Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Lad De Små Børn...

7. december 2004 af Jesper Pedersen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Lad De Små Børn... billede

Stærkt og ærligt drama, der aldrig forsøger de nemme løsninger, når Paprika Steen med stor succes debuterer som instruktør

Det handler om den største sorg, der kan overgå et forældrepar, når en af Danmarks dygtigste og mest benyttede skuespillerinder tager det naturlige skridt om bag kameraet. Med et manuskript af Kim Fupz Aakeson debuterer Paprika Steen som instruktør med et realistisk og meget stærkt drama uden storladne følelsesudbrud og fikse ideer med fortællestilen.

En trafikulykke for et halvt år siden, hvor Claes (Mikael Birkkjær) og Britt (Sofie Gråbøl) mistede deres 12-årige datter, har fuldstændig ødelagt parrets liv. Begge har de svært ved at vende tilbage til en bare nogenlunde normal tilværelse, og kan end ikke tale om den tragiske ulykke med hverken hinanden eller med andre.

Claes lader på sarkastisk vis sin indelukkede vrede gå ud over omverdenen – især på arbejdet, indtil hans chef og gode ven Niels (Søren Pilmark) mister tålmodigheden og sender ham på en ufrivillig orlov. Derhjemme drømmer Claes om hævn over den kvinde (Karen-Lise Mynster), der var skyld i teenagedatterens død, og han begynder i det skjulte at opsøge hende.

Britt forsøger at komme videre ved at vende tilbage til jobbet som socialrådgiver. Her ender hun med at engagere sig dybt ud over det professionelle i en af sine klienter, den unge enlige mor, Malene (Laura Christensen) og hendes vanskeligheder med at passe sit lille barn. Efterhånden bliver Britt meget tæt knyttet til Malenes barn, og kan ikke selv se, at hun tydeligt går over stregen i forhold til sit arbejde.

’Lad de små børn…’ er mere end noget andet en modig film. Vi kommer først ind i historien et halvt år efter, trafikulykken er sket. De store udadvendte følelser, der følger af sådan en tragedie – og som oftest ’nemmest’ og mest effektivt lader sig overføre til film – er for længst ovre for Claes og Britt. Det handler i stedet om at finde ny mening med en dagligdag, der synes meningsløs. Om det store savn og om distancen til de mennesker, der kun vil dem det bedste. For det handler også om omverdenens magtesløshed over for at hjælpe – personificeret ved parrets venner Niels og Vivi (svenske Lena Endre). En omverden, der et halvt år efter ulykken inderst inde begynder at tænke, ’nu må de også snart se at komme videre’.

”Hvorfor fanden skal jeg have dårlig samvittighed, over at vi er lykkelige?” som Niels spørger Vivi kort tid efter, en uskyldig samtale udvikler sig uheldigt, da han kommer til at bruge ordet ’teenager’.

Ikke overraskende har Paprika Steen fået blændende præstationer ud af sine skuespillere. Stort set hele vejen rundt bliver der spillet fremragende. Sofie Gråbøl og den i filmsammenhæng ret ukendte Mikael Birkkjær får med stor indlevelse og realisme udtrykt den tomhed og distance, der fylder Britt og Claes’ liv, og især Birkkjærs reaktioner over for omverdenen fremstår meget stærke. I store biroller er Søren Pilmark (der sammen med sin eminente rolle i ’Kongekabale’ for alvor har taget plads i dansk films succes de sidste år) og Karen-Lise Mynster ligeledes fremragende. Kun unge Laura Christensen spiller i rollen som Malene faretruende nær det lidt for overspillende.

’Lad de små børn…’ tør være alvorlig hele vejen igennem og forsøger aldrig at spille på mere tilgængelige øjeblikke bare for at lette lidt på den alvorlige stemning. Der er ingen pludselige letkøbte lyspunkter for Claes og Britt og ingen nemme løsninger. Paprika Steen har – med hjælp fra broderen, Nikolaj Steens, afdæmpede lydspor, lavet årets stærkeste og mest ærlige drama i Danmark.

EKSTRAMATERIALE:
På DVDen kan du finde et 25 minutter lang film om tilblivelsen af ’Lad de små børn…’, hvor der er interview med bl.a. Paprika Steen og filmens skuespillere. Derudover er det fire slettede scener, en trailer for filmen samt et kommentarspor med Paprika Steen og manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Lad De Små Børn...
Original Titel: Lad De Små Børn...
Premieredato: 24. november 2004
Instruktør: Paprika Steen
Skuespillere: Sofie Gråbøl, Mikael Birkkjær, Søren Pilmark, Lena Endre, Karen-Lise Mynster, Laura Christensen, Lars Brygmann
Spilletid: 100 min.
Selskab: Nordisk Film
Genre: Drama




banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...