Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hvor begynder man med en film som ”Guldhornene”? Opfølgeren til den succesfulde og ellers ganske udmærkede julekalender ”Jul I Valhal” fik biografpremiere i de danske biografer sidste år, og med under middelmådig succes hvad angår både anmeldelser og publikumsbesøg, er den letsindige historie om de nordiske guder nok forbi. Endelig. ”Guldhornene” er nemlig intet mindre end et makværk, der grænser sig til total parodi og mangel på respekt for sit publikums intelligens, for ikke alene gudernes sagaer og personligheder bliver lavet om på, men hele historien er fyldt med ligegyldigheder og kontinuitetsfejl som selv de helt små vil stille spørgsmål ved.
Sofia, Jonas og Emma er flyttet til København, og en nat står guderne og har brug for deres hjælp. Guldhornene kan betyde menneskets endeligt, og jætterne har fået færten af dem, så nu må guderne lære Midgård at kende, og værre endnu, lære at samarbejde med Loke. Guldhornene står på nationalmuseet, men heldigvis har børnenes far Asbjørn fået et job her, så de lærer hurtigt stedets regler og huller at kende.
Historien er såmænd simpel nok, og selvom den lægger op til mange sjove ideer, ender den forudsigelig og irriterende. Guderne kender åbenbart intet til den moderne menneskeverden af uvisse årsager, men de forstår udmærket de simple ting i verdenen, som de ellers ikke bør kende til heller (at gå på fortovet i stedet for vejen f.eks.). I ”Jul i Valhal” omhandlede børnenes rejse til det faretruende guderige Valhal, lagde dette op til mange spændende og sjove episoder, og serien var da også nogenlunde tro mod den nordiske mytologi. I denne omgang er vi i en verden vi allerede kender, blot med nogle tumpedumme guder, der umiddelbart har ændret sig en del siden seriens afslutning. Det eneste historien har kørende for sig, er tyveriet af Guldhornene, og dette varer stort set også hele filmen igennem. Her er naturligvis lånt fra den danske filmskat, nærmere betegnet ”Olsen Banden” filmene, men uden noget nyt at tilføje, ender man i en konstant følelse af déjà vu og vrede over, at film som disse overhovedet ender i de danske biografer.
”Guldhornene” er naturligvis en børnefilm, og den henvender sig da også udelukkende til denne gruppe, men jeg har altid ment at forældrene har et vist ansvar overfor hvad de viser deres børn. Man kan forsvare ”Guldhornene” med at være tom underholdning og fuld af sjov og spas, men det ændrer ikke på, at instruktøren er bedøvende ligeglad med, om dine børn lærer ting der ikke passer, og viser karakterer som egentligt ikke bør været egnede for børn. Der findes heldigvis masser af børnefilm, og Danmark har også før i tiden været enormt dygtige til at producere disse, men hvis dette er et indblik i Danmarks fremtid af børnefilm, er det en meget sort fremtid vi går i møde.
På den positive side klarer børneskuespillerne det godt. De kender allerede hinanden og konceptet, og deres roller falder dem naturligt. Især hovedrolleindehaveren Laura Østergaard Buhl er glimrende som Sofie. Voksenskuespillerne er en helt anden sag. Peter Frödin som Heimdal er direkte ulidelig, Lene Marie Christensen som Ydun er hamrende irriterende, Henrik Noél Olesen som Thor er hurtigt glemt og Martin Brygmann som Loke er evigt påtrængende skummel og mystisk, at man til sidst har fået nok af det hele. Filmen har måske nok været underholdende nok at indspille, men hvis jeg var blandt voksenskuespillerne, ville jeg mildest talt være flov over min præstation, og prøve at fortrænge den fuldstændigt. Instruktøren Martin Schmidt har haft en noget blandet fortid. Han stod bag serien ”Jul i Valhal” og den danske kultgyser ”Sidste Time”, men han har også stået for noget af det værste danske Tv og film i nyere tid – ”Kat”, Mørkeleg” og også ”2900 Happiness” har han lavet en del episoder af. ”Guldhornene” er dog stadig det måske værste manden hidtil har lavet, og hans alt for lange montager og latterlige sporadiske klipninger, er blot tegn på venstrehåndsarbejde fra en allerede ikke alt for dygtig instruktør.
Ekstramaterialet – 1/6
Nogle fraklip og bloopers der kun bidrager til filmens elendighed er at finde her – og intet andet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
