Ja, hvad kan man sige? Endnu en børnevenlig film i biograferne, har her udløst endnu et børnevenligt platformsspil uden de store overraskelser. Det hele kører 100 % efter bogen, men alligevel sidder man ofte og trækker lidt på smilebåndet, da selvom idéerne er brugt mange gange før i lignende spil, er de her sat ind i et velfungerende sammenhæng.
I Ice Age 2 styrer man hovedsageligt det lille forhistoriske egern-lignende dyr, Scrat. Ganske vist får man også i få episoder lov til at styre filmenes hovedpersoner, og disse episoder er spillets mest velfungerende og udfordrende. Ellers kører det som sagt efter bogen, Scrat skal samle agern i tusindvis og nå videre til næste bane, mere simpelt bliver det ikke. Scrat er derimod en perfekt og sjov lille figur at styre rundt, og man bliver aldrig træt af hans små finurlige lyde og sjove små hop. Han er let at styre, hvilket nu er dejligt ovenpå den noget kluntede Lille Kylling der tidligere er anmeldt her på on-z.dk. Imellem banerne kommer så de mere udfordrende dele, som er taget nærmest direkte ud af filmen. Scrat skal dog også selv igennem få lignende dele, så som pingvinbowling, skyde aber osv. men disse er ikke nær så udfordrende, som når filmenes hovedpersoner tager over.
Grafikken i spillet er helt i top, og hjælper gevaldigt på spillets holdbarhed. De mange landskaber er blandt de bedste jeg har set på PS2, og detaljerne er ligeså mange og sjove. Det går aldrig ud i sådanne ekstremer at man ligefrem bruger tid på at nyde grafikken (til det mener jeg slet ikke at PS2’en er en stærk nok konsol), men det er stadig flot og fantasifuldt. Lydene i spillet virker også fint, specielt stemmerne er utroligt velfungerende og troværdige, og ja det er faktisk de originale stemmer fra filmene der bliver brugt. Musikken lægger sig tilpas i baggrunden, og bliver der hele vejen igennem. Man kunne måske have håbet på nogle få ørehængere længere fremme, men det slår stadig den samme monotone melodi der konstant irriterer spilleren.
En lille tand originalitet, og et valg mellem sværhedsgrader ville være perfekt til dette spil. Noget som vil genere selv de yngste spillere er nemlig spillets længde, for det er usandsynligt kort (jeg tror faktisk jeg gennemførte det på omkring 4-5 timer), og manglen af sværhedsgrader begrænser lysten til at springe tilbage i spillets ellers ret så fine natur. Det tekniske er alt sammen i orden i dette spil, og humoren er fint overbragt fra filmmediet til spilmediet, men spil af denne længde hører fortiden til, og med så mange andre platformsspil på markedet, endda et par få fyldt til randen med originalitet for tiden, er der ingen direkte grund til at valget skulle falde på lige netop dette. Det tekniske kan nemlig være lige så fint, men holder spillet ikke længere end en uge, og får man ikke lyst til at genoptage spillet igen på et andet tidspunkt, er prisen måske stadig lidt for høj. Ice Age 2 er da nemlig værd at spille, det er bedre end mange andre af sin slags, men det er på alle måder fatalt at gøre det for kort, for nemt og for kliche.
Spillet er venligst stillet til rådighed af
Vivendi Universal Games.