Skriv en kommentar
TV2's Julekalender fra 1996 (genudsendt 2001) handler om den herlige familien Krumborg, der alle mere eller mindre har knald i låget. Far er skolelærer på Krumme's skole, og lidt af en forulykket Ole Opfinder. Mor's beskæftigelse har jeg ikke kunnet lure mig frem til, men hun er en rigtig hyggemor der elsker at bage og den slags. Stine, Krumme's storesøster (Line Kruse), er en rimelig typisk teenager med mange politiske holdninger, der slynges ud ved enhver lejlighed og lille Grunk (Lukas Forchhammer) er den charmerende efternøler i familien, der går i børnehaveklasse og elsker julen og al dens væsen.
Julestemningen har det ikke så godt. Den dårlige stemning, med gule øjne og hæslige hugtænder, huserer under Julemanden og Julemor's seng fordi menneskebørnene tror mindre og mindre på Julemanden og kompagni, men det skal der gøres noget ved, beslutter Julle Julemand, og Julemor og drillenisserne Nova og Stella er begge med på idéen. Det udvikler sig til en række besøg hos menneskene, der resulterer i både godt og skidt.
Fru Olsen, spillet af Elin Reimar, klager konstant over krummernes larm og støj, når de springer på gulvet osv., og spiller 'Halleluja' så højt så man undrer sig over at hendes trommehinder endnu er intakte. "Den sure mokkke". Hun hundser med Viceværten, Hr. Svendsen, der spilles til punkt og prikke af Poul Hagen, og har givet ham en "Julekalender" med arbejdsopgaver til hver eneste dag op til jul. "Ak ja, der var engang hvor Julen var hygge og afslapning, men nu er det bare arbejde, arbejde, arbejde." beklager den rare vicevært sig i al hemmelighed.
Han får dog hjælp af et par spøjse typer. Bent, der spilles af Søren Spanning, en lurvet svindlertype, der har intentioner om at ødelægge julen for alle mennesker, fordi han selv har haft dårlige, dårlige, dårlige oplevelser med højtiden som barn. "Hvis en julegave var stor, var den altid til min bror", som han synger. Han har erhvervet sig hjælp fra en hyggelig fætter, der kalder sig Amigo, spillet af Ole Stephensen. Det gør han dog mest i sin fritid, for han hedder i virkeligheden Steen, men han er forelsket i det spanske - og især i hans "Señorita" dernedefra, som han savner meget. Han er en bundærlig og rar fyr, og måske lidt enfoldig.
Hver aften, eller til sidst i hvert afsnit, skal der sendes brev til Julemanden oppe fra loftet i ejendommen. Dette gøres ved at recitere en trylleremse, og smide brevet\brevene ud af vinduet. Herefter flyver de så på magisk vis op til Julemanden i Grønland, og ned af skorstenen.
Jeg kunne godt huske kalenderen fra dengang, hvor jeg var 14 år, og stadig nød at følge med i Julekalenderen hvert år. Jeg var dog bange for at den ville falde til jorden hos mig nu, hvor jeg snart har været til stede på jorden i et kvart århundrede, men nej... Det gør den ikke. Mit første indtryk var godt nok noget afdæmpet pga. det lidt billige 'video-look' med studiebelysning ovenfra, og så videre, men hold da op hvor den er charmerende, den her serie. Special Effekterne, når f.eks Nisserne tryller, er meget simpelt lavet, men de fungerer helt fint i universets ramme, og man kan jo heller ikke bruge alt for mange millioner på en julekalender der, måske, kun bliver vist i TV en enkelt gang (Hvornår genudsender I f.eks "Skibet i Skilteskoven" med Linie 3, TV2? Den ville jeg mægtig gerne se igen).
Karen-Lise Mynster og Dick Kaysøe er hjertevarme og hyggelige som Mor og Far, som de altid er i Krummerne. De er jo begge med i alle de tidligere tre film også. Det er hele besætningen undtagen Krumme, Per, og Svendsen faktisk. Det er rart, for det giver hele serien en vis kontinuitet med de tidligere udgaver. Kaysøe's portrættering af Far er ofte snotforvirret på den skægge måde, og Mor er tit stresset af og til - hvem ville ikke blive stresset med tre unger, der er oppe og toppes hele tiden? Krumme, spillet denne gang af Per Damgård Hansen, er endnu mere en drømmer end han plejer at være. En stille og rolig dreng, der dog godt kan springe i luften af og til - som oftest pga. den rige dukkedreng, Hans, han går i skole med. Han er en rigtig arrogant blærerøv. Krumme er stadig vild med Yrsa, spillet af Amalie Dollerup, og hun kan vist også meget godt lide Krumme. Et dejligt gensyn med de to folkekære skuespillere: Elin Reimar og Poul Hagen, der desværre er borte nu. Reimar har vi dog set i en TV-reklame, for ikke så længe siden, for en kaffemaskine.
Waage Sandø og Birthe Neumann er geniale som Julle Julemand og Julemor, og Stella og Nova, der spilles af Sofie Lassen-Kahlke og Stephanie Leon, er rigtig friske små drillenisser, man da kun kan komme i godt humør af.
Denne Julekalender er en rigtig underholdende og familievenlig omgang hygge. Jeg kan allerede lugte brunkager i ovnen, for nu er jeg da rigtig kommet i julestemning.
Det eneste, der trækker lidt ned ved DVD-udgivelsen, er mangelen på ekstramateriale. DVD'en er ikke dyr ved 180 kroner, men jeg ville gerne have givet en tyver mere for en dokumentar med spillerne, bare for at se lidt om hvor de er nu, og sådan. Der ER også en 'bagom-scenerne' dokumentar et eller andet sted, for det kan jeg huske at jeg så dengang, for ti år siden. Der er reklamer for krummefilmene og for julekalenderen selv, og så er der en musikvideo fra 2001's genudsendelse, hvor Stella og Nova, nu fem år ældre, synger en dance-ting, men det er altså ikke noget at diske op med, så jeg stikker den "kun" fem ud af seks for den fine historie.
17. November, 2006, udkommer iøvrigt "Krummerne - Så er det Jul igen", som jeg da nok vil hive en venindes bette knægt med i biografen og se. Jeg har hygget mig gevaldigt over de sidste to-tre dage, med "Kummernes Jul", og har lyst til mere hjertevarm julehygge med familien Krumborg. Jeg er dog bekymret over besætningen denne gang, der kun gentager Dick Kaysøe som Far. Den rolle kan jeg ærlig talt heller ikke forestille mig andre i. Vibeke Hastrup er blevet valgt som Mor, hun er også dygtig og kan uden tvivl være en rar "Krummemor", men ungerne har jeg aldrig set før. Nå, det bliver spændende.
