Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Vejen Hjem
Vejen Hjem billede

Heretic


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Klovn - Sæson 4: Sidste Chance (2DVD)

25. oktober 2007 af Michael Panduro

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Klovn - Sæson 4: Sidste Chance (2DVD) billede

Fjerde og indtil videre sidste, men også bedste sæson

Der bliver ikke slækket på dampen i fjerde sæson af Klovn, der både bringer d’herrer Hvam og Christensen til Bornholm og på landet. Historierne er blevet en tand mere omfangsrige og tør man sige fantasifulde end de første par sæsoner, der fra tid til anden trak en tand for meget på inspirationskilden, ”Curb Your Enthusiasm”. ”Klovn” har fået egne ben, og selvom serien stadig er meget skemaskåren – jeg har da selv haft en underviser der brugte den som eksempel på klassisk fortælleteknik – så er de skæve indfald og dynamikken mere indgroet og velfungerende end tidligere, hvilket skaber et mere flydende og energisk udtryk.

For de der af en eller anden grund ikke skulle være bekendte med en af TV2 ZULUs allerstørste seersucceser til dato, så tager ”Klovn” sit udgangspunkt i virkelighedens verden. Komikerne Frank Hvam og Casper Christensen spiller sig selv og de små, afsluttede afsnit omhandler Frank og hans utrolige evne til at sætte sig selv i bemærkelsesværdigt pinlige situationer. Vennen Casper er først og fremmest et egoistisk røvhul der er sin kæreste utro og sine venner utilregnelig. Franks problemer roterer i denne som i de andre sæsoner om forholdet til Casper, til hans kæreste Mia og til de mennesker han møder gennem arbejde og fritid. Jævnlige gæster som Michael Carøe er tilbage, ligesom folk som Lars Hjortshøj og Michael Laudrup også kigger forbi.

Som nævnt er der fuld knald på sæson 4, den indtil videre sidste. Der er skæve indfald, komplet uforudsigelige situationer og et velplaceret glimt i øjet. Alt det sat sammen med den dokumentariske form, de selvironiske skuespilpræstationer og den skarpe dialog hæver ”Klovn” over stort set al anden, dansk TV-komik – selvsamme skaberes famøse Mandrilaftale undtaget.

Det har tidligere været lidt svært at skille ”Klovn” ad fra sin åbenlyse inspirationskilde, den amerikanske doku-sitcom ”Curb our Enthusiasm”, hvor flere jokes har været taget direkte ud af, men efterhånden har de gæve danske fundet egne fødder og eget fokus. Hatten af for det og lad da endelig flere sæsoner komme.

Spredt over to DVDer får vi i alt 10 afsnit med en vældig høj standard. Afsnit som ”Jarlens død”, ”Piverts polterabend” og ”Bornholm” stikker ud, men generelt er niveauet højt og samtlige afsnit solidt underholdende. Af bonusmateriale bydes der på et par kommentarspor til enkelte afsnit, blandt andet et med Georg Metz til sidste afsnit, ”Ups”, nogle TV-spots, to små featurettes og en stribe underholdende fraklip.

Udgivelsen findes også i en limited edition 3DVD udgave, hvor der er en stribe yderligere bonusmateriale, men det har jeg af gode grunde ikke mulighed for at skrive om her.

DVDen er venligst stillet til rådighed af:Universal Music Danmark.

Titel: Klovn - Sæson 4: Sidste Chance
Original Titel: Klovn - 4. sæson: Sidste Chance
Premieredato: 26. oktober 2007
Instruktør: Mikkel Nørgaard
Skuespillere: Frank Hvam, Casper Christensen, Mia Lyhne, Iben Hjejle, Michael Laudrup
Spilletid: 250 min.
Selskab: Zentropa Episode / Nutmeg Movies, Universal, 2006
Genre: Action


banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...