Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Den hører til blandt alle tiders mest elskede og refererede sitcoms, så det må siges at være på høje tid at ”Happy Days” gør sin danske DVD-debut. Seriens første seksten afsnit blev oprindeligt vist på amerikansk TV fra januar til maj 1974 – og lagde grunden for en serie der ville holde ikke mindre end elleve sæsoner.
Vi er i 1950ernes USA, hvor den unge, blåøjede Richie (en meget ung og blåøjet Ron Howard) prøver at finde ud af det med fremtiden, familien, skolen og først og fremmest pigerne. I en verden af faste datingritualer er han blødere og mere følsom end gennemsnittet, hvilket nok er grunden til at han ikke har været videre heldig med det modsatte køn. Heldigvis træder vennerne Potsie og Ralph til og til trods for at de ikke selv er alt for heldige personager får de vist Richie rundt i romenatikkens sukkersøde oplevelser. Mindre central end han hurtigt ville blive er også den rå, men retfærdige mekaniker og storcharmør, Fonzie, der af en eller anden grund har set sig glad for Richie.
Gennem de seksten afsnit, der først og fremmest roterer om Richies mere og mere heldige oplevelser med det modsatte køn, kommer vi godt rundt om en del amerikanske værdier og tabuer. Ungdomsbander, seksualitet og spørgsmål om sociale og racemæssige fordomme berøres på behørig, politisk korrekt vis, men bliver trods alt taget alvorligt. Det klæder serien og ikke mindst Richies underholdende far, ironisk velspillet af Tom Bosley. Afsnittene er velbalancerede mellem alvor og humor, iderigdommen er stor nok til at skabe rigelig variation igennem alle tre skiver og det bliver faktisk bare bedre og bedre.
I løbet af de første tre-fire afsnit har ensemblet fundet hinanden og den helt rigtige sitcom-kemi bliver støbt i skaber Gerry Marshalls kyndige hænder. Stemningen er i højsædet ikke mindst takket være de mange udendørs locations der kendetegner første sæson, og personerne er både interessante og sympatiske – med Ron Howard som et nuttet og tilpas fimset midtpunkt. Potentialet i Fonzie figuren ser ud til at være gået op for skaberne cirka halvvejs inde i sæsonen. Her begynder Henry Winklers uforglemmelige karakter at have en mere fast rolle i løjerne, ligesom hans tøsede grå windbreaker i højere grad lader pladsen for læderjakken, der senere ville blive lige så stor en del af figuren som frisuren og den tilfældige kvinde under armen.
”Happy Days” er en serie der gror på en. Allerede i første sæson lykkedes det at skabe en helt speciel stemning som kendetegner en rigtig vellykket sitcom. Der er moraler, men de er ikke for udpenslede og belærende. Der er nostalgi i luften, men den er kærlig og letbenet, til tider ironiserende, aldrig irriterende. Og der er glimrende skuespil, pudsige bipersoner, gode jokes, ironisk distance, fine historier og masser af fantastifulde optrin. Når man er færdig med et afsnit er det altid med et smil på læben og en rar følelse i maven.
I og med at det er første sæson af en lang serie, så er det klart at meget ikke er helt som man måske husker det hvis man har set serien i fjernsynet. Mest bemærkelsesværdigt er Fonzie karakteren der senere ville blive meget mere dominerende end det er tilfældet her, men også detaljer som at titelmelodien og intro-sekvensen er en anden og at Arnold aldrig ses er bemærkelsesvædige. Hen imod slutningen af første sæson er vi dog ved at være der hvor de fleste kan huske serien og allerede inden da har vi fået nogle vældig morsomme afsnit.
Det er et opløftende gensyn der fuldt lever op til de minder jeg har fra min egen barndom og en af de utallige gensyn. Billede- og lydsiden er også fin udgivelses alder taget i betragtning, men det er lidt ærgerligt at der intet bonusmateriale overhovedet er.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.
