Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Jack Reacher: Never Go Back (4K UHD)

12. marts 2017 af David Lund

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Jack Reacher: Never Go Back (4K UHD) billede

En virkelig kedelig fortsættelse til en overraskende hæderlig film.

Tilbage i 2012 blev filmverdenen introduceret for Lee Childs kreation - Jack Reacher. Tom Cruise havde taget bøgerne til sig, der ikke ligger vanvittigt langt fra hverken “Mission Impossible” eller James Bond franchisen. “Jack Reacher” har dog sit eget spin på spiondramet ved at være mere kæk, mørk og actionpræget, og den første film blev da også en tilpas succes kritikermæssigt og økonomisk set. Derfor var det naturligvis oplagt at fortsætte med franchisen, men da Tom Cruise er en travl og krævende mand, skulle der gå fire år før efterfølgeren så dagens lys. Den skulle dog nok være blevet i skyggerne, for nationalt kunne filmen ikke trække mange mennesker i biografen og den blev slagtet af anmelderne.

Jack Reacher (Tom Cruise) har netop afsluttet en mission, og vender tilbage til Washington for at invitere sin overordnede, major Susan Turner (Cobie Smulders), ud. Her bliver han dog mødt af en anden i hendes sted, der forklarer, at hun er blevet varetægtsfænglset. Reacher mærker med det samme, at der sker noget lusket bag facaden, især da han pludselig også får af vide, at han har en 15-årig datter. Snart bliver de alle jagtet imens en kæmpe komplot udfolder sig.

“Jack Reacher: Never Go Back” starter med filmens bedste scener. Ved en diner sidder Jack Reacher roligt med en række gennembankede mænd udendørs, og da politiet vil smide Reacher i fængsel, forsikrer han dem køligt om, at det nok ender den anden vej rundt om et øjeblik. Så er scenen ligesom sat, og man glæder sig til at filmen kommer igang. Herefter afløses en mindeværdig sekvens af et rodet plot fyldt med halvfesne actionscener, der i næsten to timer kommer absolut ingen vegne. Fortsættelsen af “Jack Reacher” har på ingen måde sin forgængers kækhed, men holder en ganske flad spændingskurve hele vejen igennem indtil den forudsigelige finale afrunder en film, der er glemt lynhurtigt. Faktisk blev jeg nødt til at gense traileren lige inden, jeg satte mig ned for at skrive anmeldelsen, for selvom jeg så filmen i forgårs, havde jeg allerede glemt størstedelen af filmen. Nuvel - ikke alle actionfilm kan være mesterværker, men det er alligevel tankevækkende, at den første “Jack Reacher” sidder mere friskt i hukommelsen, selvom det er flere år siden, at jeg så den.

Tom Cruise er Tom Cruise. Der er ikke langt fra Jack Reacher til Ethan Hunt, men Cruise har karisma, der hvor skuespillet ikke rækker, hvilket er godt nok til mig. Hans overlegne attitude passer glimrende i rollen, så det er synd, at resten af filmen ikke kunne følge med. Manuskriptforfatterne Richard Wenk og Edward Zwick har da heller ikke en god film på CV’et, så valget af disse mennesker er højest besynderligt. Hvad blev der af Christopher McQuarrie, der ofte sammenarbejder med Tom Cruise? Edward Zwick har ligeledes overtaget instruktørtjansen, hvilket nok også er svar nok på de dårligt eksekverede actionscener. Jack Reacher skulle aldrig være kommet tilbage, for fortsættelsen her er nok franchisens dødsstød. Det værste er, at jeg ikke engang er ked af det over det.

Billede & Lyd - 5/6

Blu-rayen er i sig selv imponerende hvad angår billede og lyd, og 4K-skiven gør det hele lige et hak bedre. Filmen er dog skudt i 2K, og selvom opskaleringen til 4K lykkedes glimrende, er kvaliteten ikke helt så god som almindelige film skudt i 4K. Det betyder en smule mere gryn end almindeligvis på 4K-udgivelser, selvom der skal et trænet øje til at fange det. Billedet er generelt detaljerigt og koldt i farverne, selvom hudfarverne virker mere varme i det. Lyden leverer masser af bas og tyngde under actionscenerne og musikken er tilpas øredøvende når nødvendigt. Alle højtalere bliver flittigt brugt imens hvert et ord i dialogen går rent igennem.

Ekstramateriale - 4/6

De 6 featurettes på sammenlagt omkring 80 minutters spilletid er faktisk mere interessante end selve filmen. Der bliver snakket en del om Jack Reacher som karakter, men det er især snakken om budgettets restriktioner samt fokus på filmens lokationer, der er virkelig interessant at se. Et af programmerne går tæt på filmens klimaks, hvilket godt kan skippes, men et andet program fokuserer på still-photography, hvilket jeg ikke har set et program om før blandt ekstramaterialet, og faktisk endte som virkelig interessant supplement.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount

Titel: Jack Reacher: Never Go Back
Original Titel: Jack Reacher: Never Go Back
Premieredato: 2. marts 2017
Instruktør: Edward Zwick
Skuespillere: Tom Cruise, Cobie Smulders, Aldis Hodge, Danika Yarosh
Spilletid: 118 min.
Selskab: Paramount Pictures (presents) Skydance Media (presents) Huahua Media (in association with) Shanghai Film Group (in association with) TC Productions, 2016
Genre: Action , Thriller


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...