Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
En pige (eller er det en dreng?) ved navn Kino er på flugt fra et eller andet igennem mange mystiske lande på sin talende (og nogenlunde levende) motorcykel, Hermes. Igennem Vol. 1’s 4 episoder ser vi en robotby, nogle mennesker der er fanget i frostvejr i en skov og får en baggrundshistorie på vores hovedperson Kino og hendes (hans?) trofaste følgesvend, Hermes.
Kino’s Journey er en forholdsvis ny animéserie af instruktøren bag Serial Experiments: Lain, og kender man Lain, ved man nogenlunde godt hvad man skal i gang med at se... og så dog slet ikke. Kino’s Journey er en del lettere tilgængelig end Lain, og hver episode kan ses for sig selv, til gengæld indeholder serien mange af de samme filosofier som Lain gjorde, og der er mindst ligeså meget omtanke bag Kino’s Journey.
Det der er så dejligt ved Kino’s Journey er at man aner intet om Kino og Hermes de første tre episoder, faktisk som jeg har prøvet at pointere, ved man ikke engang hvilket køn Kino er. De flygter, de møder mennesker og robotter og hjælper dem på deres egen måde og hvorfor har Kino en pistol? Og hvorfor kan Hermes snakke? Det er noget man først får delvist svar på i fjerde episode. Dog er historierne utroligt medrivende, selvom man ingen baggrundsviden har om karaktererne man følger, og derfor har svært ved direkte at kunne identificere sig med dem.
Derudover er der en utroligt unikke, dvælende og smukke atmosfære som instruktøren er kendt for. Ryutaro Nakamura bygger et helt unikt univers op fyldt med tanker og filosofier, og efter hvert afsnit anbefales det at sætte sig ned og fundere en smule over de eksistentielle spørgsmål serien her stiller. For dette er ikke kun tegnefilm for underholdningens skyld, dette er animé i det omfang vi så ofte hører om herhjemme, men ikke kan forstå... voksentegnefilm med detaljerede personer, verdener og plot. Derfor er det rart at man endelig ser nogen der tør udgive denne slags, for det ses sjældent i Danmark. Nakamuras flotte billeder er helt i samme liga som de store kunstnere indenfor faget, og jeg vil til stadighed sige at Lain er den billedmæssigt (og til dels plotmæssigt) flotteste tegnefilm nogensinde, selv over Hollywood og Disneys kreationer, men her har vi altså en ny rival. Kino’s Journey er mindst ligeså stilsikker, men måske ikke ligeså varrieret, det må tiden vise med Vol. 2.
DVD’en indeholder både det japanske samt det engelske lydspor. Da jeg allerede havde hørt det engelske valgte jeg denne gang det japanske. Begge har deres fordele og ulemper, men de er begge rigtigt gode. Det japanske stiller et endnu større spørgsmål ved Kinos køn, da Ai Maeda, en skuespillerinde der ellers er med i film som Azumi 2 og Battle Royale 2, rammer den perfekte neutrale anonymitet i hendes stemmeleje. Den typiske ulempe ved det japanske lydspor er at man ikek fatter en brik af det de siger, men man kan føle de følelser der er lagt i karaktererne. Det engelske lydspor er af en sjælden god kvalitet, imens man stadig ikke føler det er helt så perfekt som det japanske, rammer det alligevel en troværdighed og en god oversættelse.
Hvis du kan lide animé er dette ikke en serie du skal gå glip af, og overvejer du at lægge dig ud med voksentegnefilm i den mere kunstneriske afdeling, er dette også klart et godt sted at starte, specielt da serien er så dejlig fængende og let tilgængelig. Jeg glæder mig da allerede til Vol. 2, da jeg i forvejen ikke har set længere end til det fjerde afsnit.
Ekstramaterialet består af Scene Selection og Setup, så minimum antal stjerner aka 1 til det.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome.
