham danse gør jo kun filmen bedre.
Instruktøren Randal Kleiser har formået at lave en rigtig god film som hverken han eller nogle af de medvirkende havde forventet nogensinde ville bliver så stor. Den har haft rygende succes og er nu på vej til at få det endnu engang. Kleiser har styr på løjerne og formår virkelig at lave en klasse film som man bare må holde af. Man kender bla. Også Kleiser fra filmen ”Den Blå Lagune”.
Grease er en rigtig god musical , dog er det nok mere en tøsefilm. Vi kvinder kan sagtens leve sig ind i denne film, og vi ved nøjagtig hvordan hun føler og tænker. Når hun er glad og forelsket som når hun har kærestesorger. Jeg tror også mange mænd synes om denne film, fordi det er en klassiker, og bestemt en film der bør være i alle hjem. Den er i hvert fald blandt mine film favoritter på hylden nu. En virkelig klassefilm, som helt klart bør ses af alle, også igen….
Ekstra-materiale:
Endnu en DVD-udgivelse der har et rigtig godt indhold af ekstra materiale. Der er ikke så meget af det med det der er, er rigtig godt.
Der medfølger en flot sangbog så man kan sidde hjemme i sin egen stue og synge med på alle de gode sange. Også sangen ”We go together “ som er den sang i filmen der er meget svær at synge med på hvis ikke man kender den nøjagtig.
Dernæst kommer der et ca. 25 minutters langt program som går bag om Grease Der er interviews med de 2 hovedrolleindehavere Olivia Newton-John og John Travolta derudover er der interviews med 3 andre biroller fra filmen nemlig Stockard Channing (Rizzo), Jeff Conaway (Kennicke) og Didi Conn (Frenchy) samt med instruktøren. Den giver et godt indblik i hvad der har foregået bag kameraet, og kan varmt anbefales. Dette interview er kan tekstes, så alle kan følge med.
Desuden er der mulighed for at hørehæmmede også kan se denne film og følge med at der er mulighed for at tekste den til dette brug.
Jeg synes det er en rigtig fornuftig DVD – udgivelse. Og det var spændende at kigge pladen igennem. Jeg vil give ekstra materialet 4 stjerner, for der er bestemt noget at kigge på. Specielt synes jeg det er sjovt med sangbogen. Rigtig god fornøjelse.
Filmen er venligst udlånt af Paramount Home Entertainment I/S.