Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Haywire

12. juli 2012 af Daniel Pilgaard

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Haywire billede

Glimrende actionfilm med drømmekvinden, du ikke vil gøre dig uvenner med

Siden debuten og gennembrudsfilmen fra 1989 Sex, Lies and Videotape, har Steven Soderberghs karriere været et filmisk pendul, som er svinget frem og tilbage. Fra det fantastiske narkoodrama Traffic og den undervurderede thriller The Limey, til de knap så heldige eksperimenter som Full Frontal og The Girlfriend Experience. Til gengæld er Soderbergh nok den mest aktive instruktør man finder, og et slag på tasken, ja, så laver han vel over en film om året i snit.

Denne gang har han med Haywire kastet sig over den rendyrkede actiongenre. Angiveligt kom inspirationen til fimen, efter at Soderbergh på tv havde set kampsportsfænomenet Gina Carano uddele hårde tæsk til højre og venstre i programmet American Gladiator. Jeps, Carano er nemlig the real deal i Haywire, ingen stuntmen, ingen effekter, ingen hjælp, nøjagtig som hendes karakter i filmen, klarer Carano selv udfordringerne.

Fra filmens start får vi allerede en forsmag på de fysiske evner. På en diner midt ude i ingenting møder vi Mallory Kane, der sidder alene i sine tanker. En tidligere kollega (Channing Tatum) træder ind, og beder hende om at sætte sig ud i sin bil. Få minutter efter ligger han gennembanket på gulvet, og den lettere sårede Mallory kidnapper en kunde til at hjælpe hende med at stikke af i hans bil. Mallory arbejder for en hemmelig enhed, der opererer under CIA, og i flashbacks får vi historien om, hvad der er gået forud for det voldsomme møde på dineren.

Mallory er ’problemløser’, og arbejder for sin ekskæreste Kenneth (Ewan McGregor), som leder eliteenheden. Mellem et job i Barcelona og Dublin, er den hårdtslående Mallory selv blevet et bytte. Nogen har snydt og forrådt hende. Men hvem? Ekskæresten Kenneth? Agenten Paul (Michael Fassbender) i Dublin, eller CIA-chefen Coblenz (Michael Douglas)? Eller Coblenz spanske ven Rodrigo (Antonio Banderas)? Gennem filmen følger vi så Mallory, der slår og sparker sig tættere på en forklaring om hvem synderen er.

Det endelig plot er måske ikke særlig overraskende, men det er som oftest heller ikke det primære mål med actionfilm. Og modsat store amerikanske film i den her genre, er Hayrwire ikke fuld af vilde eksplosioner eller udspekulerede biljagter. Det er Gina Caranos evner som en kvindelig krydsning af Van Damme og Steve Seagal, der konstant er i fokus.

Kampklare evner der specielt kommer til udtryk halvvejs i filmen i scenen på hotelværelset i Dublin, hvor den glimrende Michael Fassbender nok ville have ønsket at han aldrig havde mødt Carano. Actionsekvenserne i Barcelona skifter mellem at være i slowmotion og i sort hvide optagelser. Virkningen er optimal, og det er tydeligt, at Soderbergh har nydt at eksperimentere med genren.

Carano spiller gennemført overbevisende, og sammen med de mange stjerner, som er på rollelisten, er Haywire en af de mere intelligente og underholdende actionfilm i lang tid. Og synes man det er lidt for urealistisk at en så ganske slank og velskabt kvinde vitterligt kan brække så mange lemmer på så mange mænd? Tja, så youtube Gina Carano og bedøm selv en ekstra gang.

Der er intet ekstra materiale med udgivelsen

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film

Titel: Haywire
Original Titel: Haywire
Premieredato: 12. juli 2012
Instruktør: Steven Soderbergh
Skuespillere: Gina Carano, Ewan McGregor, Michael Douglas, Michael Fassbender, Antonio Banderas, Bill Paxton, Channing Tatum
Spilletid: 89 min.
Selskab: Relatimity Film, 2011, Nordisk Film, 2012
Genre: Action


banner
Overskrift Højre Block
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...