Skriv en kommentar
Coronaen har sat en pause på de fleste filmproduktioner. Også for den anerkendte instruktør, Ridley Scott, hvilket betyder, at vi i 2021 får hele to film ham – nemlig ”The Last Duel” og hans seneste ” House of Gucci”. Begge film er inspireret på virkelige hændelser og har Adam Driver på rollelisten. Driver stjæler dog ikke al fokus i denne film, da han spiller op imod Lady Gaga.
Patrizia Reggiani (Lady Gaga) møder tilfældigt den lidt akavet, men charmerende Maurizio (Adam Driver), som viser sig at være en del af det italienske modehus Gucci. De bliver hurtigt gift, og striden imellem familiemedlemmerne i Gucci-dynastiet begynder at udfolde sig, da magt og penge kommer på spil. Igennem hele tre årtier følger vi familien, og hvor langt, de vil gå for Gucci.
Lady Gaga har før vist sine talenter indenfor skuespil b.la. i tv-serien ” American Horror Story” og den prisvindende ” A Star is Born”. Hun skinner også i rollen som den excentriske og dramatiske Patrizia. Dog portrætterer hun ikke Patrizia som en ensidig gold-digger, men snarere som en kvinde, der er hjerteknust, og hvor magten har taget overhånd. Dog får vi aldrig et mere nuanceret portræt af hende.
Adam Driver er en meget alsidig skuespiller og har før vist hans talent indenfor mange forskellige genre. Her virker det ikke som om, at han får muligvis for at skinne helt igennem. Primært fordi manuskriptet er meget ufokuseret på hele Gucci-familien, og dette skaber en meget ujævn stemning igennem hele filmen.
Til gengæld er en meget u-genkendelse Jared Leto har fantastisk som den idiotiske, men godhjertet nevø, Paulo, som drømmer om at være en del af familiens succes.
Ligesom alle andre biografiske film, er der meget en instruktør vil have fortalt – dels for at vise alsidige sider af familien og danne at perspektiv over dynastiet. Dette fremkommer dog desværre som meget ufokuseret og uklart. For hvad vil denne film egentlig fortælle? Der springes konstant imellem familiemedlemmerne, i stedet for blot at følge et synspunkt og få en vinkel. Det ville muligvis have været med til at skabe sympati, men i stedet sidder man tilbage med et overfladisk portræt af et magtfuldt modehus, hvor ingen familiemedlemmer er tilknyttet længere.
Selvom noget af filmens fokus var på Patrizias mord på eksmanden, vises dette kun i 2 minutter af filmens slutning, og vi er aldrig sikker på, hvad der eskalerede tankegangen fra den sorgerne kvinde til lige pludselig en morder. Dette kunne Ridley Scott godt have brugt nogle af hans 158 minutters spilletid på at gå i dybden med.
”House of Gucci” er en langsommelig og ujævn affære. Lady Gaga stråler igennem med hendes italienske accent og Patrizias excentriske personlighed, men manuskriptet halter desværre, og et mere komplekst portræt får vi desværre ikke af nogle af familiemedlemmerne af Gucci-huset.
