Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Headhunter

28. august 2009 af Søren Rasmussen

5 stjerner Skriv en kommentar

Headhunter billede

Velproduceret og lige efter bogen. Den bedste danske thriller siden Kongekabale.

Det danske thriller format leder stadig efter sit rette sted at stå, men den danske filmbranche har taget genren til sig med stor entusiasme. Thriller genren er internationalt godt gennemprøvet og har en række helt faste normer. Headhunter følger disse til punkt og prikke, så der er som sådan intet overraskende eller nyskabende ved filmen. Når den så alligevel er så fængende, er det fordi det er rigtig godt håndværk og fordi den danske vinkel på genren giver de velkendte genretræk nyt liv og skaber en rigtig god historie.

Martin Vinge (Lars Mikkelsen) er tidligere jægersoldat og journalist. Nu huserer han de bonede gulve i Danmarks top, som headhunter. Martin er ham der finder fremtidens ledere og han er god til det. Samtidig er han følelsesmæssigt hæmmet og spændt som en fjeder. Et skridt forkert og verden vil ramle sammen om ham, men Martin er god til at gemme sine følelser af vejen. Alt kan arbejdes eller løbes væk. Da Martin bliver hyret af gigant rederiet Siegers grand old man, til at finde firmaets fremtidige leder, bliver det dog hurtigt klart, at headhunteren har rodet sig ud i noget, han aldrig skulle have rørt ved. Snart står han til halsen i rænkespil og forræderi, uden at vide hvem der er ven og hvem der er fjende.

Headhunter byder på en rejse gennem en verden, som mange drømmer om, men få kender til. Vi rejser ind i den intrigante og dødsensfarlige jungle, som den moderne virksomhedskultur er i toppen. Her er livet ensomt og der er i sandhed koldt. Dette er set før, men Headhunter er dansk film når den er bedst, uden at være nyskabende. Den danske vinkel på en velkendt thriller opskrift skaber en spændende film, som holder sit publikum fanget gennem langt størstedelen af filmen. Hen mod slutningen taber Headhunter lidt pusten, men der har den opbygget så meget momentum, at den kører resten af historien sikkert hjem. Som en bonus byder Headhunter på en af de mest velkoreograferede slåskampe, jeg endnu har set i dansk film.

Filmhåndværket i Headhunter er så godt, som det bliver i Danmark, med et spændende manuskript af Åke Sandgren og Rumle Hammerich, et stemningsmættet score af Jacob Groth og en flydende, montagepræget fotografering af Dan Laustsen, der med stilsikker hånd og stemningsmættede billeder fører os gennem instruktør Rumle Hammerichs iskolde finansverden. Det er det her dansk film kan og er bedst til. Filmhåndværk på et meget højt plan, med en simpel velfortalt historie. Hører man til dem der nød Nikolaj Arcels Kongekabale fra 2004, så er der noget at komme efter her.

Lars Mikkelsen leverer en rigtig god præstation, som bakkes rutineret op af resten af det velvalgte cast. Det er en fornøjelse at opleve, at selvom Headhunter byder på masser af velkendte ansigter fra dansk film og teater, så skal vi ikke udsættes, for alt for mange af dansk films sædvanlige kæledægger. Tak for det!

Under min rejse med Martin Vinge var jeg fascineret og medrevet. Min indre kritiker konstaterede hurtigt, at jeg ikke kunne forvente mig noget i originalitet og nyskabelse, men behovet var der heller ikke, for Headhunter er en forbandet god historie, om et lige så spændende emne. Derfor skal headhunter også have en varm anbefaling med på vejen.

Titel: Headhunter
Original Titel: Headhunter
Premieredato: 28. august 2009
Instruktør: Rumle Hammerich
Skuespillere: Lars Mikkelsen, Henning Moritzen, Charlotte Munck, Preben Harris, Flemming Enevold, Samuel Fröler, Charlotte Fich, Troels Lyby
Spilletid: 107 min.
Selskab: Nordisk Film Valby
Genre: Thriller


banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...