Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Jim Henson’s - The Storyteller (DVD)

10. november 2005 af Per C. Halling

5 stjerner Skriv en kommentar

Jim Henson’s - The Storyteller (DVD) billede

Nøøøj, det er for børn ! ... Men de voksne kan og må også gerne se med !

Endelig kommer denne populære serie på dansk dvd, så man kan se eller gense denne samling historier, som beviser, at man aldrig bliver for gammel til at få fortalt et godt eventyr.

Baseret på mindre kendte historier ...

Russiske, Keltiske og Tyske eventyr har dannet grundlag for de 9 små eventyr på denne DVD. Det er måske ikke de meste kendte, som man er vant til at se i fortolket i alskens udgaver, men det gør ikke så meget når de som her er fortalt med oprigtig fortælleglæde og fyldt med sjove, opfindsomme og finurlige elementer der gør at de kan ses af flere aldersgrupper og gerne sammen. De to gennemgående figurer i alle 9 afsnit er ”The Storyteller” og hans hund som både fortæller og medvirker mere eller mindre aktivt i de enkelte eventyr.

De 9 eventyr er …

"Hans My Hedgehog"
"Fearnot"
"A Story Short"
"The Luck Child"
"The Soldier and Death"
"The True Bride"
"The Three Ravens"
"Sapsorrow"
"The Heartless Giant"

Enkelte af dem vil du måske kende igen fra Brødrene Grimms Eventyr, mens andre er nye for dig, men de er meget varierede i indhold og i morale, hvilket gør det til en god lille og alsidig samling. At begynde at skrive hvad de enkelte historier handler om vil ødelægge lidt af den overraskelse det er at få fortalt et eventyr for første gang så det vil jeg i dette tilfælde undlade for at gøre oplevelsen bedre for dig.

En blanding af mange stilarter

Selvom Jim Henson umiskendeligt har sat sit fingeraftryk på serien, er der ikke gået Muppet Show i eventyrerne, for der er brugt mange forskellige virkemidler fra mange forskellige stilarter der i tidernes morgen er blevet brugt til at fortælle eventyr med. Denne blanding gør det til en helt ny måde at få fortalt historie på, som man godt kan se, hvor mange både tv-serier/programmer, af i dag, har hentet ideer og ikke mindst teknikker fra.

Ekstra materiale

Der er desværre ikke noget Ekstra materiale på denne disk. Det kunne ellers have været rart at høre lidt om tilblivelsen af serien, for den er meget flot lavet, med masser af special effekter og flotte billeder fyldt med sjove og spændende detaljer. Både foran og bag kameraet er der store navne, så selvom vi af naturlige årsager, ikke kan får kommentarer fra Jim Henson (han døde i 1990), der stod bag serien, er jeg sikker på at både forfatterne, instruktørerne, skuespillerne og det øvrige hold bag serien sagtens kunne have brygget et fornuftigt både kommentarspor og/eller godt ”Making of …”-program sammen. Lidt tamt i forhold til dvd udgaverne af Jim Hensons The Dark Crystal og Labyrinth, hvor der er godt med ekstra guf på.

0 ud af 6 stjerner

Video

Universal har virkelig lavet en hæderlig overførsel, i betragtning af at billedet hverken virker renset eller optimeret til dagens standarder. Billedet er i 4:3 Non Anamorphic, det vil sige Fullscreen, så folk, med 16:9 tv-apparater skal forvente sorte bjælker i siden, med mindre det har et tv , som kan strække billedet eller har zoomfunktion, men det vil gå ud over de mange flotte billedkompositioner og tricks der er brugt i serien. Nogen steder står billedet skarpt, men i flere scener er der en del komprimeringsfejl, som gør at billedet ligner en VHS-kopi, men så skal man også lige tænke på, at man har lagt næsten 4 timer på en disk, så det har sin forklaring. Flere steder virker billedet også lidt sløret, men det er dog tilsigtet tror jeg for at være med til at skabe stemning. Jeg mener man burde have splittet den op i minimum 2 disks, for dermed måske have fået en bedre billede- og lydkvalitet.

3 ud af 6 stjerner

Audio

Selvom du kun kan få lyden serveret i Dolby Digital 2.0 og derfor ikke er mulighed for nogen DTS-lyd. Lyden er af udmærket kvalitet, selvom den slet ikke kan måle sig med de eventyrfilm, som bl.a. Hallmark eller Disney udsender. Lyden er heller ikke på noget tidspunkt særlig kraftig, så det er heller ikke den, som få dig til at hoppe i sædet eller får dine børn, til at putte sig ekstra ind til dig. Men talen står dog klart og tydelig, så du kan tydeligt høre den, meget poetiske og flotte dialog, som er holdt i den gamle eventyr tradition.

Talen kan vælges enten på Tysk eller Engelsk, men jeg tvivler på at danskerne vil vælge at se den på tysk, så vi er derfor heldigvis forskånet for en hurtigt lavet dansk versionering der indimellem finder vej til udenlandske børnefilms dvder.

3 ud af 6 stjerner

Menu og Tekster

Menuer er ganske almindelig uden nogen særlig form for nytænkning. Et enkelt stillbillede i hver. Der ingen kapitler, men disken er delt i de 9 eventyr i stedet. Hvert stop er navnet på eventyret og et lille billede, så du lige kan finde det eventyr du vil se igen.

Tekster til filmen kan du få på Engelsk, Tysk, Svensk, Dansk, Finsk, Norsk, Tyrkisk og slet ingen, så der skulle de flestes behov være dækket.

3 ud af 6 stjerner

Konklusion

Dette er en fremragende serie, som hele familien kan hygge sig med her i den kolde og mørke vintertid, men også på en regnvåd forårs- eller sommerdag, er det rart at have noget kvalitet til dvd-afspilleren. Selvom de valgte eventyr måske ikke er nogen af dem, man normalt er vant til at se fortolket, er det rart med noget fornyelse, og som tilmed er veludført og ikke er fyldt med overgearet action og skrigende hovedpersoner, men mere lavet med hjertet på rette sted og fyldt med detaljer. Teknisk set har den også været forud for sin tid, så det giver også mulighed for noget at snakke om bagefter.

Har du mod på mere i samme skuffe, så ser vi her på On-Z i denne måned også nærmere på The Storyteller: Greek Myths, som titlen antyder beskæftiger sig med en række gamle myter og sagn.

Hvis du vil vide mere om selskabet bag serien, så tag et smut forbi www.henson.com/home.html eller en af de mange fansider til Jim Henson, for han har stået bag mange Tv-programmer, serier og film, der har rørt mange børn og deres forældre gennem de sidste 50 år.

Jeg beklager den dårlige billedkvalitet, dog er billedet bedre på Tv-skærmen end her.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures.

Titel: Jim Henson’s - The Storyteller (DVD)
Original Titel: Jim Henson’s - The Storyteller (DVD)
Premieredato: 9. november 2004
Instruktør: Jon Amiel, Steve Barron, Jim Henson, Peter Smith, Charles Sturridge, Paul Weiland
Skuespillere: John Hurt, Brian Henson, Mak Wilson, Frederick Warder, David Greenaway, Alistair Fullarton, Robert Tygner, Gabrielle Anwar, Jonathan Pryce, Miranda Richardson, Sean Bean med flere
Spilletid: 225 min.
Selskab: Henson Associates og TVS Television, Sony Pictures Home Entertainment & Universal, 1988 (på Dansk dvd 2005)
Genre: Drama
Link: http://www.henson.com/home.html
The Storyteller, vidunderligt spillet af John Hurt og hans hund ført og spiller af Jim Hensons søn Brian Henson, som i dag har overtaget sin fars studie og workshop.
The Storyteller, vidunderligt spillet af John Hurt og hans hund ført og spiller af Jim Hensons søn Brian Henson, som i dag har overtaget sin fars studie og workshop.
Jim Hensons fingeraftryk er ikke til at tage fejl af, så man tilgiver det gerne, når figurerne er opfindsomt lavet og designet – uanset størrelse.
Jim Hensons fingeraftryk er ikke til at tage fejl af, så man tilgiver det gerne, når figurerne er opfindsomt lavet og designet – uanset størrelse.
Eventyrerne er fyldt med flotte billeder, som desværre ikke rigtig kommer til sin ret på disse billeder.
Eventyrerne er fyldt med flotte billeder, som desværre ikke rigtig kommer til sin ret på disse billeder.


banner
Overskrift Højre Block
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...