Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Hannahs valg

13. november 2009 af Josephine Bülow

6 stjerner Skriv en kommentar

Hannahs valg billede

'Hannahs valg' handler om stærke kvinder, der gør en forskel for at få grusomhederne fra den jugoslaviske borgerkrig frem i lyset, selvom krigen i dag er fortid.

'Hannahs valg' er enestående film om Hannah Maynard; anklager ved krigsforbryderdomstolen i Haag. Hun brænder i den grad for sit arbejde. I en sag mod en formodet krigsforbryder finder Hannah ud af, at der er noget uldent ved det retssystem, hun ellers fuldt og fast troede på. Der er modstridende politiske interesser samt bosnisk/serbiske trusler, som komplicerer sagen. Hannah får overtalt en bosnisk kvinde til at vidne mod en formodet krigsforbryder, men opdager hurtigt, at hendes modstandere ikke kun findes i retssalen overfor hende, men også i egne rækker.
Skuespilpræstationerne er i topklasse; Hannah Maynard spillet af Kerry Fox, er ekstremt indlevende og troværdig i rollen. Hun får os som publikum helt ind under huden på denne umiddelbart hårde, men også bløde kvinde, som brænder for retfærdigheden. Maynard og vidnet, Mira (Anamaria Marinca) er de dominerende kvindefigurer i filmen. To danske skuespillere er også med i filmen; Bent Mejding og Jesper Christensen i små roller. Ikke noget, man umiddelbart skænker en tanke, hvis ikke det var fordi, de er danskere. Men de spiller godt i birollerne; Bent Mejding som den hårde dommer, Lars Andersen, og Jesper Christen spiller Anthony Weber, som kun er med i en yderst kort sekvens.
Der er skabt rigtig god suspense i filmen, især hvor Mira ikke kan finde sin søn, da hun kommer for at hente ham på skolen. Hun løber rundt på skolen rædselsslagen, og får sig til sidst noget af en overraskelse.
Hvis man kender lidt til den Jugoslaviske historie, har man også kendskab til nogle af de grufulde hændelse, der blandt andet skete i 1990'erne.
Med filmen får man et indblik i, hvordan det var at være kvinde, hvor frygtelig situationen rent faktisk var, og at det ikke er noget, man bare kan putte i glemmebogen.
Der skete grusomme ting, f.eks. eksisterede der voldtægtslejre, hvilket også skildres i filmen.
Hannah og Mira er heltinder, der ikke bøjer sig for nogen og kæmper voldsomme kampe.
Hannah vælger for eksempel at skubbe kærligheden til sin mand i baggrunden for at følge den sag, hun brænder for.
Der tales mange forskellige sprog i filmen, hvilket kunne have været et forstyrrende element, men det virker helt naturligt, da scenerne udspiller sig ved den internationale krigsforbryderdomstol i Haag i Holland. Det er en yderst anbefalelsesværdig film, som både er gribende og rå; den vil have sit publikum til at reflektere, og det lykkedes den med.
Den tyske instruktør Hans-Christian Schmid har med 'Hannahs valg' lavet et sandt mesterværk.

Titel: Hannahs valg
Original Titel: Hannahs valg
Premieredato: 13. november 2009
Instruktør: Hans-Christian Schmid
Skuespillere: Kerry Fox, Anamaria Marinca, Stephen Dillane, Rolf Lassgård
Spilletid: 105 min.
Selskab: IDTV Film, Haxan Entertainment, 2009
Genre: Drama
Link: http://www.storm-the-movie.com




banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...